MORGENSANGE
1. Den signede dag med fryd vi ser – Grundtvig. Efter d. gml. Dagvise/Weyse
2. O, Jesus, morgenstjærne – H. Thomissön. Efter en Mariavise/Så er vor høst til ende, eller: Jeg vil mig Herren love, eller: Nu ledet er min lille
3. Den mørke nat forgangen er – Sthen/Winding eller som den gamle folketone
4. O, Gud ske lov til evig tid! – Sthen/Der sad en svend i det sorte hul, eller: For dig, o, Herre, som dage kun
5. Nat, sövn og slum og seng, far vel! – Th. Kingo/Rektor Bojesen, eller som: Vidunderligst af alt på jord
6. Søde Gud, min lyst og glæde – Th. Kingo/Himlen åbnes, mörket svinder, eller: Kommer sjæle, dyrekøbte
7. Vaagn op og slaa paa dine strænge – Th. Kingo/Egen tone
8. Op, min sjæl! ti sol er oppe – Th. Kingo/M. Bredsdorff, eller som: en græsk folketone
9. Nu rinder solen op af østerlide – Th. Kingo/Egen tone
10. Böj, o Helligånd, os alle – Grundtvig/Når mit öje, eller: Ser til fuglene i l., eller: Herren siger: Er I trætte
11. Se, natten er forsvunden – Foersom/*mangler
12. Morgenstund har guld i mund – Grundtvig/Barnekow
13. Morgenhanen atter gol – Grundtvig/Til vor lille gerning ud
14. Løft dig, sjæl, på lysets vinger – Grundtvig/Vil du kirkens spir forgylde, eller: Tag det sorte kors fra graven
15. Giv mig, Gud, en salmetunge – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
16. Lovsynger herren, min mund og mit indre! – Grundtvig/Barnekow, eller som Simonsen: Duftende enge
17. Alt, hvad som fuglevinger fik – Grundtvig/L. Nielsen, eller: Som forårssolen morgenrød
18. Hver gang du hører herrens Ord – Grundtvig/Naturen holder pinsefest
19. O, du, som skabte hjærte mit – Grundtvig/Som hönen klukker mindelig, eller: Sin vogn gör han af skyer blå
20. Han, som på jorden bejler – Grundtvig/Hjælp, Gud, at jeg nu kunde
21. Min mund og mit hjærte – Grundtvig/Lindemann
22. På Jerusalem det ny – Grundtvig. Efter en latinsk hymne/H. Rung
23. Det livsens ord, vi bygger på – Grundtvig/H. Nutzhorn
24. Op dog, Sion! Ser du ej – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
25. Helligånd, vor sorg du slukke! – Grundtvig. Efter en engelsk salme/Glæser og Hoffmann, eller: Amen råbe hver en tunge
26. Kom, sandheds ånd, og vidne giv – Grundtvig. Efter Kingo/Det kimer nu til julefest
27. Guds ord, det er vort arvegods – Grundtvig. Efter Luther/Vor Gud, han er så fast en borg
28. Der er en vej – Grundtvig/Chr. Barnekow
29. O, hør os, Jesus milde! – Grundtvig/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
30. Det er så yndigt at følges ad – Grundtvig/Weyse
31. Give Gud, jeg efterhånden – Grundtvig/Vågner op, I folk, som sove, eller: Tag det sorte kors fra graven
32. Alt står i Guds faderhånd – Grundtvig/H. Rung
33. Lysets engel går med glans – Ingemann/Weyse
34. Nu titte til hinanden de favre blomster små – Ingemann/Weyse
35. I østen stiger solen op – Ingemann/Weyse
36. Nu vågne alle Guds fugle små – Ingemann/Weyse
37. Gud ske tak og lov! – Ingemann/Weyse
38. Herre, fader! lad min tunge – Ingemann/Jesus, dine dybe vunder, eler: Tag det sorte kors fra graven
39. Nu ringer alle klokker mod sky – Ingemann/Weyse
