Tidlig vår

Baggrund Året

I Johannes V. Jensens digtsamling Verdens Lys findes dette digt, der hylder forårets komme. Vintergækken er brudt af mulden og frem spirer både hyacinter og erantis. Johannes V. Jensen voksede op i Farsø i Nordjylland, men boede i København som voksen. Han skaber i dette digt forbindelse fra byens gader til føllene på engen og beskriver, hvordan årstidernes skiften opleves med et barns nysgerrige øjne. Melodien er skrevet af Knud Jeppesen og indfanger forårskådheden med sin hoppende rytme.

Johannes V. Jensen levede af at skrive

Johannes V. Jensen var blevet en moden mand på 53 år, og han havde levet af at skrive siden ungdommen. Han var nu så kendt en forfatter, at han i 1925 for anden gang havde lavet en samlet udgave af de vigtigste ting han havde skrevet. Fem tykke bind. I 1926 fyldte årets bog fra hans side ikke så meget. Verdens Lys er en digtsamling på 122 sider. Sidst i samlingen står der syv digte under den fælles titel Af Aarets Højtider, og det andet af disse digte er Tidlig Vaar med åbningslinjen "Vintergæk er brudt af mulden".

Johannes V Jensen Johannes V. Jensen

Fire digte fra Verdens Lys har fundet vej til Højskolesangbogen

Digtsamlingen har vist sig slidstærk. Hele fire af digtene er med i Højskolesangbogen. Foruden Tidlig vår gælder det Lysfyldt morgen, Hvor smiler fager den danske kyst og En sømand har sin enegang.

Tidlig vår

1. Vintergæk er brudt af mulden,
brudt af mulden,
kækt erantis trodser kulden.
Spurven solforrykt i sind
tjipper i en nøgen lind.
Solet smiler husfacader
gennem lange, lyse gader.

2. Blussende som hyacinter,
hyacinter,
blide som den blide vinter
skolebørn fra skole går,
byens allerbedste vår.
Frisk som føl på eng, med bogen
under armen, hopper pogen.

3. Søster med en gylden fletning,
gylden fletning,
tankefuld forandrer retning,
med et stort og skyldfrit blik,
mod en fristende butik.
Hjem hun vanker, sval som vinden,
med en bismarcksklump i kinden.

4. Stoltelig vor lille broder,
lille broder,
går spadseretur med moder.
Benene er meget små,
han må trave mer end gå.
Tyk og tapper stumpen render,
krokusblå de søde hænder.

5. Noget summer - se en flyver!
se en flyver!
Over tårn og tind han klyver.
Sjælland ser han fra sin sky,
Sverrig, skibe, sund og by!
På en stråle sol vi rider,
eja, nu og alle tider!

Digtet havde oprindeligt 7 vers

Tidlig Vaar er fra Jensens side på syv vers, men sangbogens redaktion har udeladt vers fem og seks.

Jensen mindes sin barndom i Nordjylland

Det er mange år siden, Johannes V. Jensen var dyrlægens søn hjemme i Farsø i Himmerland. Nu går han sin daglige spadseretur i hovedstaden. Men på en tindrende forårsdag, hvor alting stråler, husker han, hvordan han som dreng jublede over lyset. Farsø er nok blevet til København, men glæden blandt børnene er den samme i storbyen i 1926, som den Jensen mindes hjemme i landsbyen 40-45 år tidligere. Selv om der stiger en flyvemaskine op, og piloten må kunne se helt til Sverige, så kigger forfatteren først og fremmest på børnene. Synet af den lille dreng, der småløber og hopper for at kunne følge med sin mor, minder ham om de kåde føl, der hoppede på marken i barndommens vår. Digteren genkender sig selv i den lille dreng. Derfor er det også en skam, vi ikke har fået det oprindelige 5. vers med i sangbogen. For her stopper den lille dreng op og stirrer på et under, han får øje på foran sine fødder: Der ligger små røde sten i gruset, som jo ellers ser ud til at være gråt og lysegråt!

Digteren ser, hvad barnet ser

Barnet ser det, de voksne ikke ser. Undtagen digteren, som også ser det.

Ordforklaringer

1.5 tjipper: synger, kvidrer

1.7 pogen: den lille dreng

5.3 klyver: arbejder sig op

Knud Jeppesens melodi indfanger digtets kådhed

Knud Jeppesens melodi (1952) fanger ved sine lette hopsarytmer noget af den kåde stemning. Det virker lidt uegalt, at rytmen ikke er videreført i takt tre-fire, som let kunne være blevet til én takt med samme rytme som takt et. Så kunne de ”lange, lyse gader” være ene om at strække sig.