Årstidernes indtryk og følelser sættes på vers
Frank Jæger er en årstidernes digter – ikke kun i den enkle forstand, at hans digte beskriver årets gang, men på modernistisk vis lader han sit ordvalg og sin digtform afspejle de forskellige årstiders indtryk og følelser.
Frank Jæger favner både det ukomplicerede og det komplekse
Frank Jæger blev fra sin debut med Dydige digte , 1948, betragtet som en lys og ukompliceret digter, der sugede indtryk af det enkle liv midt i naturen og skrev dem ned i sprogligt smukke billeder. Ikke desto mindre er efterår og vinter de foretrukne årstider i digtene. Liden sol er fra digtsamlingen Tyren , 1953, der er komponeret som en cyklus, fra december til december, og som indvarsler en mere kompleks og tungsindig undertone.
Frank Jæger
Foråret er opbruddets tid
Hos Frank Jæger er foråret en opbruddets og forandringens tid, som fx i Bedstefar, tag dine tænder på og Luk døren op og se
Sangen beskriver den tid, hvor vinteren har varet for længe
I det lille vinterdigt Liden sol er sproget helt anderledes lavmælt: Sansninger og ordbilleder er næsten helt afløst af refleksioner. Frank Jægers digt har ikke noget til fælles med vintersangenes tradition for solbeskinnede snelandskaber. Det er ikke solhvervets eller julens vinter, det drejer sig om her, men vinteren mellem februar (1.2) og april (3.1), hvor den har varet alt for længe, og tegnene på dens afslutning endnu er små.
Man må tålsomt vente på at livet starter igen
Årstiden beskrives som en sindstilstand – derfor er digtet snarest i slægt med fx Her vil ties, her vil bies Liden sol ikke er en salme, udtrykker teksten en forestilling om, at selv kan vi intet udrette, blot ”tålsomt vente” – på april der ”måske vil hente” livsudfoldelsen frem igen.