Den lyse nat

Baggrund Året

Drossel, Creative Commons, by Rolf Dietrich Brecher from Germany

Blandt mange af Hans Hartvig Seedorfs folkeligt udbredte sange, er Den lyse nat som den eneste medtaget i Højskolesangbogen. På trods af samtidens mørke meldinger fra 1. verdenskrig, er skyggerne i teksten inspireret af digterens egen erfaringsverden: den forelskede som er blevet forladt. Bjørn Hjelmborgs sanselige melodi understøtter tekstens beskrivelse af hjertets længsel.

Flere af Hans Hartvig Seedorfs sange har opnået folkelig udbredelse

Det kan godt undre, at der før 18. udgave af Højskolesangbogen ikke har været plads til sange af Hans Hartvig Seedorff Pedersen (som han oprindeligt hed). For han har fra sin debut og fremad udsendt en stribe digtsamlinger, og en del af sangene har opnået folkelig udbredelse, men ad andre kanaler end Højskolesangbogens. Mange genrer har han bevæget sig suverænt rundt i: viser, sømandssange (som Den er fin med kompasset), drikkeviser – foruden lyriske naturdigte.

Hans Hartvig seedorf
Hans Hartvig Seedorf

Digtet stammer fra digtsamlingen Hyben

Han debuterede med digtsamlingen Vinløv og Vedbend i 1916. Allerede året efter udsendte han digtsamlingen Hyben, hvori Den lyse nat indgår. Digtene er skrevet i foråret mens han boede i sommerhus i Tibirke, tæt på naturen. Hyben blev hans egentlige gennembrud. Den ellers kritiske Kai Friis-Møller skrev:

”Han er da blandt unge danske Lyrikere frem for nogen anden Gratiernes Yndling”

Kai Friis-Møller

Digtets skygger kommer ikke fra krigen, men fra digteren selv

Digtet er skrevet i en periode, hvor de mørke meldinger fra 1. verdenskrig uden for landets grænser virkede tyngende også i Danmark. Stoffet til digtet er hentet i digterens helt nære omgivelser og er renset for alt, hvad der har med krigen og dens gru at gøre. Skyggerne i digtet kommer fra digterens egen erfaringsverden: den forelskede som er blevet forladt.

Den underskønne nattestemning med drosselfløjt og månehvid belysning forøger blot smerten ved digterens længsel. Det er en af den slags sommernætter, hvor lyset kan holde én vågen. Natur og sjæl forenes i digtets sidste linje: ”Det er igen den alt for lyse nat”.

Digtet rummer mindelser om Christian Winther og Thøger Larsen

Der er i digtet en stemning af uro og længsel, som også en Christian Winther kunne synge så smukt om. De meget præcise detaljer (”drosselfløjt”) og det kosmiske perspektiv (”de store stjerners tid”) giver mindelser om Thøger Larsen, som Seedorff var en stor beundrer af.

Den uregelmæssige melodi er udsædvanlig til fællessang

Melodien er skrevet af organisten, komponisten og musikforskeren Bjørn Hjelmborg.

Den begynder usædvanligt med en tom akkord på C, inden vi er begyndt at synge. Det er som om, der i sommernatten angives et ”Lyt!”. Videre består den af uregelmæssige perioder á fire og tre takters længde, ligesom den skifter taktart mellem 2/4 og 3/4. Hertil kommer de mange spring i melodien, heraf 14 terts-spring! Man fornemmer et præg af den musik, som Hjelmborg som musikvidenskabsmand beskæftigede sig meget med, nemlig den italienske madrigal fra 1600-tallet.

En sammenligning med Danmark nu blunder den lyse nat

Også Thøger Larsen har i Højskolesangbogen en sang om sommernatten, nemlig Danmark nu blunder den lyse nat. Dens melodi er skrevet af Oluf Ring, og i modsætning til Det er igen den fine, lyse nat begynder den direkte på et-slaget, er metrisk helt regelmæssig og forløber stort set trinvis. Det er prototypen på en robust melodi til fællessang.

Melodien afspejler digtets fremkaldelse af det forladte hjerte

Heroverfor virker Bjørn Hjelmborgs melodi mere sårbar, sanselig og skrøbelig. Og derved svarer den helt til tekstens beskrivelse af sommernattens fremkaldelse af det forladte hjertes længsel.

Komponisten har lavet en meget yndet korsats af sangen.