Marie Louise Schmidt har skrevet en godnatsang for voksne Sov nu sødt har tekst og musik af Marie Louise Schmidt , der er sangskriver og jazzpianist bl.a. i trioen Sophisticated Ladies . Sangen blev optaget i 18. udgave af Højskolesangbogen og er blevet, hvad man kunne kalde en afholdt godnatsang for voksne.
Sov nu sødt er både en sang og en salme I sit kombinerede præg af at være både en sang og en salme er den helt sin egen, men trækker tekstligt set på udsagn, vendinger og situationer kendt fra den store danske sangtradition. Ifølge Schmidt selv er Sov nu sødt skrevet i en kristen tradition. Samtidig har den referencer til romantikkens forestilling om den besjælede natur, som kendes fra især ældre danske sange, og som i denne sammenhæng forbindes med noget trygt, som man kan give sig hen til og finde hvile ved.
Marie Louise Schmidt
Teksten viser stor kærlighed til Guds natur Gennemgående er teksten kendetegnet ved en stor tillid til Guds kærlige natur, hvor selv den sidste sommervind stryger én kærligt over kinden. Vinden med sin sagte susen er et udtryk for Guds milde røst, der altså taler gennem naturen - "det hvisker hjemligt gennem løvet".
Teksten refererer til flere andre aftensange Sov nu sødt kan i det store hele ligne en parafrase over en anden godnatsang, nemlig I skovens dybe, stille ro Sov nu sødt . Men teksten har også referencer til den kristne forståelse af søvnen (i konkret eller overført betydning), hvor Gud passer på én, mens man sover. Man kan med andre ord sove "sødt", nøjagtigt som det er tilfældet i N.F.S. Grundtvig s salmetekst Sov sødt, barnlille
Englene, som lukkes ind sidst i sangen, kan i lighed med fuglene ligeledes siges at referere til flere forgængere i dansk sangtradition, ikke mindst B.S Ingemann , der skrev om fugle og især engle i en række af sine mest kendte sange.
Livet finder sted både i det kropslige og det åndelige Et andet kristent symbol i Sov nu sødt er "klokkernes klang ved solnedgang", der nøje svarer til de indledende linjer i andet og sidste vers af I skovens dybe, stille ro : "Hør landsbyklokken lyder ned, bebuder aftenfred". Men det fremhæves specifikt i teksten, at ikke blot himlen føles nær, men at også jorden gør det. Den grundlægggende modsætning jord-himmel bliver her en stilfærdig påmindelse om, at livet finder sted både i det kropslige og i det åndelige.