Skuld gammel venskab rejn forgo

Baggrund Frihed og fællesskab

Skuld gammel venskab rejn forgo er Jeppe Aakjærs gendigtning af Robert Burns' skotske venskabsdigt Auld lang syne. Jeppe Aakjær interesserede sig dybt for Burns, blandt andet i kraft deres lignende opvækstvilkår. Han optog den frit gendigtede udgave i sin sidste bog i 1927. I dag synges sangen ofte som afslutning på en begivenhed.

Den skotske nationaldigter Robert Burns

Robert Burns, der regnes for Skotlands nationaldigter, udgav 1786 sit første og væsentligste bind digte: Poems, chiefly in the Scottish dialect. De blev en stor succes og blev kort efter fulgt op af udgaver, der var forøget med nye tekster. Blandt digtene var Auld lang syne, som delvist er en gendigtning af en ældre folkevise, som Burns havde hørt. Et par år efter reviderede han digtet ved flytte den daværende 2. vers ned som den sidste. Der har den stået siden.

Den folkelige digter blev symbol i kampen mod det engelske herredømme

Robert Burns’ barske opvækst på faderens farm vakte hans humane engagement og en social indignation, der også viste sig i kraftige protester mod intolerancen i den herskende kirkelige – calvinske – dominans. Selv om han fik ry som rebelsk og uregerlig boheme med en usædelig livsførelse, blev han – som bonde fra højlandet og som folkelig digter for skotterne – symbol i kampen mod det engelske herredømme. Den folkeviseagtige tone, dialekten og den kunstfærdige enkelhed i hans digtning gør stadig tekster som Auld lang syne og Comin’ through the rye til de hyppigst sungne skotske sange. 


Robert Burns

Blicher og Ingemann interesserede sig for skotsk litteratur

I Danmark begyndte interessen for Skotland som de keltiske myters land tidligt i litterære kredse. Blicher gendigtede allerede i 1807-1808 MacPhersons’ Ossian på prosa, og senere skrev Ingemann sine historiske romaner påvirket af Walter Scott.

Jeppe Aakjærs relation til Robert Burns

Jeppe Aakjærs interesse for Robert Burns har han selv beskrevet således:

”i 10 Aar af mit Liv blev Robert Burns den Personlighed, der optog mig dybest. Hans Digtning fortryllede mig, hans Livs Skjæbne greb mig ved sin Simpelhed og Tragik.”

Jeppe Aakjær

En del af interessen skyldtes nok, at Aakjær som barn og ung havde haft lignende opvækstvilkår som Burns, og at de begge digtede med inspirationen fra livet på landet.  

Jeppe Aakjær
Jeppe Aakjær

Aakjær gendigtning er tæt på Burn's originale tekst

Aakjær var selv optaget af at digte på dialekt. Han oversatte Auld lang syne og optog den frie gendigtning i sin sidste bog Under Aftenstjærnen fra 1927. Det blev til Skuld gammel venskab rejn forgo. Hans oprigtige, troskyldige gendigtning er tæt på Burns’ original. Teksten er enkel: Barndoms- eller ungdomsvenner mødes som ældre og skåler for de gode, gamle dage.

Begge sange synges ved særlige lejligheder

Ofte stiller man sig i kreds, krydser armene, giver hinanden hånden og synger. Skuld gammel venskab synges mange steder, når en fest slutter, mens Auld lang syne traditionelt synges nytårsaften samtidig med nytårsklokkerne.

Skuld gammel venskab rejn forgo

1. Skuld gammel venskab rejn forgo
og stryges fræ wor mind?
Skuld gammel venskab rejn forgo
med dem daw så læng, læng sind?
Di skjønne ungdomsdaw, å ja,
de daw så svær å find!
Vi'el løwt wor kop så glådle op
for dem daw så læng, læng sind!

2. Og gi så kuns de glajs en top
og vend en med di kaw'.
Vi'el ta ino en jenle kop
for dem swunden gammel daw.
Di skjønne ...

3. Vi tow - hwor hår vi rend omkap
i'æ grønn så manne gång!
Men al den trawen verden rundt
hår nu gjord æ bjenn lidt tång.
Di skjønne ...

4. Vi wojed sammel i æ bæk
fræ gry til høns war ind.
Så kam den haw og skil wos ad.
Å, hvor er æ læng, læng sind!
Di skjønne ...

5. Der er mi hånd, do gamle swend!
Ræk øwer og gi mæ dind.
Hwor er æ skjøn å find en ven,
en håj mist for læng, læng sind!
Di skjønne ...

Ordforklaringer

1.1   rejn forgo: forsvinde helt
1.2   fræ wor mind: fra vor hukommelse
1.7   vi’el: vi vil
2.1   gi … di glajs en top: fyld glasset op
2.2   vend en med di kaw: tøm det med venstre hånd
2.3   jenle: egl. alene, her: enkelt
3.4   æ bjenn: benene
4.3   den haw: havet (jyske dialekter har kun fælleskøn)
5.2   dind: din
5.4   håj: havde

Melodien bygger på en dur-pentaton skala

Som mange andre gamle skotske folkemelodier er melodien bygget på en dur-pentaton skala, dvs. at der kun anvendes fem af durskalaens syv trin (I, II, III, V og VI). Måske er den oprindelig baseret på en dansemelodi i 4/4 (en ”strathspey”) i et noget hurtigere tempo. Som meget anden folkemusik kan den spilles med tre akkorder. 

Formen er vers og omkvæd. Melodien er bygget op således, at takt fem-seks i verset bliver genbrugt to gange i omkvædet. Første gang i første halvdel af omkvædet, der er en varieret udgave af sidste frase i verset. Anden gang i sidste af halvdel af omkvædet, der (på nær første tone) er en gentagelse af den samme frase i verset. Med variation er omkvædet altså en dobbelt gentagelse af versets sidste frase. Så enkelt kan det gøres.

Fakta om Skuld gammel venskab rejn forgo

Nr. 193 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Robert Burns, 1788

Melodi: Skotsk folkemelodi

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelsen af Jørgen Andersen.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere