Hvad er vel livet uden musik

Thorkild Bjørnvig interesserede sig for det musiske

Hele Thorkild Bjørnvigs forfatterskab er gennemstrømmet af en dybtgående interesse for det musiske. Det skyldes ikke mindst inspiration fra den tyske filosof Friedrich Nietzsche og dennes interesse for menneskets æstetiske udfoldelse i almindelighed og for musikken i særdeleshed. ”Uden musik ville livet være en fejltagelse,” lyder en af Nietzsches kendte udtalelser. Det musiske eller æstetiske handler om alt det, der betager mennesket med skønhed, dybde, lidenskab, undren og visdom, og som findes i kunst, litteratur, musik, teater, dans, filosofi m.m. Det musiske drejer sig ikke om, hvad vi skal leve af, men hvad vi skal leve for.

Bjørnvig står bag flere tekster i Højskolesangbogen

Thorkild Bjørnvigs optagethed af det musiske toner tydeligt frem i to tidligere højskolesange fra hans hånd: Mørk er november fra 1959 og I hjerterne begynder fra 1984. Hvor Bjørnvig i 1959 trodsigt påkalder sig det musiskes nødvendighed og i 1984 frejdigt tager udgangspunkt i det musiske, der stiller han i 1991 drillende spørgsmålet, om vi i vort menneskeliv overhovedet kan undvære det musiske.

Sangen er skrevet til Testrup Højskole

Sangen til Testrup Højskole forholder sig meget direkte til de musiske aktiviteter på skolens tre daværende linjefag: musik, teater og filosofi. Hver af disse musiske aktiviteter beskrives i sangens første tre vers. ”Hvad er vel livet” er et indforstået litteraturhistorisk citat hentet fra Adam Oehlenschlägers digt Biarke-Maal fra 1804, hvor det hedder:

Det er åbenbart, at Bjørnvig med disse indledningsord vil forbinde sig med en nedarvet livsfilosofisk diskussion i den danske digtnings historie. Hvad drejer livet sig om? Og svaret er klokkeklart: Uden den musiske udfoldelse ville livet være en afglans af sig selv.

I fjerde vers sættes granit i bevægelse

Sangens fjerde vers rummer et billede af fugle med lukkede vinger på søjler. Billedet refererer til et monument på Testrup Højskole fra skolens 50-års jubilæum i 1916. Monumentet er udført i granit af kunstneren P.V. Jensen-Klint og forestiller to falke hvilende på hver sin søjle. Bjørnvig lader dette monument optræde i læserens, den syngendes, bevidsthed og sætter billedet i bevægelse ved at lade falkene ”uventet” sprede vingerne og flyve af sted ”en vår”.

Det uventede spillede ofte en rolle hos Heretica-digterne

Det uventede eller overraskende peger på det såkaldte ”advents-motiv”, som spillede en fremtrædende rolle hos Bjørnvig og kredsen af hereticanske digtere. Man genkender motivet hos Bjørnvig fra slutningen af Højskolesangbogens Mørk er november: ”frugter kan uspået komme”. Et lignende forjættelsesmotiv finder vi hos Ole Wivel ”alt er igen uprøvet i dine hænder lagt” (Der truer os i tiden). Motivet rummer den ukuelige forhåbning, at der uventet kan indtræde en ny og overvældende begyndelse – både for den enkelte person og for samfundet og verden som helhed. Det er i høj grad denne forhåbning, der holdes højskole på.

Lindgrens melodi er jublende og glad

Melodien er lagt i hænderne på Erling Lindgren (f. 1951), der har en fortid som musiklærer på netop Testrup Højskole. Musikkens lovprisning må være en foræring til enhver komponist, og Lindgren tøver da heller ikke med at juble sammen med teksten: 1., 3. og sidste linje starter alle med et opadgående oktavspring – et glædens symbol. B-stykket (takt 8-11), der er bygget op over en melodisk sekvens, får lov til at boltre sig i diverse tonearter, før vi i sidste linje vender trygt hjem til hovedtonearten.