Handlingen spænder over en hel dag
Visens handling spænder over en hel dag - fra solen står op en tidlig morgen, til månen lyser over gårdspladsen (på norsk ”tunet”) om natten. Teksten præges af en taknemmelighed over de små ting i livet, en rotur, en aften i måneskin, en sommerfugl. Samtidig har sangen en mere filosofisk undertone.
Mangt har dagen skjenket oss i stort og smått,
mer, kan hende, enn vi har forstått.
Man skal lytte til det tavse
I sangen bliver det gentaget, at man skal lytte – men lytte til ting, som umiddelbart ikke kan høres. Lyt til lyset, lyt til havets dyp, lyt til mørket, hør på solen og vandmanden (på norsk "maneten") og natten. Som Erik Bye selv sagde:
Teksten dreier seg om de uhørbare ting i livet - kanskje de vakreste ting, der både hørende og døve er likestilte.
I morgen bliver vores bedste dag
Den sidste del af visen handler om natten og den næste dag, og her sker der et skifte i sangen ved, at man ikke længere skal lytte for at få svar. I modsætning til alle de ting, man skal lytte til tidligere i visen, så ”tier månen stille”, om hvad der skal ske den næste dag. Afslutningen på sangen er således optimistisk. Når månen tier stille om den næste dag, er der ingen forudbestemte begrænsninger. Og i sangens sidste linje siges det direkte. ”Dagen i morgen skal bli vår beste dag!”.