40. Til himlene rækker din miskundhed, Gud! – Ingemann/J. P. E. Hartmann
41. Dejlig er jorden – Ingemann/Schlesisk folketone
42. Alt morgenens porte – Kr. Østergård/L. Nielsen
43. Gud, du, som lyset og dagen oplod – C. J. Brandt/A. Winding
44. Dagen er oppe, glæden tændt – Björnson/H. Rung og Lindeman
45. Fra hal og hytter små – Grundtvig/Julen har englelyd
46. Se, nu stiger solen af havets skød – Jakob Knudsen/L. Nielsen
ÅNDELIGE SANGE
47. Hyggelig, rolig – Grundtvig/Gether og Lindeman
48. Nåden hun er af kongeblod – Grundtvig/Glødende tunger kom til jord, eller: Kirken, den er et gammelt hus
49. O, kristelighed! – Grundtvig/Lindeman
50. Det er et under paa verdens ø – Grundtvig/J. P. E. Hartmann, eller som: I gamle dage der var engang
51. Herrens røst, som aldrig brister – Grundtvig. Efter Brorsons “Hvem der havde dog f.” (overs. Fra tysk)/Lindeman
52. Alle mine kilder skal være hos dig! – Grundtvig/Emil Hartmann
53. Usporlig er Vorherres vej – Grundtvig/Sin vogn gör han af skyer blå, eller: Som hönen klukker mindelig
54. Udrundne er de gamle dage – Grundtvig/Så vidt som solens stråler stiger (L. Nielsen)
55. Har hånd du lagt på herrens plov – Grundtvig/Glæser og A. Winding
56. Går det Herre, som jeg vil – Grundtvig/Smuler under Herrens bord
56b. Jeg takker Gud, at jeg er til – Jannik Lindbæk/Vidunderligst af alt på jord
57. Op, al den ting, som Gud har gjort – Brorson/Berggren
58. Om alle mine lemmer – P. Dass/Jydsk folketone
59. Syng med os, både mark og skov – Grundtvig/Lovet være du, Jesu Krist
60a. Lær mig, nattens stjærne – Chr. Richardt/J. P. E. Hartmann, Malling og Nutzhorn
60b. Dage ilte, lykken smilte – Zakarias Nielsen/H. Nutzhorn, eller som: Herrens röst, som aldrig brister
61. Nu falmer skoven trindt om land – Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord
62. Stærkt det går mod Allehelgen – Chr. Richardt/Nutzhorn, eller som: Det vi véd, at siden slangens
63. I sne står urt og busk i skjul – Ingemann/J. P. E. Hartmann, Rung, Nutzhorn og J. Malling
64. Skyerne gråne og løvet falder – Grundtvig/Thora Borch
65. Det vi véd, at siden slangens – C. Hostrup/Barnekow
66. Ind under jul, hvor er det trist – Jonas Lie/Morten Eskesen
67. Lang er den mørke nat – C. Hostrup/Morten Eskesen
68. Julebudet til dem, der bygge – C. Hostrup/J. P. E. Hartmann
69. Julen har bragt velsignet bud – Ingemann/Weyse
70. Velkommen igen, Guds engle små! – Grundtvig/Berggren
71. Et lidet barn så lysteligt – Grundtvig. Efter Luther/C. C. N. Balle
72. Som forårssolen morgenrød – Grundtvig/Emil Hartmann og L. Nielsen
73. Hil dig, frelser og forsoner! – Grundtvig. Efter Bernhard af Clairvaux/C. Chr. Hoffman
74. Frelseren er mig en hyrde god – Ingemann/Barnekow
75. Du guddoms-sol, fuld stærk og blid – Grundtvig. Efter Thomissöns “O, Jesu, hör mig”/O, gode Gud, jeg takker dig, eller: Som forårssolen morgenrød
76. Jeg så ham som barn med det solrige öje – V. Birkedal/Ifjor gjætt eg gjeiten ti djupaste dalom
77. Öjne! I var lykkelige – Grundtvig/Ser til fuglene i luften, eller: Når mit öje, træt af möje (Kallenbach)
