Skyerne gråne, og løvet falder

Baggrund Året

Grundtvig skrev sangen som en opmuntring til det danske folk i en mørk tid under første slesvigske krig. Det er en sang til solhverv og årsskifte, og den findes allerede i de første forgængere for Højskolesangbogen. Den smukke og enkle folkeviseagtige melodi er komponeret af den norske komponist Thora Borch.

Sangen var tidligt med i Højskolesangbogen

Grundtvig så dette digt som en sang til solhverv og årsskifte. Han skrev det i 1847, men lod det først trykke i sit ugeskrift Danskeren 29. december 1849, så tæt på årsskiftet som muligt. Teksten findes ikke i hans egne salmebøger – Fest-Psalmer fra 1850 ff. – men er nu optaget i Den danske Salmebog. Sangen findes allerede i de første forgængere for Højskolesangbogen. Den originale tekst, som den er optrykt i Sangværket, er uændret overtaget af Højskolesangbogen.

Digtet var en opmuntring i en mørk tid

Grundtvig udgav ugeskriftet Danskeren fra 1848 til 1851, og heri skrev han både digte og artikler om det nationale og danskernes stilling og ansvar under første slesvigske krig. Hans solhvervsdigt skal ses i denne sammenhæng som en opmuntring i den mørke tid. Det henter sine temaer fra den nordiske sagntid for at vise, at Danmark som et gammelt rige med en storartet fortid stadig har ret til at hævde sig som en fri nation.

Fra nordisk gudetro til kristendom

Man er gået fra den hedenske gudetro til kristendom, så derfor (vers 2.3) fordrives vinteren ikke ved, at man græder over, at Loke i mytologien foranlediger lysguden Balders død.

I vers 3 nævnes sommersolhverv, der i kristendommen får ny betydning som Johannes Døbers dag, sankthans, årets længste dag ved midsommer, og vintersolhverv, den korteste ved midvinter, tre dage før Jesus’ fødselsdag. Fra vers 7 vender Grundtvig digtets synsvinkel: Med menighedens salmesang og kirkens klokker kommer det ny, kristne år med Guds søn og dette ”liflige” forår.

Omkvædet ændres naturligt fra vers 1 og 2’s ”Og dog” til de følgende vers' ”Derfor”.

Skyerne gråne, og løvet falder

1. Skyerne gråne, og løvet falder,
fuglene synge ej mer,
vinteren truer, og natten kalder,
blomsterne sukke: det sner!
Og dog bære blus vi med glæde!

2. Vinteren kommer, og sneen falder,
blomsterne visne i muld,
isen optøs ej af gråd for Balder,
tårerne stivne af kuld.
Og dog bære blus vi med glæde!

3. Solhvervet kommer, og bladet vendes,
dagene længes på ny,
solskinnet vokser, og vintren endes,
lærkerne synge i sky.
Derfor bære blus vi med glæde!

4. Årene skifte af gru for ælde,
skjaldene give dem ret,
fuglene alle hvert år må fælde,
ellers de fløj ej så let.
Derfor bære blus vi med glæde!

5. Fuglene flyve som vind på vinger
let over vildene hav,
skjaldene flyve, som rimet klinger,
glat over slægternes grav.
Derfor bære blus vi med glæde!

6. Hjerterne vakle, når højt de banke,
drages til fuglenes spor,
lyset dog sejrer, den mørke tanke
flygtende synker i jord.
Derfor bære blus vi med glæde!

7. Salmerne klinge, og klokker kime,
spotte med sneen ved jul,
vinteren må sig med våren rime,
smelte for solen i skjul!
Derfor bære blus vi med glæde!

8. Troende hjerter i vinterløbet
føde den liflige vår,
trykke den til sig i barnesvøbet
med et lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!

9. Betlehems-barnet i krybberummet,
det er den evige vår,
troende hjerter det har fornummet:
Jul gør lyksaligt nytår!
Derfor bære blus vi med glæde!

Ordforklaringer

3.1   bladet vendes: som i en bog. Se artiklen om Bladet i bogen sig vender

4.1   af gru for ælde: af angst for at blive gamle

5.3   rimet klinger: versrim giver digte flugt

6.2   drages til fuglenes spor: vil flyve som fuglene

Thora Borch komponerede melodien

Melodien er komponeret af for den tid noget så usædvanligt som en kvindelig komponist, nemlig Thora Borch (1832-1923). Hun var norsk sangerinde og komponist, men interesseret i den danske grundtvigske bevægelse og bekendt med mange sange og salmer herfra.

Melodien er kendt i flere versioner

Melodien optrådte første gang i 1867 i Heinrich Nutzhorns samling Nitten danske Sange til Klaver. I denne udgave har arrangementet et væsentligt mere romantisk tilsnit end i den, vi kender i dag. Den senere version og harmonisering skyldes Thorvald Aagaard, der lod den fremstå mere som en folkemelodi i en tillempet Laub-inspireret stil end en romance.

Der er tale om en smuk og enkel melodi, der i sin mol-toneart farver sangen efterårsgrå, men lader omkvædet slutte forløsende på en dur-akkord. 

Fakta om skyerne gråne, og løvet falder

Nr. 228 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1847

Melodi: Thora Borch, 1867

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere