Where Have All the Flowers Gone

Baggrund Historien

Sangen er en af de mest kendte protestsange mod krig og vidner om ophavsmanden og folkemusikeren Pete Seegers engagement i borgerrettigheds- og fredsbevægelser. Sangen pointerer, at der ikke er nogen ende på krigen og historiens gang, medmindre vi tager ansvar og lærer af erfaringerne. Det afgørende spørgsmål er, om vi overhovedet er i stand til at lære.

Pete Seeger skrev sangen på vej til en koncert

Pete Seeger, som er en af de betydeligste amerikanske folkemusikere og komponister, skrev sangen i flyet på vej til en koncert. Der var en melodi, som hed Drill ye terries, drill, som han havde brugt i kombination med andre sange ved sine livekoncerter, men han kombinerede den nu med teksten fra en ukrainsk folkesang, som forekommer i Stille flyder Don, en roman af Michail Sjolokhov. Senere fik Joe Hickerson idéen til at bygge sangen op som en kædesang, dvs. at første og sidste vers er ens, og man i princippet kan synge sangen om og om igen.

Sangen er en kendt protestsang

Where have all the flowers gone er en af de mest kendte protestsange mod krig og vidner om Pete Seegers engagement i borgerrettigheds- og fredbevægelser. I 1955, lige før sangen blev til, blev han afhørt af McCarthy-udvalget og blev udelukket fra amerikanske medier i 17 år.

Sangen blev oversat til tysk

I Europa blev sangen mest kendt i den tyske udgave Sag mir, wo die Blumen sind. Max Colpet oversatte sangen til tysk i 1962 for skuespillerinden Marlene Dietrich, som startede sin anden karriere som sangerinde i 60’erne.

Historien gentager sig

Sangen beskriver historiens cirkelbevægelse. Pigerne plukker blomster. Når pigerne vokser op, møder de unge mænd. Disse sendes i krig og ender i gravene, hvor blomster vokser op. I sidste vers starter alting forfra igen. Versene begynder med et spørgsmål: Hvor er blomsterne, pigerne og mændene blevet af, og svaret på de spørgsmål bliver så taget op i det næste vers. Dermed påpeges det, at der ikke er en ende på krigen og historiens gang, medmindre man lærer af erfaringerne. Den tyske udgave er mere direkte i sin tiltale end den amerikanske: ”Sag mir…” i stedet for det generelle spørgsmål ”Where have …”. I modsætning til den engelske originaltekst, taler den tyske oversættelse direkte til den syngende: ”Sag mir, wo die Blumen sind.

Opfordring til at tage et personligt ansvar

Det afgørende spørgsmål, som bliver gentaget to gange i slutningen af hvert vers, er, om man virkelig er i stand til at lære nogensinde. Det skal på baggrund af to verdenskrige klart opfattes som en meget stærk opfordring til at blande sig personligt og stoppe denne meningsløse udvikling.

Pete Seeger optræder med Where have all the flowers gone i Berlin, DDR, i 1967.

The Savage Roses version af Where have all the flowers gone.

Fra solosang til fællessang

Pete Seegers sang er uden tvivl blevet til med tanke på en guitar og ikke på nodepapir og pen. Når den lanceres til brug for fællessang, kræver det, at den bliver skrevet ned med en deraf følgende enighed om den rytmiske udførelse af melodien. Den lykkes sikkert også som fællessang med en god akkompagnatør og/eller forsanger. Dernæst skal den forsynes med et akkompagnement, som tilgodeser melodiens mange pauser. Det foreslås at spille sangen, så akkompagnementet fortsætter i de sidste to takter og dermed binder versene sammen.

Melodien er enkel og iørefaldende

Det er en ganske enkel og iørefaldende visemelodi, der harmonisk læner sig op ad den velkendte 4-takters vamp-figur (den alle små børn kan spille til ulidelighed, hvis der er et klaver til stede). Den forekommer tre gange og afsluttes af en velgørende variation, hvor omkvædet sætter ind.