Der truer os i tiden

Baggrund Sprog og ånd

Ole Wivel skrev sangen til indvielsen af Båring Højskole, der blev skabt i atombombens skygge efter 2. verdenskrig. Med atombomben over Hiroshima er mennesket med dets viden inden for naturvidenskab og teknologi blevet i stand til at udrydde alt liv. Ole Wivel knytter håbet til de kommende generationer, der har mulighed og ansvar for at træffe deres egne valg.

Sangen er skrevet til indvielsen af Båring Højskole

Sangen er – ligesom Thorkild Bjørnvigs Mørk er november – skrevet til Båring Højskoles indvielse og som en advarsel til den unge generation.

Båring Højskole blev skabt i atombombens skygge efter 2. verdenskrig. Til indvielsen skulle der skrives en højskolesang, som både skulle se den truende virkelighed i øjnene og vise veje frem.

Truslen er vores egen sikre viden

Thorkild Bjørnvig kaldte truslen for beregning, forstand og foragt, mens Ole Wivel kaldte den vor egen sikre viden. Heroverfor stillede Bjørnvig legen og sangen, mens Ole Wivel henviste til ”Ordet”. I Ordet overvintrer sandheden. I Ordet blev verden skabt, ved Ordet opretholdes verden, i Ordet fornys vort liv.

Ole Wivel hentede inspiration fra atombombens skygge

Teksten er skrevet med inspiration fra et billede på en væg i Martin A. Hansens skrivestue. Wivel havde ofte set billedet, der viser skygger på en mur i Hiroshima. Atombombens lys har ”fotograferet” de kroppe, som bombens varme straks efter smeltede. Adams billede var nedskrevet til skyggen på en mur.

Mennesket selv er blevet den største trussel

Sangen er skrevet til den gamle tyske melodi, der anvendes til Peter Dass’ salme Om alle mine lemmer. Hos Peter Dass kommer truslen fra menneskenes ydre livsvilkår og frelsen fra Guds omsorg. Ved at benytte melodien kunne Wivel pointere, at det ikke længere er naturen, men mennesket selv, der er den største trussel (vers 2).

Atombomben er det skæbnessvangre syndefald

Teksten har rod i myten om syndefaldet (1 Mos 3): Adam og Eva spiser af kundskabens træ, udvises af paradis og straffes yderligere med frygten for at dø. Digteren ser atombomben over Hiroshima i august 1945 som det syndefald, der blev skæbnesvangert for mennesket. Kundskabens frugt, den større menneskelige viden inden for naturvidenskab og teknologi, var blevet så farlig, at den kunne udrydde alt liv.

Balancen mellem matgpolitik og etik er afgørende for menneskeheden

Udtrykket ”jævndøgnstid” kan ses som en nøgle til tolkning af teksten. Balancen mellem tidens magtpolitiske og etiske holdninger vil være afgørende for menneskehedens skæbne. Med vers 5 og 6 henvises til, at den forladte sandhed ”overvintrer” i det levende ord, vil ”fæste rod” og bringe ”ærligt mod”.

Håbet til de kommende generationer

Håbet knyttes til de kommende generationer (vers 7), der får mulighed og ansvar for at træffe deres egne valg.

Ved at anvende begrebet ”Ordet” henviser Ole Wivel til en religiøs forståelsesramme, så teksten må forstås således, at det er en livsnødvendighed at bevare troen. Men det åbner også for, at kommende generationer må tale med hinanden for at finde løsninger.

Ordforklaringer

1.6 Adams billed: hentydning til 1 Mos 2,7 hvor mennesket bliver skabt i Guds billede

2.5 jævndøgnstid: overgangstid forår eller efterår, hvor dag og nat er lige lange

4.7 håbets vendepunkt: forårsjævndøgn

6.7 at vedgå arv og gæld: at overtage positivt og negativt fra fortiden

Bo Holtens melodi understreger alvoren

Flere komponister har siden Båring Højskoles indvielse skrevet nye melodier til teksten. Højskolesangbogen bringer Bo Holtens fra 1987. Den er i c-mol og understreger tekstens alvor. Den slutter helt åbent med en G-dur klang. Herefter må de kommende generationer tage over.