Tú alfagra land mítt

Baggrund Norden

(Oversat: O Færo, så fager) Færøernes nationalsang er skrevet af højskoleforstander Símun av Skarði. Det var dog ikke alle, der anerkendte den som nationalsang til at begynde med, da de politiske bølger om Færøernes selvstyre gik højt netop i de år, hvor sangen blev til. I Højskolesangbogen finder du både den færøske tekst og den danske oversættelse. Melodien er skrevet af Petur Alberg i 1907.

Sangen er skrevet på en færøsk højskole

Tú alfagra land mítt/O Færo, så fager er skrevet 1906 på højskolen i Føgrulið og blev 8.1.1908 med Petur Albergs melodi trykt i avisen Tingakrossur, der støttede selvstyrebevægelsen. Siden fremkomsten er den af mange færinger regnet for nationalhymne – i mange år dog i konkurrence med Jeg véd et land, hvor fjelde står med grønklædt li, der tidligere har været optaget i Højskolesangbogen.

Spørgsmålet af selvstyre var højaktuelt, da sangen blev skrevet

Sandsynligvis tøvede mange med at anerkende Tú alfagra land mítt/O Færo, så fager af politiske hensyn. De første politiske partier på Færøerne blev dannet i 1906 ud af en splittelse i sprogbevægelsen ”Føringafelag”. Den konservative fløj i sprogbevægelsen dannede Sambandsflokken, der var tilfreds med Færøernes daværende stilling som dansk amt (og ville bevare den), og den progressive fløj i sprogbevægelsen dannede Selvstyreflokken, der ønskede færøsk selvstændighed efter et program om hjemmestyre, som den danske regering havde tilbudt Færøerne i 1903.

En nationalsang fra hver af de politiske fløje

Højskoleforstander Simun av Skarði, der havde digtet Tú alfagra land mítt/O Færo, så fager, var en af foregangsmændene i Selvstyreflokken, og provst Frederik Petersen, der havde digtet Jeg véd et land, var en af lederne i Sambandsflokken.

Tú alfagra land mítt

1. Tú alfagra land mítt, mín dýrasta ogn!
Á vetri so randhvítt, á sumri vid logn,
tú tekur meg at tær, so tætt í tín favn.
Tit oyggjar so mætar, Gud signi tad navn,
sum menn tykkum góvu, tá teir tykkum sóu,
ja, Gud signi Føroyar, mítt land!

2. Hin roðin, sum skínur á sumri í lid,
hin ódnin, sum týnir mangt lív vetrartid,
og myrkrid, som fjalir mær bjartasta mál,
og ljósid, sum spælir mær sigur í sál:
alt streingir, id tóna, sum vága og vóna,
at eg verji Føroyar, mítt land!

3. Eg nígi tí nidur í bøn til tín, Gud:
Hin heilagi fridur mær falli í lut!
Lat sál mína tváa sær í tíni dýrd!
So torir hon vága - av Gudi væl skírd -
at bera tad merkid, sum eyðkennir verkid,
id vardveitir Føroyar, mítt land!

O Færo, så fager

1. O Færo, så fager, min dyreste skat!
Når vinterstorm brager, i lun sommernat,
du drager derude mig hjem i din favn.
I øer så prude, Gud signe det navn,
som fædrene gav jer, da de fandt bag hav jer.
Ja, Gud signe Færø, mit land.

2. Hin solglans, som svæver om sommergrøn li,
og stormen, som kræver mangt liv vintertid,
og mørket, som dølger mig fjeldryg og tind,
og lyset, som bølger og hvisker i sind:
alt strenge, som klinger og lønligt mig tvinger
at værge dig, Færø, mit land!

3. Mit knæ vil jeg bøje i bøn til dig, Gud:
Din fred, o du høje, lad bringe mig bud!
Min sjæl vil jeg sænke i dit nådebad,
så tør den vel tænke - frimodig og glad -
at frembære mærket, som vidner om værket,
der tjener dig, Færø, mit land!

Den danske oversættelse er tro mod den færøske tekst

Den færøske tekst er optaget i Højskolesangbogen sammen med den danske oversættelse. Sangen blev oversat til dansk af Tormod Jørgensen og offentliggjort i 1928. Oversættelsen er de fleste steder meget tro mod den færøske tekst, men enkelte steder er der sket en betydningsglidning.

Betydningsforskydelserne findes et par steder

Vers.1.3: ”tú tekur meg at tær/ so tætt í tín favn” betyder, ”du trykker mig tæt ind i din favn” – man er hjemme og føler sig hjemme og kærligt forsørget både i vinterstorm og sommervejr. Her står altså intet om, at man i udlændighed bliver draget hjem – i modsætning til Jeg ved et land…, som bærer tydeligt præg af at være digtet i eksil.

Vers 2.3: ”myrkrið sum fjalir mær bjartasta mál” betyder, ”mørket der skjuler mit lysende mål”, og 2.4 ”ljósið, sum spælir mær sigur í sál” betyder, ”lyset der spiller sejr ind i min sjæl”. I den færøske tekst er mørket og lyset altså mere end bare vintermørket og sommerlyset i den færøske natur. En sandsynlig forklaring på den misforståede oversættelse er den, at det færøske ord ”sigur” både kan stå for ”sejr” og ”siger” (hvisker).