Der er et yndigt land

Baggrund Danmark

Der er et yndigt land er skrevet i en tid med en voksende national og folkelig bevidsthed i kølvandet på krigsnederlagene i begyndelsen af 1800-tallet. I sangen priser Oehlenschläger dansk natur, historie og fædreland, og derved skiller sangen sig ud fra andre samtidige fædrelandssange: Den priser landets egne kvaliteter frem for at nedgøre andre.

Konkurrence om en nationalsang

I 1819 udskrev ”Selskabet til de skiønne Videnskabers Forfremmelse” en konkurrence om en nationalsang. Konkurrencen blev vundet af Juliane Marie Jessen med Dannemark, Dannemark, hellige Lyd. Oehlenschläger deltog ikke, men det antages, at Der er et yndigt land blev til under indtryk af konkurrencen.

Nationalsangen skulle passe til "alle Stænder og alle Tider"

For at en sang kunne komme i betragtning, skulle den if. konkurrencebetingelserne give udtryk for ”Kærlighed til Fædrelandet og Troskab mod Kongen”. Endvidere skulle den ”virke kraftfuldt og sjælsbegejstrende” samt passe til ”alle Stænder og alle Tider”. Oehlenschlägers tekst opfylder kravene til fulde, og resultatet blev således en forherligelse af uforgængelige kvaliteter i dansk selvopfattelse.

Digtet bestod oprindeligt af 12 vers

Oehlenschlägers digt blev første gang trykt i Samlede Digte II, 1823, med titlen Fædrelands-Sang og under et motto af Horats: ”Ille terrarum mihi præter omnes Angulus ridet” (”Denne krog af verden tilsmiler mig frem for alle”). Oprindelig bestod digtet af tolv vers, men i den næste udgave fra 1846 tog digteren kun vers 1, 2, 3, 5 og 12 med. Højskolesangbogen har beholdt 1, 2, 3 og 12.

Digtet har en utvetydig nationalromantisk oprindelse

Digtet lægger ud i nutid med en skildring af dansk natur. I vers to skiftes til datid om fortidens Danmark. Med vers tre er digteren tilbage i sin samtid med en begejstret beskrivelse af naturen og nu også af folket. Slutstrofen forsikrer om, at Danmark vil bestå til evig tid.

Med sin helt igennem positive holdning og forherligende omtale af natur, historie og fædreland er Danmarks nationalsang af utvetydig nationalromantisk oprindelse.

En tid med voksende national og folkelig bevidsthed

Der er et yndigt land er skrevet i en tid med en voksende national og folkelig bevidsthed, som hang sammen med behovet for at rejse nationen efter nederlagene i begyndelsen af 1800-tallet.

Digtet priser danskernes egne kvaliteter uden at nedgøre andre

Sammenlignes med den anden nationalsang, kongesangen, Johannes Ewalds Kong Christian stod ved højen mast, fra 1779, ses markante forskelle. Hvor Ewald betoner den enevældige konge, kampen og krigen, lægger Oehlenschläger vægten på landets egne fortræffeligheder: den danske natur, historie og befolkning. Her prises med stolthed egne kvaliteter uden at nedgøre andre. Som det fremgår af 2. vers, er de danske krigere stedt til hvile.

Der er et yndigt land

1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
//: nær salten østerstrand; ://
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://

2. Dér sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
//: udhvilede fra strid; ://
så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
//: bag højens bautasten. ://

3. Det land endnu er skønt;
thi blå sig søen bælter,
//: og løvet står så grønt, ://
og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
//: bebo de danskes øer. ://

4. Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger, ://
//: som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
//: sin top i bølgen blå. ://

Ordforklaringer

1.6   Frejas sal: kærlighedens land. Freja er kærlighedsgudinden i nordisk mytologi
2.4   mén: skade
3.2   søen bælter: havet danner smalle farvande mellem øerne
3.4   kvinder: dvs. gifte kvinder – i modsætning til møer
3.5   mænd: dvs. gifte mænd – i modsætning til svende

Hans Ernst Krøyers melodi toner rent ind

Flere komponister har prøvet kræfter med teksten, heriblandt Thomas Laub og Carl Nielsen, men melodien af Hans Ernst Krøyer (musiklærer, kantor og komponist, 1798-1879) har ingen formået at fortrænge. Den toner da også med sit pompøse, nationalromantiske sprog rent ind sammen med Oehlenschlägers tekst.

Allerede starten med den korte optakt og den efterfølgende treklangsbrydning slår karakteren fast: jubel og stolthed kombineret med en næsten marchagtig fornemmelse. Straks herefter følger et oktavspring (igen med kort optakt), efterfulgt af en lang opadgående bevægelse i takt 5-6. Kromatikken i takt 12-13 og højdepunktet i takt 14 fuldender billedet af en musikalsk magtfuld udgydelse med stor pondus!

Fodboldsangen

Det var først i løbet af 1980’erne, at det blev besluttet altid at lade Der er et yndigt land blive sunget ved fodboldlandskampe. Inden da blev Kong Christian ofte fremført ved kampe i udlandet med det resultat, at tilskuerne sang Der er et yndigt land, mens udenlandske orkestre spillede Kong Christian.