I alle de riger og lande

Baggrund Historien

Holger Danske er en af de store folkehelte, som Ingemann skrev om i sine historiske romaner. Den gamle helt spillede en central rolle i kredsen omkring kejser Karl den Store, og det fortælles, at han efter et eventyrligt liv og store bedrifter vendte tilbage til Danmark. Med Ingemanns fortællinger blev det slået fast, at den gamle kæmpe vil vågne fra sin hvile under Kronborg og hjælpe Danmark, hvis landet skulle komme i nød. Den enkle melodi til sangen er skrevet af J.C. Gebauer omkring år 1845.

Ingemanns historiske romaner opnåede stor folkelig popularitet

I 1835 afsluttede Ingemann sine berømte historiske romaner fra Danmarks middelalder. Den litterære kritik var ret hård ved dem, men de opnåede stor folkelig succes, og de bidrog betydeligt til, at der i disse år voksede en dansk nationalfølelse frem.

Folkeånden personificeres i Holger Danskes skikkelse

Ingemann angav selv som sin hensigt med romanerne, at de store personligheder, der dengang ved Guds hjælp vakte den danske folkeånd og reddede landet, nu skulle genopstå i digtningen og give et lysende eksempel for hans egen tid. Denne ”folkeånd”, som spiller en stor rolle for både ham og Grundtvig, finder han personificeret i Holger Danskes skikkelse, og han føjer så i 1837 en digtkreds om ham til romanerne. Herfra er denne sang i Højskolesangbogen taget.

I alle de riger og lande

1. I alle de riger og lande,
hvorhen jeg i verden fór,
jeg fægted med åben pande
for, hvad jeg for alvor tror.

2. En ørn var mit hjelmemærke,
på brynjen stod korsets tegn.
På skjold bar jeg løverne stærke
i hjerternes milde hegn.

3. Når mænd jeg kasted min handske,
opslog jeg min ridderhjelm;
de så, jeg var Holger Danske
og ingen formummet skælm.

4. Vil dansken i verden fægte,
men dølger åsyn og navn,
jeg véd, hans ånd er ej ægte,
jeg tager ham ej i favn.

Holger Danske repræsenterer fædrelandskærlighed og kristendom

Holger Danske var if. gammel overlevering en af de betydeligste mænd i kredsen omkring kejser Karl den Store o. 800. Der gik sagn om, hvordan han efter et eventyrligt liv og store bedrifter vendte tilbage til Danmark. Ingemann benytter de gamle krøniker om ham til at vise, hvad han forstår ved ”folkeånden”. Holgers Danskes hjelmemærke er en ørn – det var før ørnen i 1871 blev symbol på det forenede Tyskland – og han bærer desuden både korsets tegn og et skjold med løver omgivet af hjerter, dvs. det danske rigsvåben. Han repræsenterer altså den forening af fædrelandskærlighed og kristendom, der betød så meget for Ingemann. Hertil kommer så det åbne og ærlige sind, der understreges både i første og især i de to sidste vers som typisk dansk.

Ingemann svarer igen på kritik

Der ligger dog mere i disse ord: Som nævnt var Ingemann udsat for litterær kritik, hvoraf en del var anonym. Der er uden tvivl tale om et velrettet slag mod disse kritikere (jf. artiklen om I sne står urt og busk i skjul).

Den gamle kæmpe vil hjælpe Danmark, hvis landet kommer i nød

Ingemanns digtkreds har fastslået myten om den gamle kæmpe, der vil vågne op og hjælpe Danmark, når landet kommer i nød. Velkendt er det, at han er fremstillet slumrende i Kronborgs kasematter, og at en af de berømteste modstandsgrupper under besættelsen 1940-45 bar hans navn.

Ordforklaringer

3.1 kasted’ min handske: udfordrede til kamp

3.4 formummet skælm: forklædt gavtyv

4.2 dølger: skjuler

Gebauers melodi er ganske enkel

J.C. Gebauers melodi fra o. 1845 er oprindelig skrevet til Svend Grundtvigs oversættelse af en engelsk ballade om kong Estmer (En Vise saa vil jeg sjunge), som blev offentliggjort i 1842. Den er uhyre enkel og minder om hans melodier til børnesange, fx Hist, hvor vejen slår en bugt.