78. I al sin glans nu stråler solen – Grundtvig/H. Rung
79. Op til Guds hus vi gå – Grundtvig/Barnekow
80. Herren han har besøgt sit folk – Grundtvig/C. C. N. Balle (?)
81. Hvad vindes på verdens vidtløftige hav? – Ambrosius Stub/Dansk folketone
82. Jord, i hvis favn der hades og der myrdes – Chr. Richardt/Hil dem, som kæmped (Weyse)
83. Har vi toppet, må vi dale – Grundtvig/Nutzhorn, Kalhauge og G. Matthison-Hansen
84. Vor trængsel er en gave – Brorson/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
85. Est du modfalden, kære ven – Grundtvig/Winding og Hagen, eller som: I østen stiger solen op
86. Man siger, Livet har bange kår – Hans Rørdam/Nu tak for alt, ifra vi var små
87. Lad lykkens ganger springe – Chr. Richardt/H. S. Paulli, eller: Velkommen fra de døde
88. Uforsagt, hvordan min lykke – Ambrosius Stub/Anna Teilmann og Nebelong, eller som: Amen råbe hver en tunge
89. Jeg så kun tilbage. Mig livets lyst bortklang – Ingemann/J. Jørgensen
90. Han, som har hjulpet hidindtil – Grundtvig/L. Jastrau, eller: Som hönen klukker mindelig
91. En vej eller anden, Vorherre véd råd – C. J. Brandt. Oversat fra engelsk (Sankey)/Harrington
92. Intet så stort, han det jo kan – Grundtvig/V. Kalhauge
93. Guds fred er mer end englevagt – Grundtvig/Barnekow
94. Vær stille, hjærte, bi på Gud! – C. J. Brandt/Vor alderdoms trøst, eller: Som hönen klukker.
95. Lille Guds-barn! hvad skader dig? – Grundtvig/Johanne Fenger
96. Gud, giv mig barnekår – Maltesen/Velkommen, lærkelil
97. O, sad jeg som Marie sad – J. Lange/Som forårssolen morgenrød, eller: O, gode Gud, jeg takker dig
98. Tid kan blotte floders grunde – Johannes Ewald/Amen råber hver en tunge, eller: Helligånd, vor sorg du slukke
99. En ungbirk stander ved fjorden – J. Moe/Grieg, Lindeman og Sofie Dedekam, eller som: Når solen ganger til hvile
100. Kærlighed er lovens fylde – Chr. Richardt/Midt iblandt os er Guds rige, eller: Herrens röst, som aldrig brister
101. Kærlighed fra Gud – Jens Schjörring/J. P. E. Hartmann, Hoffman, Bredsdorff og L. Nielsen, eller som den engelske tone
102. Sig mig den gamle sage – Oversat fra engelsk (Sankey)/V. H. Doane
103. Der strömmer en flod mod det evige hav – Ingemann/J. P. E. Hartmann
104. Till Österland vill jag fara – Folkevise/Svensk folketone
105. Et undres jeg på ved morgen og kvæld – Marie Wexelsen/Apostlerne sad i Jerusalem
106. Fremad! er verdens vilde røst – O. Arvesen/Morten Eskesen
107. Jeg har båret lærkens vinge – M. Rosing/Egen tone
108. Betragt mit svage spind – Oehlenschläger/Jeg tjænte på Kölsta i fjor
109. Blomster i vår – C. J. Brandt/A. Winding
110. Vor alderdoms trøst og støttestav – Grundtvig/Barnekow
111. For dig, o herre, som dage kun – Grundtvig/Barnekow
112. Når engang i fjærne tider – O. Arvesen/Borch
113. Nødig siger vi: Farvel! – Ingemann/A. Winding
114. Helgen her og helgen hisset – Grundtvig. Efter engelsk/Herrens røst, som aldrig brister
115. Herrens venner ingen sinde – Jens Schjörring/Sællandsk folketone
115b. Der er så godt at bygge – Magdalene Thomsen/J. P. E. Hartmann
HJEM OG SKOLE
116. Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund – J. Paulli/J. P. E. Hartmann
117. Når somrens sang er sungen – C. Hostrup/Tysk minnesang
118. I Nazaret i trange kår – Grundtvig/Lindeman
119. Barnelivets favre dage – Grundtvig/Glæser, eller: Tag det sorte kors fra graven
