Det var en lørdag aften (PH)

Baggrund Kærlighed

Poul Henningsen lavede en moderne gendigtning af Det var en lørdag aften i forbindelse med Helsingør-revyen i 1953. I PH's version drejer det sig ikke om en ung kvindes mistede kærlighed, men om en kvinde der bryder ud af et kærlighedsforladt forhold. Teksten er skrevet til den oprindelige melodi, der har karakter af folkeje.

En moderne gendigtning af folkevisen

Poul Henningsens moderne gendigtning af folkevisen Det var en lørdag aften er skrevet til Helsingør-revyen i 1953.

I PH’s tekst er problematikken unægtelig en anden end i folkevisen, der fortæller den gribende historie om en ung kvindes oplevelse af svigtet kærlighed.

Kvinden bryder ud af det kærlighedsforladte parforhold

I Poul Henningsens version drejer det sig ikke om en ung elskende kvindes dramatiske følelsesstorme, men om en elskerindes oplevelse af et glædesløst og kærlighedsforladt parforhold.

Denne gang er det ikke kvinden, der sidder alene med hænderne i skødet lørdag aften, men kvinden der lader sin partner sidde alene. Silkedrømmen er stivnet i kameluldsvirkeligheden, og parterne kan ikke længere finde hinanden i en gensidig opmærksomhed og optagethed af hinanden. Følelsesbarometret står på kedsomhed, ligegyldighed, småborgerlig rutine og lidenskabsløshed. Derfor bryder kvinden ud af forholdet.

Mange kunstnere har taget den oprindelige folkevise til sig

Danmark ejer et overflødighedshorn af smukke folkemelodier, hvoraf nogle i udpræget grad er blevet folkeeje. Det gælder ikke mindst Det var en lørdag aften, hvis popularitet bl.a. kan aflæses af de mange kunstnere, der har taget den til sig, f.eks. Lulu Ziegler og Kim Larsen. Bassisten Niels-Henning Ørsted Pedersens version sammen med pianisten Kenny Drew fra 1973 viser de store harmoniske potentialer, der ligger i den lille, smukke og beskedne melodi.

Berggreens harmonisering

Melodien er udgivet i en samling folkemelodier af komponisten A. P. Berggreen, og det er sandsynligvis også ham, der har harmoniseret den, som vi kender den fra Højskolesangbogen.

Melodien understreger den korte afstand mellem kærlighed og kulde

Melodien er ganske enkel: Fire takter udelukkende med treklangsbrydninger, der gentages, hvorefter den udvikler sig hen mod højdetonen C i takt 11 for derefter stille og roligt at bevæge sig ned og lægge sig til hvile på den dybe grundtone.

Ved at bruge den kendte melodi, som forbindes med folkevisens hjertegribende tekst, understreger PH den korte afstand, der kan være mellem kærlighed og kulde.