Nu vågne alle Guds fugle små

Baggrund Morgen

Ingemann og Weyse skrev i 1837 samlingen Morgensange for børn. Dette er tirsdagssangen, hvor fuglene spiller hovedrollen og sågar tillægges menneskelige egenskaber. Ingemanns tekst bygger bro mellem den jordiske natur og det himmelske, og Weyses melodi har en sødme og enkelhed, der taler til både børne- og voksenører.

Morgensange til asylerne for fattige børn

I 1837 udkom Ingemann og Weyses samling Morgensange for børn til brug ved de nyoprettede asyler i København. Morgensangene består af en morgensang til hver af ugens dage suppleret af en forårssang, Storken sidder på bondens tag.

Fuglene spiller hovedrollen i Ingemanns tekst

Nu vågne alle Guds fugle små er tirsdagssangen. Her er fuglene hovedmotivet – de synger, kvidrer og flagrer. Fuglene tillægges menneskelige egenskaber som at ”prise Vorherre”, ”synge godmorgen” og ”takke for livet og lyset”, og de bliver eksempler på den levende naturs lovprisning af Gud som altings skaber og opretholder. Og Gud hører og forstår både småfuglenes lovsang og børnenes – også de fattige børns i asylet.

Morgensange for børn er skrevet til ugedagene

Morgensange for børn består af en morgensang til hver af ugens dage suppleret af en forårssang, Storken sidder på bondens tag.

Søndag: Nu ringer alle klokker mod sky
Mandag: Lysets engel går med glans
Tirsdag: Nu vågne alle Guds fugle små
Onsdag: I østen stiger solen op
Torsdag: Gud ske tak og lov!
Fredag: Morgenstund har guld i mund
Lørdag: Nu titte til hinanden

I Højskolesangbogen er medtaget seks af de syv morgensange. Kun fredagssangen, Morgenstund har guld i mund, er udeladt. Til gengæld er Grundtvig og Laubs version af Morgenstund har guld i mund med i Højskolesangbogen.

Teksten indfanger det guddommelige ved den jordiske natur

Hos Ingemann peger den jordiske natur ud over sig selv og afspejler den himmelske. Gennem fuglene er det muligt at erkende det guddommelige og at fortolke livet på jorden i lyset af det himmelske.

Ingemanns kristendomssyn

Billedet af Gud som den kærlige omsorgsfulde far for alt levende er karakteristisk for Ingemanns kristendomssyn i det hele taget, som det tydeligt fremgår af de to sidste linjer i vers 4, hvor fuglene knyttes sammen med børnenes sang til en lovprisning i en ”jublende vrimmel”.

Fuglenes vinger minder os om englene i mandagssangen Lysets Engel

Ved at bruge de vingede fugle som billede giver Ingemann både associationer til børnenes hverdag og til den store lysengels vingeslag i himlen, som det udfoldes i mandagssangen Lysets engel går med glans.

Nu vågne alle Guds fugle små

1. Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge;
de prise vor Herre, så godt de formå:
de takke for livet og lyset med fløjtende tunge.

2. Nu kvidrer svalen på kirketag
og spurven ved menneskers huse;
de synge: Godmorgen! de synge: Goddag!
De synge: Guds fred! Gud ske lov! og i luften hensuse.

3. Småfuglenes sang vor Herre forstår,
han kender hver sjæl i sit rige;
de fattiges lovsang han ikke forsmår,
han ser, hvad de målløse skabninger alle vil sige.

4. Os ser du også, du kære Gud!
du hører vor røst i din Himmel;
når fuglene flagre af rederne ud,
du hører småbørnenes pris i din jublende vrimmel.

Ingemanns og Weyses samarbejde

C.E.F. Weyse har komponeret melodierne til alle Ingemanns Morgensange for børn, og samarbejdet fortsatte med Syv aftensange fra 1838.

Ingemann og Weyse udvekslede breve om deres samarbejde. Weyse mente, at det var nemt at skrive melodierne, for de lå allerede i Ingemanns ord. Weyse skrev, at han havde komponeret morgensangene med særlig lyst, fordi han fandt, at Ingemann havde ”været så særdeles heldig i at udtrykke den for barnet så særegne inderlighed og ukunstlede hjertelighed”.

Weyse og den danske folketone

Det kunne sådan set stå som en anmeldelse af Weyses egne melodier, som med deres enkelhed og klare sødmefyldte harmonik taler til det musikalske barneøre den dag i dag.

Weyse rammer, hvad vi ynder at kalde ”den danske folketone”. Det er næppe muligt at identificere noget specielt dansk i selve musikken, og den danske folketone i fællessangene i Højskolesangbogen stammer da også fra to tyskere: J.A.P. Schultz, der var syngemester på Det Kgl. Teater, og Weyse selv.

Morgensangene tilhører alle genren romancer. De er enklere end romantiske lieder, men har større vingefang end visemelodier. Der er mindelser om tidlige Schubertsange og strofiske sange af Mozart. Inden for deres enkelhed og fælles præg er morgensangene meget forskellige.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester)

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Om melodien

Nu vågne alle Guds fugle små har en ikke helt let melodi. Den skal synges ekstra båret. Den lange tone i 3. linje (”de takke…”) kræver særlig meget luftmæssig forudseenhed, da sanglinjen er ekstra lang.

Sang var en del af børneopdragelsen

Vi må huske på, at det lå den tids skolefolk på sinde at give børnene en bevidst sanglig opdragelse. ”Sang bør øves, fordi den har indflydelse på nationalkarakteren” skrev professor i teologi ved Københavns Universitet, Friedrich Münter i 1806.