Den signede dag med fryd vi ser

Baggrund Morgen

Den muligvis mest sungne danske melodi blev forbudt til den lejlighed, den var skrevet til. I protest nedlagde Grundtvig sit embede ved Vor Frelsers Kirke i København. Salmen er dog fuld af lys og glæde og bruges ved alle festlige kirkelige handlinger. I Højskolesangbogen har den altid været nr. 1.

Grundtvig blev underlagt censur

I anledning af 1000-året for Ansgars ankomst til Danmark udgav Grundtvig i 1826 Danske Højtids-Psalmer, som var tre salmer, han ønskede anvendt i kirkerne ved jubilæets festgudstjenester.

Der blev af de kirkelige myndigheder nedlagt forbud imod at synge dem pinsedag, hvor festen skulle afholdes, da Grundtvig på dette tidspunkt var midt i en injurieproces for et angreb på en af tidens store teologer, H.N. Clausen.

Den muligvis mest sungne danske salme blev således forbudt ved den begivenhed, den var skrevet til. Som protest nedlagde Grundtvig sit embede ved Vor Frelsers Kirke i København. Injurieprocessen endte senere på året med, at Grundtvig blev idømt livsvarig censur, som først blev ophævet i 1837.

Den signede dag er en gendigtning

Den signede dag er en gendigtning af den gamle dagvise fra Hans Thomissøns salmebog fra 1569, en af de første danske salmer efter reformationen.

Grundtvigs oprindelige udgave af salmen er bredt fortællende i form og billedbrug og henviser nogle steder direkte til 1000-årsfesten. Versionen i Højskolesangbogen har Grundtvig selv forkortet og bearbejdet.

Sol og Gud, liv og død

Salmen er fuld af lys og glæde. Den begynder med solens opstigen af havet (som Jakob Knudsens Se nu stiger solen af havets skød), og den slutter (vers 7) med livet efter døden, hvor evigheden sammenlignes med en borg, hvor mennesker omgivet af lys omgås hinanden som venner. Billedet af himlen som en borg har Grundtvig sandsynligvis hentet i eddadigtet Vølvens spådom.

For Grundtvig er solen et billede på Gud, som er altings begyndelse og slutning. Gud kom til jorden (vers 2), han giver liv til alt (vers 3-5), og han kysser os i aftenrøden (vers 6). Alt er i Guds hånd.

Rejsen til evigheden

At sidste vers indledes ”Så …”, betyder ikke, at vi efter døden endelig kommer til evigheden, hvor det egentlige venter, for det er ikke Grundtvigs syn. ”Så …” betyder i stedet ligeså og henviser til, at vi rejser til evigheden, således som vi lever livet på jorden. Også på den rejse er vi omgivet af Guds lys.

Den velsignede dag

Den signede dag betyder den velsignede dag, og salmen bruges ved alle festlige kirkelige lejligheder.

Den signede dag

1. Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme;
den lyse på himlen mer og mer,
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

2. Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.

3. Om levende blev hvert træ i skov,
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge;
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

4. Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde;
den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

5. Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
Hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

6. Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.

7. Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale;
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale.

Hør Povl Dissing fortolke C.E.F. Weyses melodi

Melodierne til Den signede dag

C.E.F. Weyses melodi

C.E.F. Weyses melodi, også fra 1826, hører til de mest berømmede salmemelodier. Den skrider næsten trinvist som solen gennem dagen og slutter magtfuldt i det høje leje. Melodien kaster lys over sangen og løfter de syngende. Men den er krævende, og man skal virkelig synge med, hvis den skal lykkes. Weyse skrev enkelt og folkeligt, men ikke uden udfordringer.

Erik Sommers melodi

Så er det lettere med Erik Sommers melodi, der angives som b-melodi. Den er oprindelig skrevet som korsats til nogle af de udeladte vers fra den originale salme.