Egetræet tungt af alder

Baggrund Sprog og ånd

Egetræet er tung af alder er skrevet af Ole Wivel i anledningen af Uldum Højskoles 135 års jubilæum. Wivels digt imødegår den økologiske dommedagstrussel med et håb om forløsning og frelse i et humanistisk-kristent livssyn. Erling Lindgren har skrevet melodien, der afspejler tekstens tyngde og alvor.

Ole Wivel skrev sangen til Uldum Højskoles 135 års jubilæum

Sang til Uldum Højskole blev skabt, da skolen fyldte 135 år. At netop Ole Wivel blev bedt om at skrive sangen, har sin baggrund i digterens mangeårige nære forbindelse med højskolekredse. I studentertiden var han elev på Borups Højskole, i årene 1951-53 lærer på Askov og i 1964-65 forstander på Krogerup. I 1959 skrev han Der truer os i tiden til indvielsen af Båring Højskole.

Ole Wivels poesi var inderlighedssøgende og senere engageret i omverdenen

Ole Wivels poesi bar i 1940’erne præg af det personligt inderlighedssøgende, som kom til udtryk på klassisk-harmonisk vis. I de følgende årtier vokser engagementet i tidens og omverdenens problemer – bl.a. agiterede han mod USA’s krigsførelse i Vietnam. Også i hans lyrik trådte engagementet frem, bl.a. i samlingen Nike fra 1958.

Den økologiske dommedagstrussel i samtidens danske lyrik

I denne sammenhæng må man se det økologiske engagement i Egetræet tungt af alder – i øvrigt intet særsyn i samtidig dansk lyrik. Et andet eksempel er Thorkild Bjørnvigs miljølyrik, fx Delfinen fra 1975. Mens Thorkild Bjørnvig appellerer til menneskets selvbesindelse (som i I hjerterne begynder fra 1984), imødegår Ole Wivel den økologiske dommedagstrussel med et håb om forløsning og frelse i et humanistisk-kristent livssyn. Selv karakteriserer han Egetræet tungt af alder sådan: ”Digtet kredser om den (permanente) økologiske katastrofemulighed og vores ‘overmagt’, dvs. foragt for vilkår og muligheder. Fyrstens nåde er den gammelkendte Guds” – jf. vers 3.1.

Teksten har en bibelsk toning

Tekstens hverdagssprog har et diskret, letforståeligt indslag af bibelsk toning (fx vers 4.3).

Dommedagsvisionen (vers et-to) har rod i domsforkyndelsen i Johannes’ Åbenbaring (Åb 14,8ff)

Erling Lindgren komponerede en ny melodi til Højskolesangbogens 17. udgave

Teksten er oprindelig skrevet til Thomas Laubs melodi til Hvilestunden er i vente, men da sangen skulle medtages i Højskolesangbogens 17. udgave, bad man Erling Lindgren om at forsyne den med en ny melodi. Komponisten siger selv om melodien:

Erling Lindgren siger om melodien:

”Da jeg blev bedt om at komponere en melodi til dette vægtige digt af Ole Wivel, var jeg helt på det rene med, at udtrykket på den ene side ikke skulle juble – derimod talte tekstens tyngde og alvor. Og på den anden side fylder håbet så meget i teksten, at dette også skulle kunne læses ud af tonesproget.

Løsningen blev en melodi, der står i Es-dur, som for mig er en af de mørkere dur-tonearter (dette er uden tvivl noget ganske subjektivt – men jeg har altid opfattet #-tonearterne som meget lysere end b-tonearterne!), og ligesom den undervejs rammer f-mol.

Alvoren ligger også gemt i rytmens monotoni, og ikke mindst i det harmoniske: de første seks akkorder har tonen es som bastone, ligesom de første seks takter i det hele taget ligger meget på de samme grundtoner, og først i slutningen får optimismen lov til at skinne igennem i et hurtigere akkordskift.”

Erling Lindgren