Tunge, mørke natteskyer

Baggrund Aften

Angst og mørke spiller hovedrollen i Jakob Knudsens tekst fra 1890. Først i sidste vers skimtes et lille lys i mørket. Carl Nielsens melodi er skrevet i den gamle doriske kirketoneart, som giver salmen en fremmedartet lyd. Men melodien slutter i dur og giver dermed - ligesom teksten - et glimt at håb.

Jakob Knudsen står bag fire sange i Højskolesangbogen

Jakob Knudsen er i Højskolesangbogen præsenteret med fire sange. En oversættelse af Matthias Claudius’ høstsalme Vi pløjed, og vi så’de, med sangen som blev skrevet til Roskilde Højskoles indvielse Her rejses en skole som mange før og med de to sange, der har gjort ham kendt og elsket, frem for alt morgensangen Se, nu stiger solen, men også aftensangen Tunge, mørke natteskyer.

Forfatterskabet var tidligere meget læst og omdiskuteret

Jakob Knudsen var en meget læst og omdiskuteret forfatter, især i den økonomisk og kulturelt kriseprægede tid efter 2. verdenskrig, mens interessen siden er blevet noget afsvækket. Det gælder både hans kristelige foredrag og livsfilosofiske betragtninger og romanerne Sind, Den gamle præst og dobbelt- romanen om Martin Luther, hvis titel Angst og Mod også kunne stå som overskrift over disse Aftenvers, som blev skrevet umiddelbart før morgensangen i slutningen af 1890.

Tunge, mørke natteskyer

1. Tunge, mørke natteskyer
op ad himlen drager,
hjem til skovs af marken fly'r
hist de sorte krager;
skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær, du kære Gud,
medens natten lider!

2. Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer;
vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer!
Hold mig med din faderhånd,
så jeg dig fornemmer;
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer!

3. Lad mig føle, hver gang når
livet blir mig øde,
at du, Fader, hos mig står,
og i sådan møde;
og når natten i mit bryst
hjertet vil omlejre,
o, da skænk mig livsens trøst,
vind mig lysets sejre!

4. Og når dødens nat engang
over mig sig sænker,
lad mig høre morgensang,
førend ret jeg tænker:
dine fugles morgensang
i den høje sommer,
der, hvor dag er altid lang,
natten aldrig kommer!

5. Tung og mørk den tavse nat
over jorden spænder,
hist kun bag et vindve mat
vågelys der brænder.
Du, som lindrer sorg og nød,
al vor synd forlader,
lyser op den mørke død,
tak, du lysets Fader!

Mørket og angsten gennemsyrer teksten

Det tiltagende mørke – i vinternatten og i sindet – skildres gennem alle de mørktfarvede vokaler. Angsten fremkalder i første vers bønnen: ”Vær os nær”, og allerede i vers to intensiveres både angsten og ensomheden, så bønnen bliver personlig: ”Vær mig nær”. Der er tale om livsangst – at det tungsind, der altid lurede på Jakob Knudsen, skulle få overtaget og ødelægge livsmodet, at han ikke mere skulle kunne mærke Guds nærhed. Døden sammenstilles med nat, sorg og synd. Der er ingen letkøbt trøst, natten er tung, mørk og tavs. Det eneste lysskær er et svagt vågelys, måske fra et hus hvor der holdes vagt hos en døende.

I femte vers skimtes lyset

Og dog klinger vers fem efter en hentydning til Fadervor ud i lovsang: ”tak! du lysets Fader!” Velsagtens en hentydning til såvel skabelsesberetningen (1 Mos 1,14) som til Johannesevangeliets tale om lyset der skinner i mørket (Joh 1,5).

Ordforklaringer

1.8 lider: skrider frem

3.4 og i sådan møde: også i en sådan nød

4.7 dér: i himlen

5.3 vindve: vindue

Carl Nielsens melodi er skrevet i den gamle doriske toneart

Aftensangen blev skrevet til Weyses melodi til Til vor lille gerning ud, men fik sin kongeniale udlægning i Carl Nielsens melodi fra 1917. Den bevæger sig næsten udelukkende trinvis, er dystert molfarvet og passer dermed til tekstens indhold. Når den virker lidt fremmedartet, skyldes det tonearten, som er dorisk, en af de gamle kirketonearter. Men denne toneart munder ud i dur og får derved slutningen til at lyse op – i overensstemmelse med tekstens budskab.

Simon Kvamm står bag moderne fortolkning

Indspilningen nedenfor stammer fra forestillingen Lyden af de skuldre vi står på, der spillede på Aarhus Teater i 2017 og 2020. Her har Simon Kvamm og Marie Højlund remixet den danske sangskat til nye, elektroniske versioner.