120. Der var en tid, da jeg var meget lille – Jens Baggesen/Egen tone
121. Mod herren i det höje – Björnson/Lindeman
122. Et jævnt og muntert virksomt liv på jord – Grundtvig/Lindeman
123. Ungdomstiden som en bro – C. Hostrup/F. P. J. Lund
124. Undrer mig på, hvad jeg får at se – Björnson/P. Heise, H. Kierulf, R. Nordråk og M. Eskesen
125. Løft dit hoved, du raske gut! – Björnson/R. Nordråk og Kallenbach
126. Ord, som kan flagre – O. Arvesen/Flemming (Integer vitæ)
127. Byg og bøg og danekvinder – Grundtvig/J. Glæser og M. Eskesen
128. Jeg kører frem gennem strålefryd – Björnson/Lindeman og A. Winding
129. En stille, høstlig brusen – Chr. Richardt/Egen tone
130. Der skinner en sol i lys og lön – Grundtvig/Barnekow
131. Flyv ud, mit korn, i mulde – Chr. Richardt/J. Malling og C. Mortensen
132. Er lyset for de lærde blot – Grundtvig/Vi sømænd gör ej mange ord
133. Hvad solskin er for det sorte muld – Grundtvig/Det er så yndigt at følges ad
134. Frem, bønder! frem på valen! – C. J. Brandt/Vift stolt på Kodans bølge
135. Den bonde, som vil lede – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans bølge
136. Er skolen for andre end pilt og pog – C. Hostrup/At slyngler hæves til ærens top
137. Rejs dig, hus med lave tinder – Fr. Barfod/H. Rung
138. Velkommen hver, hvis glæde – O. Arvesen/Velkommen fra de døde, eller: Nu dækker natten over, eller: Vift stolt på Kodans bølge
139. Nu velkommen enhver under ungdommens tag – L. Budde/Nu han sväfvade kring, eller: Der er håb i vort bryst
140. Dér, hvor vi stred og sang – C. Hostrup/Dejlige Øresund
141. Den trænger ud til hvert et sted – C. Hostrup/Menuetten af “Elverhøj”
142. Det, som lysner over vangen – C. Hostrup/Ja, vi elsker dette landet
143. Derfor kan vort öje glædes – Chr. Richardt/Hvordan skal jeg dig beskrive
144. Naturens ædle dyrker begærer ej den krans – C. Hauch/H. Nutzhorn
145. Vi fik ej under tidernes tryk – C. Hostrup/Ur Ossians dunkle sagoverld.
146. Vikingemoder, dronning på havet – C. Ploug/Vikingasäten, åldriga lundar (Häffner)
147. Takt, takt, pas på takten! – Björnson/H. Nutzhorn
148. Stræk din fod! – Vilh. Gregersen/N. P. Hillebrandt
149. År har ej ældet oldtidens lære – Peder R. Møller/Vikingemoder, dronning på havet
FOLKELIV OG MODERSMÅL
150. Varmt har vi kæmpet på pladsen derude – Zakarias Nielsen/Blev nu til spot dine –
151. Til våben, brødre! tag bøssen fat! – Mads Hansen/E. Hornemann
152. Danmarks ungdom! skulderbred – Holger Drachmann/Vil du være stærk og fri
153. Skal atter vi til forår nå – Chr. Richardt/Kong Kristian stod ved höjen mast
154. Folkeligt skal alt nu være – Grundtvig/Lindeman, eller som: Sol er oppe
155. På det jævne, på det jævne! – H. V. Kaalund/På den dag, da Kristians öje (Weyse)
156. Det hørtes sige, da vi fik fred – Chr. Richardt/Å køre vatn, å køre ve
157. Velkommen i den grönne lund – Grundtvig/Lærer Andersen
158. Frihedens hjem er det höje Nord – Grundtvig/Nutzhorn
159. Frihed! du Nordens kække mø – Chr. Richardt/F. Andersen, eller som: Muser har glæden, druen kær
160. Frihed er det bedste ord – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
161. Frihed sejer i kampen forjætter – Wergeland/Marseillaisen
162. Foragtet af de store, men elsket af de små – Björnson/Ed. Grieg og Kr. Videbæk
163. Frihed er det bedste guld – Biskop Thomas af Strengnæs. Overs. Chr. Thura/A. Winding
164. Vårens budskab flyver over lande – C. Ploug/C. Mortensen
