Den cirkulære struktur understreger kærligheden i digtet
Det iørefaldende er den figur, som i metrikken kaldes epanastrofe , og som fx kendes fra H.A. Brorsons Her vil ties, her vil bies . I Fortabt er jeg stadig gentages hver strofes sidste verslinje i den næste strofes første verslinje; og når tekstens sidste linje er identisk med dens første linje, markerer det en cirkulær struktur: Digtet vil ingen ende tage, det fortsætter i det uendelige. Og det er jo netop, hvad teksten tematiserer, en cyklus: Kærligheden, der bliver ved og ved – og som omfatter dagliglivets gentagelser (jf. 4.1-4), tanken om alternativer (jf. 3.1-3) og det at tage hinanden for givet (jf. 7.2). ”Formen”, har forfatteren sagt, ”mimer vel, en livscyklus, et hamsterjul, en grammofonplade der er gået i hak, en vielsesring, uendeligheden.”
Stine Pilgaard
Parforholdets forelskelse og fortabelse eksemplificeres i teksten
Teksten eksemplificerer altså forskellige aspekter af et parforholds følelsesmæssige og praktiske problematikker, men den gør det i et poetisk billedsprog, som både kan pege på det personlige, der præger teksten, og det generelle: relationen mellem to i alle kærestepar. Når digteren har valgt fire ord fra vers 7 som digtets titel, er det en markering af, at der i gentagelsesmønsteret er en stabil kerne, nemlig den forelskelse og fortabelse der gjorde parrets møde i sne til et varende parforhold.
Billedsproget er frit flydende og veksler mellem sproglige metaforer (som fx ”en luftløs ballon” (2.6) og ”sænk mine skibe” (6.4)) og udtryk, der indfanger en tilstand, en stemning eller en erkendelse.