Venner, ser på Danmarks kort

Baggrund Danmark

Sangen er et uddrag af Christian Richardts 72-vers lange digt fra 1889, der skildrer datidens Danmark. Digtet udtrykker et håb om et genforenet Danmark efter afståelsen af Sønderjylland i 1864. Under Anden Verdenskrig fik teksten fornyet betydning, og sangen blev sunget for at holde nationalfølelsen og håbet oppe.

Sangen er et uddrag af et langt digt om Danmark

Vort land. Et geografisk Digt udkom netop 25 år efter nederlaget i 1864 og afståelsen af Sønderjylland. I modsætning til Herman Bangs Tine, der udkom samme år og skildrer krigen vemodigt konstaterende, udtrykker Christian Richardt i sit digt håbet om en genforening. De 72 vers er en national-historisk skildring af Christian 9.’s Danmark. Højskolesangbogen har medtaget vers 1, 3, 4 og 71.

Digtet skildrer en rejse gennem Danmark

Digtet er formet som en rejse gennem Danmark. Rejsen begynder på Fanø, fortsætter op gennem Jylland, videre over Fyn, Lolland-Falster og ad en omvej over Bornholm til Sjælland. Overalt mindes digteren, hvad der er sket de enkelte steder i historiens løb, og nævner kunstnere med tilknytning til de pågældende byer og landsdele: Ewald, Grundtvig, Kingo, Thorvaldsen og flere andre. I København nævner han Christiansborgs ruiner – slottet var netop brændt i 1884.

Venner, ser på Danmarks kort

1. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så I det aldrig glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
thi det fædreland er vort!
Målt med verden er det lille,
derfor ingen plet at spilde!
Målt med hjertet er det stort,
dér er Danmarks saga gjort!

2. Disse øer, store, små,
dette fastland, disse vige,
disse kyster, krumme, lige,
som dit øje hviler på,
disse skove, bakker, heder,
de har været voksesteder
gennem vinter, gennem vår,
for vort folk i tusind år.

3. Danmark mellem hav og hav
har ej stærke fjeldes værge;
få og små er vore bjerge,
klint og klit er skør og lav.
Men des længer' kan vi skue
over markens lærketue,
følge desto mere frit
fugle-sving og sole-ridt!

4. Venner, ser på Danmarks kort,
ser, så aldrig I det glemmer,
til hver plet har fået stemmer,
klingende snart blødt, snart hårdt!
til I ender med at bede:
skærme Gud vor gamle rede,
skænke os et Danmarks kort,
hvor alt dansk igen er vort!

Også kolonierne beskrives

Han skildrer også de danske kolonier: De vestindiske øer – ”Sukkerkolonier, palmestrand med kolibrier” – samt Færøerne, Island og Grønland.

Og det tabte land syd for den nye grænse

Til slut lader Christian Richardt blikket gå til det tabte danske land syd for den daværende Kongeågrænse. Selv om det var blevet en del af kongeriget Preussen, skildres det som entydigt dansk på grundlag af sprog og historie:

Seer Du saa den Farvestreg

Hist lidt Syd for Kongeaaen?

Glem den ikke, stirr kun paa’en,

Dér er Danmarks Grænse – Nej,

ej for danske Mænd og Kvinder!

ej for vore dyre Minder!

ej for grønne Dannevang!

ej for Modersmaalets Klang!

Sangen blev sunget meget under besættelsen

Før genforeningen i 1920 blev sangen sunget meget, men også under besættelsen 1940-45, især pga. de sidste linjer med bønnen om at Gud vil ”skænke os et Danmarks kort, / hvor alt dansk igen er vort!”, der under anden Verdenskrig fik ny og aktuel betydning.

Ordforklaringer

2.6 voksesteder: hvor folket har udviklet sig gennem historiens løb

3.2 værge: beskyttelse

3.8 sole-ridt: solens vej over himlen

Melodien understreger tekstens budskab

Melodien blev skrevet af N.K. Madsen-Steensgaard i 1906. Med sin faste rytme understreger den tekstens appellerende bydemåde i den anden linje af første og sidste vers. I første vers fremhæves ordet ”I”, i sidste ”aldrig”; ordvalget er det samme, kun rækkefølgen er forskellig.