165. Så længe Danmark har en bøg i skoven – Mads Hansen/Hr. Peder kasted runer over spange
166. Der kom en vår til Danevang – C. Hostrup/Det står et slot i vesterled
167. Er vor trældomstid forbi – C. Hostrup/Jyden han æ stærk å sej
168. Vi færdes med lyst på den stejleste vej – J. S. C. Welhaven/Nutzhorn
169. Helt tungt han efter sig foden drog – C. Hostrup/H. Nutzhorn, eller: Ej spörger vi druen (Kunzen)
170. Over vidt udstrakte lande – Jonas Lie/Ja, vi elsker dette landet
171. Ej skansen blot og havet – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans Bølge, eller: Der lå en stad på marken (H. Nutzhorn)
172. Moders navn er en himmelsk lyd – Grundtvig/Weyse og H. Rung
173. De siger, at mit sprog er en ussel tiggerkvind – C. Ploug/Ack Wärmeland, du sköna
174. Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang – Lembcke/En dejlig ung ridder
175. Den gamle nattergal i danevangen – Grundtvig/Hr. Peder kasted runer over spange
176. Sangen har lysning, og derfor den gyder – Björnson/H. C. Simonsen og H. Nutzhorn
HISTORISKE SANGE
177. Gud planted en have fra øst til vest – Grundtvig/Lindeman, eller som: Apostlerne sad i Jerusalem
178. Mennesket er et vidunder stort – Grundtvig (efter Kædmon)/Lindeman, eller: Kirken, den er et gammelt hus
179. Arildstiden kom i hu – Grundtvig/H. Nutzhorn
180. Fra afguders altre slog røgen mod sky – Grundtvig/Barnekow
181. Mod vesten har jeg det store hav – Grundtvig/L. M. Lindeman, eller som: O Gud ske lov til evig tid
182. Det var i hvedehøstens tid – Grundtvig/Op al den ting, som Gud har gjort, eller som: Vidunderligst af alt på jord
183. Kong Farao var en ugudelig krop – Grundtvig/H. Nutzhorn
184. Jeg havde min vugge ved Nilens bred – Grundtvig/Barnekow
185. Som solen oprinder morgenrød – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
186. Jeg gik i marken og vogtede får – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
187. Mellem brødre kaldt den lille – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
188. Der var en kæmpe stor og stærk – Grundtvig/Sin vogn gör han af skyer blå
189. Blomstre som en rosengård – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
190. Ved Babylons floder – Grundtvig/Nutzhorn og Lindeman
191. Herrens hus var lagt i støvet – Grundtvig/H. Matthison-Hansen, eller: Ser til fuglene i luften
192. Foragter ej de ringe dage! – Grundtvig/Så vidt som solens stråler stige (L. Nielsen)
193. Den store mester kommer! – Ingemann/Barnekow
194. Venner! sagde Guds engel blidt – Grundtvig/Rung, Lindeman, G. Matthison-Hansen og L. Jastrau
195. Et barn er født i Bethlehem – Grundtvig. Efter en latinsk Ps/Dansk folketone
196. Julen har englelyd! – Grundtvig. Efter en gml. latinsk dansk Ps./Th. Fenger og Berggreen
197. Dejlig er den himmel blå – Grundtvig/Egen tone
198. Vorherre, han er en konge stor – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
199. Mellem disse grönne höje – Chr. Richardt/L. Nielsen, eller som: Kommer sjæle, dyrekøbte
200. Jesus Kristus, frelsermanden – Grundtvig/Kalhauge
201. Den yndigste rose er funden – H. A. Brorson/Gammel latinsk tone
202. Der sad en fisker så tankefuld – Grundtvig/J. P. E. Hartmann og H. Nutzhorn
203. Kvinden på sin krykke – Grundtvig/H. Nutzhorn
204. Blomst kan visne, för sol nedgår – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
205. Kvindelil, din tro er stor! – Grundtvig/Berggreen og Lindeman
