Snart dages det, brødre, det lysner i øst

Baggrund Historien
Snart dages det brødre

U.P. Overby skrev sangen under indtryk af den socialistiske rejsning i 1871, og den blev udgivet som et skillingstryk i en serie af socialistiske sange. Sangen har en bitter og hadefuld sprogtone i dens protest mod nød og usle kår. Samtidig rummer den også troen på, at arbejderne gennem kamp og sammenhold kan ændre forholdene.

Sangen blev udgivet som skillingstryk

Snart dages det, brødre, det lysner i øst, som også bærer navnet Socialisternes march, blev trykt på en foldet A4-side med både tekst og klaversats, men uden angivelse af forfatter- eller komponistnavn, og udgivet som det første af ni skillingstryk under titlen Socialistiske sange. Pris pr. stk. fire skilling.

U.P. Overby blev inspireret af den socialistiske rejsning

Forfatteren er U.P. Overby, der arbejdede som kopist ved Hærens Klædedepot. Han havde tidligere skrevet nogle digte og små teaterstykker under pseudonymet Johannes Barner. Når han nu genoptog forfatterskabet, var det under indtryk af den socialistiske rejsning i 1871, der virkede som en stor inspirationskilde for ham.

Louis Pio og den spirende socialisme

Under indtryk af Pariserkommunen (se artiklen om Rejs jer, fordømte her på jorden) stiftede Louis Pio i efteråret 1871 en dansk afdeling af 1. Internationale, den socialistiske organisation som var blevet grundlagt af Marx og Engels i 1864, ligesom han inspirerede til dannelsen af de første fagforeninger. Det var Louis Pio, der i 1872 indkaldte til det massemøde, der er gået over i historien som ”slaget på Fælleden”, hvor militær og politi slog til mod demonstrerende københavnske arbejdere.

Sangen protesterer over nød og usle kår

Digtet har en bitter og hadefuld sprogtone. Det er en protest mod og harme over nøden og de usle kår, arbejderne levede under, men det rummer også troen på, at de gennem sammenhold og kamp selv kunne ændre på forholdene.

Arbejderklassen mod rigmændene

Arbejderklassen kender sine modstandere: Rigmændene, der lever godt af deres arbejdskraft, og borgerskabets ideologer, præsterne (vers 5). Dette vers blev slettet af Arbejdersangbogen, da den blev revideret i 1946, og er ikke siden vendt tilbage, formentlig fordi opgøret med religionen ikke længere blev anset for at spille nogen rolle inden for arbejderbevægelsen. Højskolesangbogen har imidlertid beholdt verset – og anbragt sangen i afsnittet med historiske sange.

Snart dages det, brødre

1. Snart dages det, brødre, det lysner i øst,
til arbejdet fremad i kor!
Man håner den fattiges eneste trøst:
Vor ret til at leve på jord.
Man deler vor frihed, beskærer vort brød.
Til arbejdet, liv eller død!

2. Årtusinders åg på vor nakke blev lagt,
vi bar det og tav i vor nød,
men er vi de mange, så være det sagt:
Vi fordrer det daglige brød.
Samdrægtige går vi i sorg og i nød
til arbejdet, liv eller død!

3. Til trælle i sind og til slaver af guld
den voksende slægt fostres frem,
og jorden så aldrig så usselt et kuld
som det, der på den nu har hjem,
thi lykken må visne ved tryglen om brød.
Til arbejdet, liv eller død!

4. Vor arne er kold, og vort hjem kun et skjul
for trængsler og tvedragt og savn,
vor idræt man fængsler i bur som en fugl
og kaster foragt på vort navn.
Os levnes kun hadets den ulmende glød.
Til arbejdet, liv eller død!

5. Rigmændene fodres ved arbejder-slid,
og præsterne fører os frem
til pøle af svovl på den yderste tid,
om ikke vi ofrer til dem.
Vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød.
Til arbejdet, liv eller død!

6. Det knager i samfundets fuger og bånd,
lad falde, hvad ikke kan stå!
Men ræk mig, o broder, din barkede hånd,
før i løgn og i sult vi forgå,
en bygning vi rejser til skærm i vor nød.
Til arbejdet, liv eller død!

Ordforklaringer

2.5   samdrægtige: som bærer noget i fællesskab

4.1   arne: ildsted

4.2   tvedragt: uenighed

4.3   idræt: mulighed for udfoldelse

5.3   til pøle af svovl på den yderste tid: til evig fortabelse i helvede, når vi dør

5.5   vi bygger en guldgrav, tyranner! for brød: For at få det daglige brød, er vi tvunget til at arbejde for andres rigdom

6.5   en bygning: fagbevægelsen

C.J. Rasmussen skrev melodien

Melodien er komponeret i 1872 af Christian Joseph Rasmussen (1845-1908). Han var organist ved St. Knuds Kapel i København og skrev melodier til en række af datidens sange, hvoraf dog kun denne er bevaret for eftertiden.

Komponisten er bevidst om sine virkemidler

Komponisten er tydeligvis bevidst om, hvilke virkemidler der skal til for at understøtte tekstens opfordring til protestmarch. De dominerende punkteringer er konsekvent gennemført på andet og fjerde slag i hver takt – ja, selv i takt 4 og 8, hvor melodien pauserer på en halvnode, er ideen ført videre i akkompagnementet.

Linjernes optakter er noteret som ottendedelsnoder, men udføres i praksis oftest som sekstendedelsnoder, hvorved rytmen får et mere ensartet præg. Den unisone start og den meget enkle harmonisering bidrager ligeledes til den medrivende og folkelige karakter.  

Fakta om Snart dages det, brødre, det lysner i øst

Nr. 535 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: U.P. Overby, 1871

Melodi: C.J. Rasmussen, 1872

Første del af artiklen er skrevet af Kr. Nikolaj Andersen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere