Kong Christian stod ved højen mast

Baggrund Historien

Johannes Ewalds sang er den ene af vores to nationalsange. Den bruges mest i konservative kredse, og når kongefamilien er til stede. Sangen er fra syngespillet Fiskerne, der blev skrevet i årene efter Struense og derfor er præget af national begejstring. Melodien er krævende at synge som fællessang, og tonesproget er lige så pompøst som tekstens heltebeskrivelse.

Johannes Ewald skrev sangen til et nationalt syngespil

I 1778 fik Johannes Ewald af Det kongelige Teaters direktør en opfordring til at skrive et nationalt syngespil. Året efter tryktes Fiskerne. Et Syngespil i tre Handlinger, der havde premiere 31. januar 1780. I det indgår Kong Christian stod ved højen mast, der synges af en ung fisker. Stykket indeholdt 17 sange, og da det blev skrevet i årene efter Struenses fald, var det præget af national begejstring.

Stykket er baseret på en autentisk begivenhed

Stykket bygger på en autentisk begivenhed: I en novemberstorm nogle år forinden var et engelsk skib forlist ud for Hornbæk, hvor nogle folk fra egnen satte deres liv på spil for at redde den eneste overlevende i land. Denne heltedåd var alment kendt.

Fra samfundets top til fiskeren Knud

Ewald begynder i samfundets top med kong Christian 4. og beskriver hans mod som søkriger i slaget ved Kolberger Heide i 1644. Så træder han et skridt ned ad rangstigen til adelsmanden Niels Juel og fortæller om admiralen, som slog svenskerne i slaget i Køge Bugt, 1677. Endelig ned til borgeren Peder Wessel, som fik adelsnavnet Tordenskjold i Store Nordiske Krig, 1700-1720. Vers fire er en hyldest til alle danske søfolk, her personificeret af fiskeren Knud, som synger sangen, før han begiver sig ud på sin farlige redningsfærd.

De første tre vers skildrer Knuds forbilleder og har alle samme opbygning: helten, fjenden, sejren. Da Knud nu i vers fire er nået ned til sig selv, mangler sejren naturligvis. Det er en vovelig færd han skal ud på, men forsøget skal gøres.

Censuren nedlagde forbud mod de første tre vers

Ved førsteopførelsen nedlagde censuren forbud imod, at Knud kunne synge de tre første vers. Man kunne i enevældens tid ikke have en simpel fisker til at synge majestætens pris!

To nationalsange

I dag er sangen mest velset i konservative kredse, og den anvendes, når kongefamilien er til stede. Det er en meget krigerisk sang, men de fire vers handler nok så meget om personligt mod. Om forskellen mellem denne nationalsang og Der er et yndigt land, se nærmere herom i artiklen om Der er et yndigt land.

Sangens raffinerede sprog

Kong Christian stod ved højen mast er – hvad man kan også se af de mange notater, Ewald har gjort i sin kladde til digtet – uhyre raffineret, både hvad angår opbygning, versemål, ordvalg og såvel ende- som bogstavrim, fx har alle vers' 5. linje bogstavrim, og 1. og 5. linje i hvert vers ender med det samme ord.

Kong Christian stod ved højen mast

1. Kong Christian stod ved højen mast
i røg og damp;
hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerne brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Christian
i kamp?

2. Niels Juel gav agt på stormens brag:
Nu er det tid!
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag i slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
Nu er det tid!
Fly, skreg de, hver, som véd et skjul!
Hvo kan bestå mod Danmarks Juel
i strid?

3. O Nordhav, glimt af Wessel brød
din mørke sky.
Da ty'de kæmper til dit skød;
thi med ham lynte skræk og død.
Fra vallen hørtes vrål, som brød
den tykke sky.
Fra Danmark lyner Tordenskjold;
hver give sig i Himlens vold
og fly!

4. Du danskes vej til ros og magt,
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt
så stolt som du mod stormens magt,
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejr før mig til
min grav!

Ordforklaringer

1.3 værge: sværd

1.4 gotens: svenskernes

1.5 spejl: skibets agterende, som man ser forsvinde i horisonten før masten. (Det betyder ikke at skibene går under, men at de sejler bort og forsvinder i røg og damp)

2.3 det røde flag: signalflag der angiver ordre til kamp

3.1 Nordhav: Kattegat

3.5 vallen: den høje (svenske) kyst; vrål: brøl, skrig

Ifølge Højskolesangbogen er komponisten ukendt

Højskolesangbogen angiver, at melodien er skrevet af en ukendt komponist omkring 1770.

Til syngespillets premiere ønskede Johannes Ewald Kong Christian sunget til en melodi, der var skrevet af hans ven Ditlev Ludvig Rogert, men det er usikkert, om det er den, vi anvender til sangen.

Sangen er krævende som fællessang

Med sine mange endog meget store intervalspring, sine modulationer, sine punkteringer og vekslende nodeværdier er den ganske krævende at synge som fællessang. Dermed er imidlertid tonesproget lige så pompøst som tekstens heltebeskrivelse.

Sin endelige form fik melodien af Frederik Kuhlau, da den indgik som slutningssang i Johan Ludvig Heibergs festspil Elverhøj, 1828.