Sangen har lysning

Baggrund Sprog og ånd
Sangen har lysning

Bjørnstjerne Bjørnson skrev sangen til 25-årsjubilæet i Handelsstandens Sangforening i Oslo i 1872. Sangen er et koncentrat af Grundtvigs tanker om poesiens betydning for menneskelivet. Ordet "sangen" betyder både det, at vi synger, og det vi synger. Det at synge giver mulighed for at forstå det guddommelige, det poetiske og det historiske. I Danmark slog sangen igennem på Oluf Rings melodi fra 1937.

Sangen handler om det at synge

Et stort antal sange har fået melodi, fordi et kor har savnet noget at arbejde med. Langt færre er skrevet om selve det at synge, men det gælder i hvert fald to: Kai Hoffmanns Den danske sang er en ung blond pige fra landssangstævnet i København i 1924 og Bjørnsons Sangen har lysning, som er skrevet til 25-årsjubilæet i Handelsstandens Sangforening i Oslo 10.11.1872.

Korsang og den folkelige sang

Korsangen er et vigtigt led i udviklingen af den folkelige sang; fra studenterne til landarbejderungdommen har alle haft korsang på programmet, og i korene lærte man nye sange. Det begyndte i 1820’erne og bredte sig hurtigt. Handelsstanden i Oslo fik sit kor under det stærke demokratiske og skandinaviske røre i 1840’erne, og Bjørnson fejrede 25-årsdagen med et stærkt udtryk for, hvad han selv følte ved at synge.

Sangen er et koncentrat af Grundtvigs tanker

Sangen har lysning er tillige et koncentrat af Grundtvigs tanker om poesiens betydning for menneskelivet. Indholdsmæssigt lægger den sig tæt op ad Hvad solskin er for den sorte muld. Grundtvig var død blot to måneder tidligere, og Bjørnson havde holdt tale ved begravelsen. Hans hilsen til sangerfesten er præget af disse indtryk.

Bjørnsons sange om betydningen af at synge

Bjørnson havde allerede givet mange udtryk for den betydning, det kan have i et menneskes liv at synge. Rundt om i hans bøger stod der sange om det at være ung, om at længes Over de høje fjelde, om at løfte sit hoved, ”om[end] et håb eller to blev brudt”, og det blev ved at være dem, de unge på højskole eller hjemme i ungdomsforeningen helst sang.

At synge giver mulighed for at forstå

Selve ordet ”sangen” betyder både det, at vi synger, og det vi synger. Denne dobbelthed er med overalt i tilværelsen – i arbejdet, i menneskers indbyrdes forhold, i den politiske kamp og i troslivet. Sangen forbinder på én gang nutiden med fortiden og med fremtiden. Det at synge giver mulighed for at forstå det guddommelige, det poetiske og det historiske. Sangen har lysning er en programsang.

Sangen har lysning

1. Sangen har lysning, og derfor den gyder
over dit arbejd forklarelsens skin;
sangen har varme, og derfor den bryder
stivhed og frost, så det tør i dit sind.
Sangen har evighed, derfor den skyder
fortid og fremtid i hob for dit syn,
tænder uendelig attrå og flyder
bort i et lyshav af længsler og lyn.

2. Sangen forener, idet den fortoner
mislyd og tvivl på sin strålende gang;
sangen forener, idet den forsoner
kamplystne kræfter i samstemmig trang:
trangen til skønhed, til dåd, til det rene!
- Nogle kan gå på dens lyslange bro
højere, højere, frem til det ene,
som ikke åbnes for andet end tro.

3. Fortidens længsler i fortidens sange
kaster vemodigt en aften-rød glans;
samtidens længsler i toner vi fange
ind for en eftertids sjælfulde sans.
Slægternes ungdom i sangen har møde,
tumler sin stund i de tonende ord;
- fler end vi aner, ja, ånder af døde
vugges i kvæld i vort festlige kor.

Ordforklaring

3.8 i kvæld: den festaften som sangen blev skrevet til

Oluf Rings melodi slog igennem i Danmark

Flere norske komponister har givet deres bud på en melodi til teksten. Her i landet slog den for alvor igennem på Oluf Rings (1884-1946) melodi. Han har valgt at udstyre denne tekst, som er skrevet i en rendyrket tredelt metrik, med en melodi i 4/4 i stedet for 3/4 eller 6/8. Herved spærres for tekstens naturlige rytme. Prøv som et eksperiment at synge teksten på melodien til Himlene, Herre, fortælle din ære og fornem, hvordan teksten således understøttes mere naturligt. Denne indvending skal dog ikke forklejne Rings klassisk folkelige melodi, der har gået sin sejrsgang i nu over 80 år.

Rasmus Skov Borrings melodi giver teksten et friskt pust

Som B-melodi anføres en komposition af musiker, komponist og sangformidler Rasmus Skov Borring (f. 1981). Endskønt man kan komme med samme metriske indvending som ovenfor, må man medgive, at denne melodi tilfører Bjørnsons tekst en forfriskende nutidig karakter, ikke mindst i kraft af en kreativ og til tider overraskende harmonik. Melodiens vekslen mellem mol og dur er med til at skabe en stemning af forventning, der kulminerer med højdetonen, velanbragt i den næstsidste takt. En sang, der handler om at synge, må gerne udfordre den syngende!

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne.

God fornøjelse!

Fakta om Sangen har lysning

Nr. 176 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Bjørnstjerne Bjørnson, 1872

Melodi: Oluf Ring, 1937 og Rasmus Skov Borring, 2018

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Sanghåndbogen og Højskolesangbogens Melodibog.

Køb sangbøger

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Søren Sørensen og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sange i Højskolesangbogen

I alfabetisk rækkefølge: