Finlandia var Sibelius' bidrag til finners frihed
Finlandia er et af de kendteste værker af den finske komponist Jean Sibelius og var oprindeligt sidste del af et værk opført i 1899 under en festforestilling i Helsinki til fejring af den finske presse. Sibelius havde skrevet en ouverture og musik til seks tableauer, som illustrerede dele af Finlands historie, og det sidste hed ”Finland vågner”. Finland var dengang et storhertugdømme under den russiske zar, og denne havde netop strammet grebet om finnerne. Sibelius gav hermed sit bidrag til finnernes kamp for deres frihed. Sibelius reviderede i 1900 denne del, som han kaldte et symfonisk digt, og under titlen ”Finlandia” fik det hurtigt international udbredelse.
Det sangbare afsnit af orkesterværket fik sit eget liv I værket er der et afsnit, som er særligt sangbart, og snart blev det sunget med forskellige tekster ude omkring i verden, dog først meget senere i Finland. Sibelius var ikke begejstret for det, men udtalte, at værket var skrevet for orkester, men hvis verden vil synge det, så var der ikke noget at gøre ved det.
Jean Sibelius
Veikko A. Koskenniemi skrev teksten under vinterkrigen Så sent som i 1937 accepterede Sibelius en finsk tekst til melodien og arrangerede en version for mandskor. Men den tekst, som har vundet finnernes hjerte, blev skrevet af den nationalistiske poet og litteraturprofessor Veikko A. Koskenniemi i 1940 under vinterkrigen. Den blev hurtigt den alment vedtagne tekst til hymnedelen. Sibelius arrangerede selv sangen for blandet kor i 1948, og derefter opføres Finlandia af orkester både med og uden kor. I Højskolesangbogen benyttes den svenske oversættelse, der er udført af den finlandsk-svenske poet og oversætter Joel Rundt.
Teksten hylder fædrelandet og naturen Teksten er en varm hyldest til fædrelandet, og som de fleste fædrelandssange hylder den naturen. I første vers skildres morgenrøden med lærkesang som en jubel fra himmelrummet efter en lang og truende nat, og samtidig er morgenen symbol på friheden efter den mørke tid, altså før Finland blev et selvstændigt land i 1917. I andet vers bebudes, at fædrelandet, som i virkeligheden er det finske folk, vil gå til dagens værk med den samme kraft og det samme mod, som brød trældomsåget og gjorde landet frit. På det tidspunkt var værket krigen mod Sovjetunionen, og Koskenniemi minder om, at folket trods tidligere tiders undertrykkelse aldrig har været slået helt ud.