206. Ånden opgav enkesönnen – Grundtvig/Lindeman og Barnekow, eller: Med sin alabasterkrukke
207. Med strålekrans om tinde – Grundtvig/Winding, Madsen-Stensgård og Weyse
208. Her vil ties, her vil bies – H. A. Brorson/Gudelig folketone
209. Den störste påske, verden har set – Ingemann/H. Rung
210. Mindes vi en fuldtro ven – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
211. Syng höjt, min sjæl, om Jesu död! – Grundtvig. Efter en engelsk Ps/G. Matthison-Hansen, eller: I østen stiger solen op
212. Krist stod op af døde – Grundtvig. Efter en latinsk Ps/H. Rung og Berggreen
213. Tag det sorte kors fra graven! – Grundtvig/H. Rung
214. Kommer sjæle, dyrekøbte – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
215. Apostlerne sad i Jerusalem – Grundtvig/Lindeman, eller efter en folketone
216. Var I ikke Galilæer? – Grundtvig/Balle, eller som: Kommer sjæle, dyrekøbte
217. Et kors, det var det hårde, trange leje – Chr. Richardt/Berggreen og H. Kristjansen
218. Lyksaligt det folk, som har øre for klang – Grundtvig/L. M. Lindeman
219. Vidunderligst af alt på jord – Grundtvig/Barnekow
220. Kirken er som Himmerige – Grundtvig/Balle
221. Der var en gammel hyrde – Grundtvig/Med stråleglans om tinde – (Polykarp)
222. Hellas, i hundred øers tunger skåret – Holger Drachmann/*mangler – (Nygrækerens sang)
223a. Jeg var et land så lysteligt – Grundtvig/Lindeman, eller som: Velkommen i den grönne lund – (Grækenland)
223b. Dage gik der mer end en – Grundtvig/Kommer hid, I piger små, eller: Vikinger af moders liv – (Rom)
224a. Se, alt en stjærne er dukket frem – C. Ploug/Egen tone, eller som: Est du modfalden, kære ven – (Middelalderens Frembrud)
224b. Vikinger af moders liv – Grundtvig/H. Nutzhorn, eller som: Kommer hid, I piger små – (Angelsakserne)
225a. Der ligger en ø i Vesterhav – Grundtvig/Lindeman, eller som: Apostlene sad i Jerusalem – (Anglerne)
225b. Jeg førte ret et kongeliv – Grundtvig/Lindeman, eller som: Vidunderligst af alt på jord – (Kong Edvin)
226. Åndesyn fra gamle dage – C. Ploug/Winding, eller: Hvor der vindes lavrbærkranse, eller: Björn och Frithiof sutto båda – (Nordens fællesskab)
227. I sagnet spejler sig folkets hu – Grundtvig/Til sagn og sange og æventyr – (Oldsagn og heltesang)
228. Asken, som ved Urdas kilde – Grundtvig/Kongehånd og folkestemme, eller som: Herrens røst var over vandet – (Nornerne)
229. Skön Freja, hun havde et smykke af guld – Grundtvig/Johanne Fenger – (Frejas guldsmykke)
230. Det er helt underligt et sprog – Grundtvig/H. Rung el. som: Hvor bølgen larmer höjt fra sø
231. Velkommen, Idunne, fra jættens gård! – C. J. Brandt/Så glade vi drage, eller: Langt höjere bjærge så vide på jord
232. Vågner op nu, alle hjærter – Ole Vig/Glæser
233. Ung Sigrun sad på Sevafjæld – Grundtvig/Barnekow og Malling – (Helge Hundings-bane og Sigrun)
234. Ingeborg stod på höjen fjæld – Grundtvig/Barnekow og Rung – (Hjalmar og Ingeborg)
235. Og skön så er hun linden, imens hun mon gro – Folkevise/Egen tone
236. Habor kom fra Norges fjælde – Grundtvig. Efter Saxe/Johanne Fenger – (Habors svanesang)
237. Hejmskringlas panna – Tegnér/Crusell – (Frithiofs farväll)
238. Nu han sväfvade kring på det ødsliga haf – Tegnér/Crusell – (Vikingabalk)
239. Lytter, I, som end har lyst – Grundtvig/Glæser og L. Nielsen – (Skjold-sagnet)
240. I gamle dage det var en gang – Grundtvig/H. Nutzhorn, Barnekow og J. Malling – (Kong Skjold)
