Evert Taube fik inspiration fra en fiskekutter
Melodien er bygget over rytmen fra en gammeldags petroleumsmotor i en fiskekutter, som de endnu lød omkring 1950. Den modvillige og usikre lyd fra motoren har givet Evert Taube idé og motiv.
Man skal værdsætte livet
Perspektivet er styrmandens eller rorgængerens, den geografiske horisont er Vestindien med Cubas hovedstad Havana som ankerpunkt. Her rejste Evert Taube en del omkring i årene efter 2. verdenskrig, og det er den selvfølgelige baggrund for sangens budskab: Man skal være glad for at have overlevet.
Sangen har et luthersk forhold til skæbnen
Det fortælles, at Evert Taube engang blev opfordret til at skrive en tekst til den svenske salmebog. Han skal have svaret, at det ville han godt, men først når salmebogskommissionen havde optaget den salme, han allerede havde skrevet: Så länge skutan kan gå. Den har rigtigt nok et luthersk forhold til skæbnen og til glæden; den gør opmærksom på, at mennesker ikke har krav på lykke, men at de må tage imod den som en nåde. I hvert fald rummer den som så mange andre sange fra dette århundrede en formaning om at få det bedste ud af øjeblikket, thi ”snart får du vila för eviga tider”.
Modgang og kedsomhed er en del af livet
Den dunkende lyd af skibets motor gentages i hjertets slag, og så længe man oplever det og solens glitren på bølgen den blå, bør man være tilfreds, for mange må nøjes med mindre. Den unge sømand har et liv, der skifter mellem hundevagten om bord og mødet med en sød pige på et værtshus.
Man skal ikke hænge med hovedet over at have modgang eller over, at arbejdet er kedsommeligt. Døden kan komme, hvad dag det skal være – og Taube var 60, da han skrev sangen som en slags litterært testamente; han har selv prøvet at tage til søs, hvis pengene slap op, og har sunget, danset og fået et kys eller to.