Undertiden

Baggrund Liv

Sangen er skrevet af Søren Huss og er en "forældersang". Den tematiserer forælderens dårlige samvittighed over at leve sit eget voksenliv parallelt med livet som forælder. Huss skrev sangen til sin egen datter med inspiration fra Benny Andersens digt Livet er smalt og højt, der handler om at stå ved livet og realisere dets muligheder.

Fra Saybia til solokarriere

Undertiden har tekst og musik af sangeren og sangskriveren Søren Huss, der begyndte sin karriere som forsanger i det engelsksprogede band Saybia. Han debuterede som dansksproget solist i 2010 med albummet Troen og ingen.

Søren Huss var inspireret af Benny Andersen

Huss har fortalt, at udgangspunktet for sangen var Benny Andersens digt Livet er smalt og højt, som åbner digtsamlingen Personlige papirer fra 1974. I dette digt om at stå ved livet og realisere dets muligheder, før det er endegyldigt for sent, står der undervejs disse to centrale linjer, som digtets titel da også refererer til: "Målt på langs er livet kort / men lodret målt uendeligt".

Søren Huss. Foto: Nico/Nils Jepsen

Livet kan måles i linjer

Linjerne gjorde et stærkt indtryk på Huss, da han første gang læste dem. En del år senere parafraserede han udsagnet på denne måde: "Livet er kort målt i tid rundt om solen / men det’ så højt som din tanke kan nå". Og eftersom den lodrette måling både kan gå opad og nedad, tilføjede han: "og så dybt som dit hjerte tør falde / ud’n at gå i stå". Linjerne skulle komme til at udgøre omkvædsteksten til Undertiden og benytter dermed Benny Andersens digt som et lyrisk afsæt eller anker.

Efter at have skrevet tekst og melodi til det første vers foruden broen og omkvædet skulle der dog gå et helt år, før Huss så sig i stand til at skrive endnu et vers, der kunne leve op til det, han allerede havde skrevet. Først da var sangen klar til at blive indspillet.

Undertiden

1. Dagene er gået
Blevet uger, blevet år
Bække små er blevet floder i mit hår
Livet går sin gang, som det nu gør, når alt er godt
mens jeg følger dig på vej i stort og småt

Men undertiden
en helt ubemærket
skelen efter spor

Hvis mine ord har bundet dine tanker
mine blikke formørket din dag
hvis mine tårer har stækket din begejstring
ta’r jeg dem tilbage

Livet er kort målt i tid rundt om solen
men det’ så højt, som din tanke kan nå
og så dybt som dit hjerte tør falde
ud’n at gå i stå

2. Dagene har vinger
Jeg kan knapt nok følge med
Om et øjeblik så flyver du af sted
om bag fjerne horisonter efter lykken og et kald
indtil den dag, du gribes i dit frie fald

Men undertiden ...

Sangen tematiserer forælderens dårlige samvittighed

Undertiden er en forældresang, idet den ifølge Huss selv er skrevet til hans datter. Den tematiserer forælderens dårlige samvittighed over at leve sit eget voksenliv parallelt med livet som forælder, eftersom det kan have den konsekvens, at hun lider afsavn derved. Det er datteren, han synger direkte til i linjerne:

Hvis mine ord har bundet dine tanker
mine blikke formørket din dag
hvis mine tårer har stækket din begejstring
tager jeg dem tilbage.

Dermed handler sangen også om frygten for som forælder at komme til at fylde for meget i forhold til ens børn. Det er disse "spor", som det i teksten nævnes, at der undertiden bliver skelet efter, sådan at man kan se, hvordan de reagerer på forældrenes dominans i deres liv.

Kontrasterne i melodien og teksten

Musikalsk er Undertiden en ballade eller, som Huss selv foretrækker at kalde det: en vise. De selvbetragtende vers er underbygget af det roligt skiftende akkordforløb, mens omkvædet har et mere aktivt fremadskridende forløb, der korresponderer med den vilje til handling, der her kommer til stede i teksten.

Kontrasten mellem de relativt langsomme nodeværdier i broen ("Men undertiden en helt ubemærket skelen efter spor") og de relativt hurtige nodeværdier i omkvædet ("Hvis mine ord har bundet dine tanker ...") bidrager til at gøre det tekstlige indhold endnu mere forståeligt for brugeren af sangen.

Det er nødvendigt at give plads

For den omtalte skelen efter spor er en omstændelig proces, der imidlertid fører frem til den reaktion, at det er nødvendigt at give mere plads til den anden. Iveren efter at give denne plads er lydligt realiseret gennem omkvædets hurtigere nodeværdier.