Den milde dag er lys og lang

Baggrund Kærlighed

Sangen er skrevet som en tenorsolo. Den indgår i Fynsk Forår, der er en kantate for kor, solister og orkester, skrevet af Aage Berntsen og Carl Nielsen. Sangen skildrer den unge forelskelse på en landlig fynsk sommerdag. Carl Nielsens melodi har fået nærmest ikonisk status som symbol for uskyldig kærlighed.

**Fynsk Forår er vindersangen i De forenede Korforeningers konkurrence**

Med Fynsk Forår – et bukolisk digt vandt Aage Berntsen en konkurrence udskrevet af De forenede Korforeninger. En bukoliker (af bukolos: hyrde) er en person med et naivt, lyst syn på tilværelsen, som med sin hyrdedigtning idealiserer det idylliske landliv.

Aage Berntsen hentede inspiration i sin egen opvækst

Teksten er inspireret af Aage Berntsens egen opvækst som søn af forstanderen på Særslev Højskole, den senere politiker og statsminister Klaus Berntsen. Aage Berntsens udsøgte versproduktion spænder fra naturlyrik og erotisk digtning til den lystige lethed i Ungkarlens Visebog (1925), der indeholder Fynsk Foraar med Den milde dag er lys og lang.

Aage Berntsen
Aage Berntsen

Førsteopførelsen i Odense sikrede en hurtig folkelig begejstring

Fynsk Forår med musik af Carl Nielsen fik sin førsteopførelse ved det tredje Landssangstævne i Odense i juli 1922. Stedet var Odense Kvæghal, hvor der var plads til 10.000 tilhørere, og ifølge pressen var der ikke mindre end 1.000 medvirkende. Det har næppe ydet denne Lyrisk humoreske fuld retfærdighed, men sikrede en hurtig folkelig begejstring for værket.

Sangen er oprindeligt en tenorsolo om den unge forelskelse

Den milde dag er en tenorsolo. Sangen skildrer en landlig fynsk sommerdag. Den unge mand oplever, at alt er godt, hvis blot naboens Ilsebil vil lægge sin kind mod hans og række ham sin mund. Som mange andre unge forelskede er han usikker på den elskedes følelser, og så kan der være nok så meget fulglesang og lange lyse dage. Men Aage Berntsens digte er lyse og lette, så sangen slutter med, at Ilsebil smiler igen, og solen lyser i hans hjerte.

Den milde dag er lys og lang

1. Den milde dag er lys og lang
og fuld af sol og fuglesang,
og alt er såmænd ganske godt,
når blot, når blot, når blot,
når blot vor nabos Ilsebil
vil det, som jeg så gerne vil –
vil lægge kinden mod min kind
med samme varme sind, –

2. vil række mig sin lille hånd
med samme redebonne ånd,
vil lukke øjet som i blund
og give mig sin mund!
Ja, dagen er så lys og lang,
og der er nok af fuglesang,
men jeg er bange, Ilsebil
vil ikke det, jeg vil!

3. Bag hækken kommer Ilsebil –
mon det er mig, hun smiler til?
Hun bærer mælk i klinket fad
og giver katten mad.
Åh, se, nu smiler hun igen,
min Ilsebil, min egen ven –
det er, som selve solens skin
faldt i mit hjerte ind.

Ordforklaringer

2.2 redebonne: imødekommende
3.3 klinket fad: ituslået fad der er repareret

Carl Nielsens melodi symboliserer den uskyldige kærlighed

Melodien er i samme stil som de mange folkelige melodier, Carl Nielsen skrev i årene 1914-26. Den har fået en nærmest ikonisk status som symbol for uskyldig kærlighed.

Fynsk Forår har slægtskab med Nielsens samtidige 5. symfoni

Carl Nielsen var 56 år, da han komponerede Fynsk Forår, og han arbejdede samtidig med sin monumentale 5. symfoni. Selvom tonesproget i symfonien og Fynsk Forår er meget forskelligt, er der slægtskab: De indledes begge med en faldende terts, og klarinetten, som har en markant plads i symfonien, præsenteres i Fynsk Forår med den blinde spillemands sang.

Hør Carl Nielsens 5. symfoni v/ DR Symfoniorkestret

Carl Nielsens faldende motiv

Jørgen I. Jensen skriver i sin bog Carl Nielsen. Danskeren:

”I Fynsk Forår folder det faldende motiv sig nok en gang ud og bliver til den fineste danske tone i melodien til Den milde dag er lys og lang”.

Jørgen I. Jensen

Med det "faldende motiv" mener Jensen en melodisk nedgang fra kvinten til grundtonen. Vi finder motivet flere steder i Carl Nielsens værker, og i Den milde dag er lys og land hører vi det både i sangens første linje på ordene ”Den milde dag er lys” og i slutlinjen ”med samme varme sind”. Se også motivet i de første ord i Højskolesangbogens Min pige er så lys som rav, nemlig ved "Min pige er så lys".