Velkommen i den grønne lund

Baggrund Sprog og ånd

Sangen er skrevet til et folkemøde i 1843 som en form for protestsang mod undertrykkelsen af det danske folk og de danske interesser i Slesvig. Den pædagogiske tone er sigende for sangens formål: at engagere almuebefolkningen i sagen gennem fællessang. Med Erik Grips visemelodi fra 1983 blev sangen populær.

Sangen er oprindelig en lejlighedssang

Som flere andre fædrelandssange fra det 19. årh. er Sang i det Grønne oprindelig en lejlighedssang. Den havde otte firelinjede vers, men fra og med Højskolesangbogens 17. udgave er to af disse udeladt og de øvrige sammenskrevet til tre vers med otte linjer i hver.

Et af de første eksempler på protestsang i Danmark

Sangen er skrevet til brug ved et ”folkemøde” i Mern 28. maj 1843, årsdagen for stænderforsamlingsloven af 1831 og er et af de første eksempler på politisk protestsang i Danmark. Problemet var undertrykkelsen af den danske befolkning og de danske interesser i Slesvig. Her var det tyske sprog lovfæstet som rets- og administrationssprog i landsdelen på trods af, at et flertal af befolkningen opfattede dansk som deres modersmål.

Folkemøderne på Skamlingsbanken

Sangen knytter direkte an til den række af folkemøder, der afholdtes på Skamlingsbanken fra og med sommeren 1843, og som var med til at bane vejen for enevældens afskaffelse og den første grundlov 1849.

Velkommen i den grønne lund

1. Velkommen i den grønne lund,
hvor fuglene de sjunge!
det høres skal: den danske mund
til sang har og en tunge.
Vi har det godt i grunden her,
såvel som vore fædre;
vil Gud, den dag tør være nær,
vi får det end lidt bedre.

2. Kan munden vi få ret på gang
til andet end at spise,
hvert andet barn i Dannevang
forstår halvkvæden vise.
For, hvad vi fattes først og sidst
til lykke ej så ganske,
men lidt dog både her og hist,
det er det ægte danske.

3. Vi fører løver i vort skjold
af hjerter tæt omsatte,
dem førte vi fra hedenold
og ingen abekatte.
Hver fugl må synge med sit næb,
og livet, kan vi skønne,
var uden sang kun slid og slæb.
Velkommen i det grønne!

Grundtvig og kongemagten

På trods af sit engagement i sprogstriden delte Grundtvig imidlertid ikke de nationalliberales syn på enevælden, som det ses af den ene af de udeladte vers (vers 3 i den oprindelige sammenhæng):

Vor Konge er vor fuldtro Ven, 
Som Guld hans Ord må skattes:
”Kom hid I gode Danemænd
Og sig os, hvad I fattes”.

Kongen er helt udeladt i de vers, der er optaget i Højskolesangbogen. Det på trods af at digteren vejer sine ord med omhu for at sikre, at majestætens anseelse ikke krænkes af, at rigets børn påpeger visse mangler ”her og hist” (vers 2).

Almuen skulle mobiliseres gennem fællessang

Den pædagogiske tone, som anvendes for at få folk til at synge fællessang, er karakteristisk og rimeligvis særdeles relevant for situationen, hvor det jo drejede sig om at få en almuebefolkning til at påtage sig den uvante rolle som politisk pressionsgruppe.

Melodierne

Sangen er sandsynligvis skrevet til J.C. Gebauers melodi til Fuglevise fra 1840. Senere anvendtes Andersens melodi til Degång te di ve Kjøvvenhawn fra 1852.

Populariteten kom med Erik Grips melodi

Først med Erik Grips rytmisk prægede visemelodi fra 1983 blev Sang i det Grønne rigtig populær. Den er fra Erik Grips plade De levendes land, med tekster af Grundtvig.

Vi vælger selv den Grundtvig, vi kan lide

Velkommen i den grønne lund viser, at man ved at forkorte Grundtvigs ofte lange digte kan vælge den Grundtvigudgave, man bedst kan identificere sig med. I Højskolesangbogen er kongen forkortet ud af teksten. 

På Erik Grips plade er de sidste fire linjer af det, der i Højskolesangbogen er første vers, udeladt. Derved forsvinder enhver hentydning til Gud. Tilbage står alene det folkelige budskab. Konge og Gud er renset ud af teksten.

Fakta om Velkommen i den grønne lund

Nr. 174 i Højskolesangbogens 19. udgave. 

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1843

Melodi: Erik Grip, 1983

Første del af artiklen er skrevet af Anne Braad og melodibeskrivelsen af Anne Braad og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Liste over alle sangene
Vis flere