241. Du, som våged over barnelivet – Grundtvig/Barnekow – (Danmarks engel)
242. Mer ej mindes jeg nu med sorg – Grundtvig. Oversat fra angelsaxisk/Barnekow eller som: Sara var død; i sin Enlighed – (Hrodgars tak til Bjovulf)
243. Sol er oppe! – Bjarkemålet ved Grundtvig/Lindeman, Th. Fenger og J. Malling – (Bjarkemålet)
244. Nu luren gjalded – Grundtvig. Efter Saxe/H. Nutzhorn – (Stærkodders sang om Bråval-slaget)
245. Velkommen fra de døde – Grundtvig/M. Bredsdorff – (Nornegæst)
246. Ved Lejre græsse nu får på vold – Ingemann/N. W. Gade – (Holger Danskes vugge)
247. Til rosengården gik jeg i jomfruens bånd – Ingemann/N. W. Gade – (Holger om det skönneste)
248. Østerlide! Østerlide! – Ingemann/Glæser eller som: Nach Sevilla (Reichardt) – (Holger om Østerland)
249. Til sagn og sange og æventyr – Ingemann/H. Nutzhorn – (Holger om Sangens fugl)
250. I alle de riger og lande – Ingemann/Gebauer – (Holger Danskes mærke)
251. Vær hilset, mit gamle fædreland! – Ingemann/N. W. Gade – (Holgers hilsen til frænderne)
252. Jeg frit mig tumled i verden om – Ingemann/N. W. Gade – (Holger Danskes vej)
253. Det suser i Nordens skove – Ingemann/I alle de riger og lande – (Holger og folkelivet)
254. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Uffe hin spage)
255. Han var ingen mægtig ånd – Grundtvig/Blomstre som en rosengård – (Ansgar)
256. Herren taler: Øer, hører – Grundtvig/Winding – (Ansgar og Adelhard)
257. Danmark, dejligst vang og vænge – Laurids O. Kock/P. E. Rasmussen – (Danevirke)
258. Fra Arilds tid var Nordens ånd – Ole Vig/Kong Kristian stod ved höjen mast – (Frihedsfuglen)
259. Kom en yngling frem og sagde – Björnson/C. A. Hansen, Lindeman og Kirkegård – (Ved Norges tusendårsfest)
260. Brede sejl over Nordsjø går – Björnson/Nordråk og Reissiger – (Olav Trygvason)
261. En vise nu ville vi sjunge – St. St. Blicher/H. Nutzhorn, J. Malling og H. Kristiansen – (Tym sællandsfar)
262. Hellig Olav stod ved fjorden med sin hær – Welhaven/Norsk folketone – (Hellig Olav)
263. Kong Knud han knæled ved alterfod – C. J. Brandt/Rolf skattekonge fejg og ræd – (Bent kongesön)
264. Her er så stille, her er så tyst – Grundtvig/Barnekow og Bredsdorff – (Jorsalfarerne)
265. Vor Gud er død hinsides hav – Grundtvig/Jeg var en munk i Saksenland, eller: Nu ringer alle klokker mod sky – (Det store korstog)
266. Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud – C. Hauch/N. W. Gade, H. Nutzhorn og H. Rung – (Knud Lavard)
267. Slaverne rådte på Østersø – Grundtvig/Dankonning og hr. Asbjörn Snare – (Valdemarstiden)
268. Vindene suse, og voverne gå – Lembcke/Barnekow – (Danebrog og Volmer-slaget)
269. Fra fjærne lande kom hun, dronning Dagmar – H. Hertz/H. Rung – (Dronning Dagmars komme)
270. Dronning Dagmar ligger i Ribe syg – Folkevise/Gammel folketone – (Dronning Dagmars død)
271. Öm over ældgamle Danemarks ære – Grundtvig/L. N. Bojsen – (Sakse)
272. Höjt op imod Norden der ligger et land – St. St. Blicher/Så kæmped de helte af anden April, eller: Der vanker en ridder – (Island og Snorre)
273. Der er så mange i Danemark – Folkevise/*mangler
274. De vare vel syv og syvsindstyve – Kæmpevise/A. P. Berggreen – (Marsk Stig og de fredløse)
275. Om Danemarks kvide der lød en sang – Grundtvig/A. P. Berggreen – (Niels Ebbesen)
276. Habsburg var et jarlesæde – Grundtvig/Som: Asamål og kæmpevise, eller tone af Lindeman – (Svejtsernes frihedskamp)
