Sangen blev skrevet i Rio de Janeiro
Sangen om Veronica blev til i Rio de Janeiro og havnebyen Niterói sommeren 1967, hvor Cornelis Vreeswijk medvirkede ved indspilningen af filmen Svarta palmkronor. Han indspillede visen på lp’en Tio vackra visor och Personliga Person i 1968.
Samfundskritik forklædt som poesi
Visesangeren og digteren Cornelis Vreeswijk blev født i Holland og kom i 1949 som tolvårig til Sverige, hvor han begyndte sin kunstnerkarriere i 1964. Han blev frontfigur under den frembrusende visebølge i Sverige i 1960’erne. Hans samfundskritik i poetisk dragt var stærkt påvirket af den franske visekunstner Georges Brassens, som tog stilling til fordel for samfundets skæve eksistenser – på dette tidspunkt noget nyt i svensk visemiljø, ligesom hans bluesinspirerede akkompagnementsstil var det. Vreeswijks arbejdsevne var kolossal; i løbet af et kvart århundrede skrev han henved 200 digte og ca. 550 sangtekster.
Cornelis Vreeswijks led af dødsskræk
Vreeswijk opfattedes fra begyndelsen som en fræk visedigter, og det varede længe, inden man også fik øje på hans varmhjertede lyriske side som i denne vise. Veronica er ifølge legenden navnet på en kvinde, som tørrede frelserens ansigt under vandringen til Golgata, hvorved hans træk mirakuløst fremkom på det klæde som hun brugte. Men det er samtidig navnet på en af de mest monumentale og smukke capa-manøvrer (undvigemanøvrer med kappen) i tyrefægtning. Vreeswijk led af dødsskræk og fascineredes af dødens nærhed. Interessen for tyrefægtning delte han med vennen og manageren Sid Jansson, som fik visen tilegnet.
Veronica optræder i flere viser
Veronica optræder i mange af Vreeswijks viser; her er det første gang, hun kryber ind i det omfattende opdigtede persongalleri, som i Bellmans spor genfindes i hans digtning.