Nu går solen sin vej

Baggrund Aften

Holger Lissners salme om solen, der forsvinder for at skinne på andre, er skrevet i forbindelse med FDFs landslejr i 1981 og er siden blevet populær og oversat til flere forskellige sprog. Erik Sommer har komponeret melodien, der uden tvivl har været medvirkende til sangens popularitet. Både tekst og melodi trækker tråde tilbage til en salme af Grundtvig - mon du kan gætte hvilken?

Salmen arbejder med øjeblikket og nuet

Holger Lissners salme blev skrevet i forbindelse med FDFs landslejr i 1981 og er siden optaget i Den Danske Salmebog og oversat til adskillige sprog.

Salmen indleder hvert vers med et ”Nu”, hvorved det øjeblikkelige og erfaringsnære understreges, men salmen forstår samtidig at hæve sig til solens perspektiv, idet fokus fjernes fra dette nu til det, at solen også glæder andre, når den forlader os (første vers).

En tidsmæssig opdatering af teksten fra 1981 til 2014

I andet vers falder der ro over landet, og verset slutter med en lille aftenbøn, der pudsigt nok er blevet opdateret i forhold til Den Danske Salmebogs version. Dér står der i den sidste linje: ”og den, der nu slider sig træt på fabrik!” Sådanne natarbejdere var der grund til at bede for i 1981, i fagforeningernes glansperiode, men til sin udgivelse Sangene synger i os (2014) rettede Lissner linjen til det nuværende. Det er i sig selv en nærliggende ting at gøre, der hvor et samtidigt udtryk fra 1981 er blevet forældet, men det bliver også en replik til den ofte udtalte forventning om, at salmerne skal være ”evige” og ikke ”tidsbundne”. Dertil kan man indvende, at alle salmer er tidsbundne, også de gamle, og at det desuden er tvivlsomt, om man behøver stille det krav som ufravigeligt.

Teksten er med til at tegne et billede af sin tid

Visse store salmer er med tiden blevet hævet over tiden, men det er også noget værd, hvis en salme kan betyde noget og synges i ti, tyve eller tredive år. Med denne ændring har Lissner i hvert fald opdateret sin salme fra 1981 til 2014.

Salmens bygger op til et betryggende godnat

I det på flere måder centrale tredje vers fordyber vi os i nattens særlige karakter, måske med Nikodemus i tankerne: Han som kom til Jesus om natten, fordi han havde væsentlige spørgsmål at stille ham (Joh 3). Men natten er også – i fjerde vers – dommens time, måske fordi det er tiden for aftenbønnen, hvor mange i tankerne gennemgår dagens begivenheder og gør status over sig selv og andre, men Kristi dom er mild, for Kristus vil fællesskab med os.

Og derfor kan vi i sidste vers slutte med en trøsterig konstatering af, at vi ikke er ene, idet der henvises til Salme 139 fra Det Gamle Testamente, hvor det i en henvendelse til Gud lyder: ”mørket er ikke mørke for dig”. Og på den tro kan man endelig sige: ”Godnat”.
Se yderligere om forfatteren i artiklen om Lyset vælder ind i verden.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Salmens popularitet skyldes i høj grad Erik Sommers melodi

Erik Sommers melodi har utvivlsomt været stærkt medvirkende til sangens popularitet.

Melodien bygger ovenpå traditionen og derfor klinger den bekendt

Den tysk-danske komponist J.A.P. Schulz’ begreb ”Schein des Bekannten” (”der er noget bekendt over den”) er traditionelt blevet set som en vigtig forklaring på, at en sang bliver populær. Det betyder, at et positivt træk ved en melodi kan være, at den refererer tilbage til traditionen. Det gælder også her.

En elegant parafrasering af en ældre melodi

Bag Erik Sommers melodi klinger melodien til Himlene Herre fra 1895, og Sommer har loyalt og elegant parafraseret denne melodi, som igen står i gæld til en melodi fra 1738-40 (Jesus, din søde forening at smage). Vi har altså at gøre med et meget sejlivet koncept, hvad Lissner/Sommers sangs store popularitet bekræfter.

Både tekst og melodi trækker referencer til Grundtvig

Grundtvigs tekst til Himlene, Herre, fortælle din ære kredser – i central grundtvigsk tradition - om solen som repræsentant for lyset, ordet og sandheden. Lissner binder et bånd til Grundtvigs tekst ved at beskrive solen som Guds lys i mørket. Ligesom det sker musikalsk: De to sange er firelinjede og med en traditionel rimgang. 1895-melodien er lidt stillestående med lige lange nodeværdier, mens Sommers melodi bl.a. med sine sekstendedels-optakter har en mere livlig karakter. Ellers følges de to melodier harmonisk og melodisk ad. Anden dels harmoniske spring til overtertsen (fis) er et karakteristisk melodisk træk, som de to melodier deler. Det gælder også den store oktav-springs-optakt til sidste linje.