Ung har jeg været

Baggrund Norden
Ung har jeg været

Denne sørgmuntre grønlandske vise blev skrevet af en klasse på Godthåb Seminarium på initiativ af underviser Augo Lynge. Sangens opbygning er inspireret af gamle grønlandske viser og fortæller om tilværelsen i de gamle fangersamfund. Sangen synges på en grønlandsk folkemelodi med det fængende Aj-ja, aj-ja-ja som omkvæd.

Sangen er resultatet af et fælles arbejde med grønlandske viser

I 1926-27 var Augo Lynge lærer for afgangsklassen på Godthåb Seminarium, og blandt eleverne var der tre, som også digtede: Hans Lynge, Frederik Nielsen og Pavia Petersen. I seminarietiden arbejdede klassen blandt andet med gamle grønlandske viser, f.eks. dramatiserede de den gamle qivigtoq-sang om den forsmåede brud: ukuardlivarissâ. (En qivigtoq er en fjeldgænger, en person der forlader samfundet af skam eller skuffelse og går ind i indlandet og dér forventer at få overnaturlige kræfter.) Klassen har derefter i fællesskab udarbejdet Ung har jeg været, der i opbygning, men ikke i indhold, kan minde om den førnævnte sang. Omkvædet Aj-ja, aj-ja-ja er typisk for gamle grønlandske sange.

De digtende seminarieelever skrev flere værker og sange

Såvel læreren Augo Lynge som de tre elever har skrevet andre værker. Augo Lynge har skrevet digte og debatbøger, og i 1931 udkom hans fremtidsroman ukiut 300-ngornerai (Grønland i 300-året for Hans Egedes ankomst), som blev Grønlands anden roman. Hans Lynge er i Højskolesangbogen repræsenteret ved Som en morgen når solen står strålende op, og Frederik Nielsen ved Højt over jorden den blånende himmel.

Sangen beskriver livet i den gamle fangerkultur

Sangen beskriver tilværelsen inden for den gamle fangerkultur: Kvinden med den smukke hårtop bliver gift med den dygtigste sælfanger. Hun får en søn og lever godt, indtil manden omkommer i kajak. Derefter bliver det trange tider, indtil sønnen er vokset op og kan gå på fangst og forsørge moderen, der nu bliver fed af al den gode mad og får fritid til at gå på besøg og drikke kaffe.

Hauglands oversættelse afspejler fornemmelsen af skæmtevise

Man har tidligere i Højskolesangbogen benyttet en oversættelse af Mads Lidegaard fra 1985. De to oversættelser adskiller sig sprogligt, idet Sigurd Hauglands oversættelse fra 1973 gengiver den anekdotiske skæmtevise i et mere friskfyragtigt sprog.

Den sørgmuntre melodi er en gammel folkemelodi

Melodien er en gammel grønlandsk folkemelodi, en enkel melodi med en sørgmunter undertone.

Fakta om Ung har jeg været

Nr. 423 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Augo Lynge m.fl., 1925-26. Oversat af Sigurd Haugland, 1973

Melodi: Grønlandsk folkemelodi

Artiklen er skrevet af Kirsten Jensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere