Vem kan segla förutan vind

Baggrund Kærlighed

Vem kan segla förutan vind er et kært folkeeje fra den nordiske sangskat, der i sin oprindelige udgave er af mere lystig karakter. Visen menes at stamme fra Svenskfinland, men flere udgaver er fundet i optegnelser fra både Sverige og Finland. I sin velkendte, nuværende form bevidner visens inderlige melodi og tekst om romantisk mellemkrigstid og det magtfulde ved kærligheden.

Visen er ikke med sikkerhed fra Åland

I visesamlinger angives det ofte at Vem kan segla förutan vind er en ålandsk folkevise. Det findes der imidlertid ikke belæg for. Visens alder og oprindelse er usikker, den har været udbredt i Sverige og Svenskfinland i det mindste fra begyndelsen af 1900-tallet. Mest sandsynlig har visen finlandssvensk oprindelse.  

Den oprindelige udgave havde et andet budskab

Den ældste kendte optegnelse er fra 1910 i Österbotten. Sidste linje i vers to lyder ”jag kan skiljes från vännen min utan att fälla tårar”. En optegnelse fra Ekenäs fra 1916-17 har følgende tekst:

Ingen kan segla utan vind. / Ingen kan ro utan åror. / 
Ingen kan skiljas från vännen sin / utan att fälla tårar.

Jo, jag kan segla utan vind. / Jo, jag kan ro utan åror. / 
Jo, jag kan skiljas från vännen min / utan att fälla tårar.

Alt tyder på, at det er denne lystige variant, der er den ældste. Den findes i samlingen Skogis-visor, som udkom i Stockholm i 1918, og det er den ældste trykte udgave af visen. Her er i første vers ”Ingen kan” erstattet af ”Vem kan”, men vers 2 er så at sige identisk med Ekenäsvarianten. 

Folkevisens nuværende form bevidner kærlighedens magt

Den tidligste trykte version af folkevisen i sin nu kendte form findes i Nils Svanfeldts Sång- och visbok, der udkom i Stockholm i 1936. Han oplyser her, at visen er en folkevise, sandsynligvis af finsk oprindelse og meddelt af den norske maler Henrik Sørensen. Det er ikke tilfældigt, at det er denne version, Svanfeldt valgte til sin sangbog. På denne tid udvalgte man sådanne folkeviser, som havde en iboende skønhed og inderlighed. Teksten i den nu enerådende version er et vidnesbyrd om kærlighedens magt. Det er muligt at finde løsninger på alle praktiske problemer, men kærlighedens magt kan man ikke betvinge.

Vem kan segla förutan vind

1. Vem kan segla förutan vind?
Vem kan ro utan åror?
Vem kan skiljas från vännen sin
utan att fälla tårar?

2.Jag kan segla förutan vind,
jag kan ro utan åror,
men ej skiljas från vännen min
utan att fälla tårar?

Melodiens lystige alternativ

Melodien har to hovedvarianter. Den ældre finlandssvenske folketradition har en nedadgående heltone mellem første og anden linje, og melodierne, der ofte har nogle markante tonespring i slutningen, går næsten alle i 3/4-takt. Selv om de er i mol, har disse melodier i valsetakt en karakter, der passer til den lystige tekstvariant. 

Den populære form er følelsesladet

Den anden hovedvariant findes første gang trykt i Nils Svanfeldts visebog fra 1936 og er nu næsten enerådende. Her er taktarten 6/8, og de lystige spring i slutningen er erstattet af en mere følelsesladet melodiformel. 

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Mellemkrigstiden skaber det romantiske folkeje

I overensstemmelse med den borgerlige smag i mellemkrigstiden er folkevisen blevet forvandlet til en romance, og forvandlingen er med stor sandsynlighed sket i Sverige. Denne romance har en enkelhed og inderlighed, der har gjort den til folkeeje i hele Norden.

Fakta om Vem kan segla förutan vind

Nr. 449 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Skillingsvise fra det svenske Finland

Melodi: Svensk folkemelodi

Artiklen er skrevet af Søren Hvenekilde

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere