Du danske sommer, jeg elsker dig

Baggrund Året

Sangen er en af vores mest afholdte årstidssange, måske fordi den skildrer sommeren, som den virkelig er. Lunefuld og svær at blive klog på, men netop derfor betagende og fortryllende. Sangens erotiske undertone har betydet, at sangen har været udsat for censur. Først i den 16. udgave af Højskolesangbogen fik kvinderne igen lov til at boltre sig nøgne ved stranden.

Thøger Larsen skildrer sommeren som den er

Thøger Larsens Sommervise, som digtet oprindelig hed, er en af vore mest afholdte årstidssange. Måske fordi den giver en skildring af den danske sommer, netop som den er.

Vintersangenes længsel efter en virkelighed vi ikke har

Med vintersangene – Ingemanns I sne står urt og busk i skjul, Blichers Det er hvidt herude, Christian Winthers Sneen dækker mark og mose og Aakjærs Sneflokke kommer vrimlende – forholder det sig anderledes. De går ud fra, at vinter i Danmark er ensbetydende med snevejr, selv om vi sjældent oplever det, og sangene bliver til en længsel efter en virkelighed, vi ikke har. Måske er digtet konkret inspireret af sommeren 1923, som vekslede mellem umanerligt kolde og regnfulde perioder og en juli måned, som bød på velsignet sommervejr.

Thøger Larsen Nu hælder Europa mod sol igen Thøger Larsen

Sommeren er et lunefuldt og drillende væsen

Thøger Larsen vælger at tiltale sommeren som en kvinde, et lunefuldt og drillende væsen, der er svær at blive klog på, men som måske af samme grund bliver endnu mere interessant og betagende, bjergtagende og fortryllende med sin tordenlatter og sin tordenregn. Alligevel erkender han at ”hjertet inderst er pure guld”.

Du danske sommer, jeg elsker dig

1. Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand!
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

2. Du er i sindet jo lunefuld,
dog hjertet inderst er pure guld,
et eventyr er dit glade navn,
og blomster lyser ud af din favn.
Korn, korn, korn
i drømme gror under månens horn.

3. Når dine bølger mod bredden gik,
beruset blå som gudinders blik,
en ungdom jubled' din lovsang ud,
kun klædt i solskin og brunet hud.
Ned, ned, ned
til dåb i glemsel og evighed!

4. Og når du strakte med åbent sind
de lyse nætter i himlen ind,
imens det dufted' af hyld og hø,
vi bad: lad drømmen dog aldrig dø!
Ak, ak, ak!
Vort hjerte svulmed' af tro og tak.

5. Og stundom ud af din fulde glød
sprang lyn fra skyen i jordens skød,
og tordenlatter og tordenregn
din trolddom spændte fra egn til egn!
Vild, vild, vild
er, skønne sommer, din kraft og ild.

6. Du danske sommer, min hilsen tag,
du lyse nat og du lyse dag!
Går tit du kold over landet hen,
jeg véd, du kommer dog hed igen!
Ja, ja, ja,
jeg véd, dit hjerte er guld endda.

Den erotiske undertone vakte bekymring

Der er noget kosmisk erotisk i Thøger Larsens Sommervise, som der er det i næsten alt, hvad han har skrevet. Den umiskendeligt erotiske undertone har betydet, at sangen har været udsat for nogle beskæringer og er kommet i tillempede udgaver.

Går man et par årtier tilbage, kan man undre sig over, at den kun var på fem vers og ikke på de seks vers, sangen faktisk består af. Forklaringen er, at en bekymret sjæl på sædelighedens vegne havde fjernet de nøgne piger ved hver en strand i første vers. Efter sangen fulgte så en note med en oplysning om, at sangen er ”forkortet og lidt ændret i vers 1 som i Dansk Vandrelaugs Sangbog 1. oplag”.

I Højskolesangbogens 16. udgave får kvinderne igen lov til at boltre sig

Først fra og med 16. udgave af Højskolesangbogen (1974) har kvinderne atter fået lov til at boltre sig nøgne ved hver en strand. Nu giver sangen også på dette punkt en dækkende beskrivelse af den danske sommer – endda et endnu mere dækkende billede af virkeligheden end i 1923, da digtet blev til.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Otto Mortensens melodi indfanger stemningen

Melodien er skrevet af Otto Mortensen, som også ved denne lejlighed demonstrerer en ganske særlig evne til at indfange en stemning, der understøtter og uddyber en god tekst.

Verset begynder med en treklangsbrydning efterfulgt af en trinvis stigning via seksten til septimen, og så tilbage igen samme vej – alt sammen uden brug af underliggende akkorder. Enklere kan det næsten ikke gøres, og alligevel er det uomgængeligt rigtigt. Det er en melodi, der er let at lære og svær at glemme.