Det er så yndigt at følges ad

Baggrund Kærlighed

Grundtvig skrev oprindeligt sangen til et sølvbryllup, men senere bearbejdede han den, så den også kan synges til bryllupper. Sangen handler ikke om bryllup, men om ægteskab og kærlighed. I dag anvendes Weyses melodi som et ritual både i kirken og foran sølvbrudeparrets vinduer. Trods melodiens store spring, har den fundet sin plads i en folkelig traditionsforståelse.

Grundtvig skrev sangen til sin nære vens sølvbryllup

Grundtvigs nære ven, sognepræst P.A. Fenger i Slotsbjergby, og hans kone fejrede sølvbryllup 3. juni 1855. Grundtvig skrev på opfordring denne sang til lejligheden. Kort efter kunne den læses i Dansk Kirketidende, hvor også Weyses melodi blev trykt for første gang.

Også døden indgår i salmen

Sommeren før var Grundtvigs anden hustru, Marie Toft, død efter tre års ægteskab og kort efter sønnen Frederiks fødsel. Det 4. vers er tydeligt inspireret af denne begivenhed, der var så tragisk for ham, fordi han følte sig meget nært forbundet med hende (jf. Højskolesangbogens, Hvad er det, min Marie).

Sangen blev bearbejdet til en bryllupssang

Vers 5 omarbejdede Grundtvig året efter, så sangen kunne anvendes som salme til bryllupper. Det oprindelige vers' indledning lød således:

Det er en liflig Sølvbryllups-Fest
i Bjergby, mellem de skarpe vinde,
Hvor luunt saa længe sad Herrens Præst
i Børne-Kreds med sin Dannekvinde.

Salmen handler om ægteskabet

Flere steder ses det, at salmen ikke handler om bryllup, men om ægteskab. I vers 2 er hele familien med. Alle kan være fælles om at trække livets store læs. Videre tales der i vers 3 om den Herre, som ikke glemmer os, selv ikke når vi bliver gamle, for nåden gælder alle slægter. Og når vi mister dem, vi har kær (vers 4), så er vores trøst at ”for evig samles de hjertenskære”. Endelig understreges det i sidste vers, at kærligheden er den ild, der gør det godt at leve livet sammen, hvordan det så end går.

Det er så yndigt at følges ad

1. Det er så yndigt at følges ad
for to, som gerne vil sammen være,
da er med glæden man dobbelt glad
og halvt om sorgen så tung at bære;
ja, det er gammen
//: at rejse sammen, ://
når fjederhammen
//: er kærlighed. ://

2. Det er så hyggeligt allensteds,
hvor små og store har ét i sinde,
og det, som drager de store læs,
i hjertekamret er inderst inde;
ja, det er gammen
//: at holde sammen, ://
når ja og amen
//: er hjertets sprog. ://

3. Det er så herligt at stole på:
vi har en Herre, som alting mægter,
han os ej glemmer, når vi er grå,
hans nåde rækker til tusind slægter:
ja, det er gammen
//: at alle sammen ://
er ja og amen
//: Guds nådes ord. ://

4. Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Gud ske lov! i vor Herres stad
for evig samles de hjertenskære;
ja, det er gammen
//: at leve sammen ://
hvor ja og amen
//: er kærlighed. ://

5. Hvert ægtepar, som med kærlighed
i Jesu navn holder bryllupsgilde,
skønt alt i verden går op og ned,
skal finde tidlig og finde silde:
det er dog gammen
//: at sidde sammen ://
hvor arneflammen
//: er kærlighed. ://

Ordforklaringer

1.5 gammen: Glæde
1.7 fjederhammen: En fjerdragt, som mennesker (og guder) kan iføre sig. Hos Grundtvig anvendes den til at flyve til paradis, jf. Højskolesangbogens O Kristelighed, vers 5.
2.7 ja og amen: Trofasthed til enden, fra ja-et til ægtefællen og til det amen, der slutter livet
4.3 vor Herres stad: Paradis
5.4 silde: sent
5.7 arneflammen: Arnen er hjemmets ildsted

Melodien anvendes som ritual

Mange situationer har deres uomgængelige ritualer. Weyses melodi spilles, hvad enten det er til brylluppet i kirken eller til morgensang akkompagneret af messingblæsere foran et sølvbrudepars vinduer.

Melodien har fundet sin plads i en folkelig traditionsforståelse

Med sine store spring er melodien egentlig ikke umiddelbart folkelig, men den har alligevel fundet sin faste plads i en folkelig traditionsforståelse. Medvirkende hertil er flere faktorer:

Weyse får det dansante yderligere indflettet i melodien i kraft af sine punkteringer, der leder fornemmelsen hen på en siciliana – en traditionel siciliansk folkedans. Et bryllup er vel en fest!

Giv plads til vejrtrækningen

I noden er placeret et pausekomma efter 4. linje (takt 8), som angiveligt er udgiverens påfund. Men et særdeles relevant hjælpetegn, da de fleste ikke-professionelle sangere har meget gavn af en solid vejrtrækning her. Så tænk gerne en fermat (en ekstra lang tone) på taktens næstsidste tone.  Når Weyse ikke fandt behov for at notere en fermat, skyldes det måske, at han som organist i Frue Kirke i København selv for sin tid skulle have spillet salmerne usædvanlig langsomt, og så var der jo tid nok.

Fakta om Det er så yndigt at følges ad

Nr. 460 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1855

Melodi: C.E.F. Weyse, 1833

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Sanghåndbogen og Højskolesangbogens Melodibog.

Køb sangbøger

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Frede Møller og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sange i Højskolesangbogen

I alfabetisk rækkefølge: