Jeg vælger mig april

Bjørnson var en vellidt mand af stærke holdninger

Med vor tids sprog er der ikke tvivl om, at Bjørnson havde en kolossal karisma. Han dominerede ethvert rum eller ethvert selskab, han befandt sig i. Hvad han sagde og skrev, var ikke så vigtigt, som at det var ham, der gjorde det.

I sit liv gennemløb Bjørnson mange forskellige faser, han skiftede mening om mangt og meget, men altid stod han, hvor han stod, med fuld overbevisning. Der rejste sig et begejstringens vejr omkring ham, og det er ikke spor overraskende at læse Aakjærs beretning om, at Bjørnson havde våde øjne af oprigtig bevægelse, da han hørte højskoleeleverne synge Ja, vi elsker dette landet. Den havde Bjørnson taget med i samlingen Digte og sange i 1870, hvor man også finder Jeg vælger mig april!

Nationalskjalden skrev også om, hvorfor han foretrak april

Dermed er hele mandens brede register angivet. Han blev Norges store nationale skjald, som skrev nationalsangen eller i samme genre Jeg vil værge mit land, men også små bagateller som netop Jeg vælger mig april, en tekst som i al korthed og klarhed fanger og fastholder den brusende side af Bjørnsons egen personlighed – og forklarer hvorfor han foretrak april.

Sangen synges med smæld

Fornyelsen besunget i små, næsten programagtige smæld: ”Det volder lidt rabalder, – dog fred er ej det bedste, men at man noget vil”.

Let og sangbar melodi af komponisten Ludvig Mathias Lindeman

Også komponisten er norsk, Ludvig Mathias Lindeman (1812-1887). Herhjemme kendes han mest for sine melodier til nogle af vores kendte salmer, fx O kristelighed, men denne melodi viser, at han også besad evnerne til at skrive folkelige sange, der er kendetegnet ved en let sangbar, nærmest viseagtig stil. Tonerne løber dog ikke blot af sted: Første linje står isoleret med udråbet i begge vers: ”Jeg vælger mig april!”. Herefter tager de letløbende ottendele magten og intensiveres mere og mere, indtil forløbet brat stopper op på en halvnode, melodiens længste node, og efter en pause følger sidste linje med hvert vers’ markante udsagn, der lader melodien slutte lige så ubemærket, som den indledtes. Bemærk melodibogens akkompagnement, der i høj grad medvirker til den lette og galante stil.

Artiklen er skrevet af Finn Slumstrup, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.