Kimer, I klokker

Baggrund Året

Ifølge Grundtvig var julen barnets fest, og han brugte undertiden ordsproget: "Det er godt at være barn om julen". Salmen er en genklang af englens ord til hyrderne på marken og den himmelske hærskares lovsang. I omkvædet og i sidste vers synger menigheden endda med det himmelske kor. Henrik Rung var storleverandør af melodier til Grundtvigs tekster, og han har også skrevet melodien til denne sang.

Det er godt at være barn om julen

Kimer, I klokker er første gang udgivet i Dansk Kirketidende 15. juni, 1856. Grundtvig brugte undertiden ordsproget: ”Det er godt at være barn om julen”, og han skildrede sine egne barndomserindringer fra julemorgen i Kirkeklokken.

Julen er barnets fest

I håndskriftet til Kimer, I klokker har Grundtvig i vers 1 oprindeligt skrevet børnenes, men rettet til englenes øjne. Englene julenat var små barneengle jf. Velkommen igen Guds engle små. Julen er barnets fest med barnet i krybben, og opfordringen lyder i sidste vers:

Synger og danser og klapper i eders småhænder, menneskebørnene alle til jorderigs ender!

Grundtvig havde selv en lille søn, Frederik.

Sangen er en genklang af englens ord til hyrderne

En julesalme skal for Grundtvig rime med hjertet og være genlyd af englenes sang for hyrderne julenat. Vi skal lære salmen af englene - ikke udenad, men indenad på englevis! Kimer, I klokker er en genklang af englens ord til hyrderne og den himmelske hærskares lovsang, ja menigheden synger direkte i omkvædet og i sidste vers sammen med det himmelske kor: ”Født er i dag barnet til Guds velbehag. Æren er Guds i det høje!” Omkvædet er en fornem omskrivning af evangeliets ord: Ære være Gud i det højeste.

Kimer, I klokker

1. Kimer, I klokker! ja, kimer før dag i det dunkle!
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle!
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds Ord.
Æren er Guds i det høje!

2. Julen er kommet med solhverv for hjerterne bange,
jul med Guds-barnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
Æren er Guds i det høje!

3. Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
Æren er Guds i det høje!

Guds nærvær hos den syngende menighed

I Juleevangeliet fortsætter den himmelske hærskares lovsang med ordene: og fred på jorden! Det er den ”fred”, Grundtvig digter om i første vers. Den himmelens fred som kom til jord med ”Guds Ord”. Guds Ord er Kristus, skaberordet der blev kød og tog bolig iblandt os. Kun med denne benævnelse går Grundtvig uden for englesangens ordlyd. For med gudsordet fortsætter Guds nærvær hos mennesker, hos den syngende menighed, lige nu i julen.

Julen bringer glædens bud for de bange hjerter

I vers 2 nævnes ”solhverv”, der falder ved juletid, når året vender, og dagene igen bliver længere. Sådan bringer julen med gudsbarnet i svøb et glædens bud for de bange hjerter (jf. Luk 2,10-14).

I vers 3 istemmer menigheden: ”Født er i dag barnet til Guds velbehag.” Med udtrykket ”i dag” gør Grundtvig fødslen til en nutidig begivenhed, og når han skriver: ”barnet til Guds velbehag”, betyder det, at Betlehemsbarnet var et menneske efter Guds behag, som blev i Hans kærlighed, sådan som det er ethvert menneskes bestemmelse. Ved ham fik vi børnekår og blev Gud til velbehag.

Henrik Rungs melodi er mest for voksne

Henrik Rung var storleverandør af melodier til Grundtvigs tekster, og samarbejdet omkring denne julesalme har da også forankret sig dybt i de flestes julehjerter. Måske ikke så meget hos børnene som hos de voksne; dertil er melodien med sine lange linjer, mange spring og skiftende nodeværdier nok for fremmedartet.

Man hører tydeligt klokkernes monotoni i de første to takter, der udspilles inden for en C-dur akkord, mens stjernernes tindren fra takt 4 sætter mere skub i foretagendet. Højskolesangbogen har valgt at omskrive taktarten fra den originale 2/2 (alla breve) til 4/4, hvilket er med til at fjerne tyngden fra melodien og give den mere fremdrift.