Spænd over os dit himmelsejl

Baggrund Tro

Sangen er skrevet i et forsøg på at sætte nye ord på den kristne trosbekendelse. Leif Rasmussen fik inspirationen fra sine mange samtaler med unge, der stillede spørgsmål om tro og eksistens, og som udfordrede ham til at forklare kristendommen i et tidssvarende sprog. Teksten understøttes fornemt af Hans Holms enkle og smukke melodi.

Sangen stammer fra Silkeborg Højskole

Teksten til Spænd over os dit himmelsejl, der egentlig fik navnet Himmelbuens Herre, er skrevet af Leif Rasmussen, tidligere højskolelærer på Silkeborg Højskole. Her underviste han i mange år i fagene litteratur og pædagogik og udviklede sammen med bl.a. kollegaen, musiklærer Hans Holm, en stolt tradition for at arbejde med nye salmer. Det var et særdeles frugtbart samarbejde, der resulterede i en række musikdramatiske værker, nye salmeudgivelser og foreningen ”Forum for Rytme I Kirken” (FRIK).

Leif Rasmussen sætter nye ord på trosbekendelsen

Spænd over os dit himmelsejl har sin egen tilblivelseshistorie. Leif Rasmussen har altid i sin højskoleundervisning og sit engagement i det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde FDF været optaget af livsoplysning og kristendom. Og begge steder mødte han unge, der stillede spørgsmål om tro og eksistens – og udfordrede ham til at forklare og fortælle om kristendommens grundlæggende pointer i et tidssvarende tale- og billedsprog. Således blev Spænd over os dit himmelsejl til i et forsøg på at sætte nye ord på de tre artikler i den kristne trosbekendelse. Derfor er salmen også på tre vers – ét for hver trosartikel (Gud, Jesus, Helligånden).

Sangen henvender sig i imperativer

Første vers handler om Gud som skaber (”du himmelbuens Herre”). Verset henvender sig direkte til Gud i imperativer. Der er tydelige referencer til skabelsesberetningen (1 Mos 1) og fortællingen om den store vandflod (1 Mos 6-9). Verset er formuleret som en bøn, og de sidste linjer (”Sæt fredens bue som et skjold / mod mørke, død og krigens vold / du himmelbuens Herre”) har bl.a. betydet, at salmen ofte bliver ønsket sunget af mange danske soldater i deres sidste-vilje-brev forud for udsendelse.

Jesus er den underfulde Herre

Andet vers handler om Jesus (”du underfulde Herre”). Verset henvender sig direkte til Jesus i imperativer og i form af bøn. Der er tydelige referencer til hans møde med den samaritanske kvinde og talen om livets vand (Joh 4) samt til helbredelsen af den blinde (Luk 18).

Helligånden er fællesskabets Herre

Tredje vers handler om Helligånden (”du fællesskabets Herre”). Igen understreger imperativer bøns-formen. Den bibelske reference er pinsedagen (ApG 2). Det tager ordvalget farve af (”Hellig-ilden”), og Helligånden forkyndes som fællesskabets herre.

Salmen er en bøn

De tre vers indeholder altså klare bibelske referencer, og disse suppleres med poetiske billeder hentet i naturen. De enkelte vers er formet som en bøn og slutter med en bekendelse. Alle vers har samme opbygning med rimstillingen a-b-a-b-c-c-d, hvor sidste linje udtrykker bekendelsen: ”du himmelbuens herre”, ”du underfulde herre”, ”du fællesskabets herre”.

Teksten understøttes af melodien

Det nye har nogle gange vanskelige vilkår, og Spænd over os dit himmelsegl blev, da den blev præsenteret i forskellige sammenhænge, kritiseret for ikke at være tydelig nok. Hvem er det ”du” der tales til? Men folk kunne lide salmen, og kritikken forstummede. Den er i dag en af de mest sungne salmer i den danske folkekirke – måske også på grund af Hans Holms iørefaldende melodi. Dén underbygger med sin opadstræbende bue fornemt teksten og er i øvrigt ligetil og nem at lære og synge.