277. Den snor, som lægges af strænge tre – Af den gml. danske Rimkrønnike (læmpet)/Jeg véd vel, hvor der stander et slot, eller: Der sad en svend i det sorte hul – (Dronning Margrete)
278. Kolombo leged ved havets rand – Grundtvig/Lindeman, eller: Mens Nordhavet bruser – (Kristoffer Kolombo)
279. Fra Ghemen kom en hædersmand – Grundtvig/Helt sjælden rørtes pen og bog – (Rimkrønniken)
280. Alle små fugle, i skoven er – Folkevise/H. Nutzhorn og C. Bull – (Kristjan den anden)
281. I Wittenberg i Saksenland – Grundtvig/Matthison-Hansen og Lindeman – (Morten Luther)
282. Jeg var en munk i Saksenland – Grundtvig/Barnekow, eller: Vidunderligst af alt på jord – (Luther i Worms)
283. Det var en yndig majdag, da i de svenske skær – P. L. Møller/Eja, hvor man nu tumler, eller: Hvad vindes på verdens. – (Gustav Vasa)
284. I Skanderborrig enge – St. St. Blicher/Berggreen og Madsen-Stensgaard, eller: I alle de riger og lande – (Morten Børup)
285. I Morten Luthers dage – Grundtvig/Der lød fra gamle dage – (Kristen Pedersen)
286. På Tave bondes ager ved Birkende by – Ingemann/Hvad vindes på verdens, eller: Eja, hvor man nu tumler – (Hans Tavsen)
287a. Danmarks guld og grönne skove – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Dagen gryr, og hanen galer – (Anders Vedel)
287b. På holmen Herluf Trolle gik – O. C. Lund/Chr. Barnekow – (Herluf Trolle)
288. Solen sank bag grönne lund – J. L. Heiberg/Weyse – (Tyge Brahe)
289. Og det var mester Ole Vind – Grundtvig/Berggreen og J. Malling, eller: Hvor bølgen larmer höjt fra sø – (Ole Vind)
290. Hr. Sinklar drog over salten hav – E. Storm/Norsk folketone – (Hr. Sinklars vise)
291. Stemmer i; ti nu ville vi sjunge! – St. St. Blicher/H. Rung – (Kristjan den fjærde)
292. Kong Kristjan stod ved höjen mast – Johannes Ewald/D. L. Rogert
293a. Guds rige er et fredens rige – A. O. Vinje/Guds rige er et fredens rige
293b. Hvor vittige dværge – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Gustav Adolf)
294. Förfäras ej, du lilla hop! – Gustav Adolf/Häffner – (Gustav Adolfs krigs-salme)
295. Konning havde sig København – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Københavns belejring)
296. Alt rejser vintren sit hvide telt – H. C. Andersen/Berggreen – (Stormen paa København)
297. Tungt kongedatrens tåre flød – C. Wilster/Barnekow, eller: Menuetten af “Elverhøj” – (Leonora Kristina Ulfeldt)
298. Thomas Kingo er salmisten – Grundtvig/Lindeman, eller: Dagen gryr, og hanen galer – (Thomas Kingo)
299. Gammel ven og gammel vej – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Peder Syv)
300. Kung Karl den unga hjälte – Tegnér/Westermark – (Karl den tolvte)
301a. Jeg vil sjunge om en helt – Efter en folkesang, ved Gotfred Rode/Folketone – (Peder Tordenskjold)
301b. Hvo planted hist så höjt i nord – Ingemann/A. P. Berggreen – (Hans Egede)
302. Trindt i Norden og vidt om land – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Ludvig Holberg)
303. För var der knap skrevet på dansk en bog – Wilster/N. W. Gade og H. Nutzhorn – (Holbergs minde)
304. Træd sagte ind i denne mindehal – Uffe Birkedal/H. Nutzhorn, S. Halle og K. M. Kristjansen – (Johannes Ewald)
305. For bønder himlens fugle mer – Grundtvig/Gebauer, eller: Velkommen i den grönne lund – (Bondefriheden)
306. Da var løst den værste knude – C. Hostrup/Jylland mellem tvende have – (Stavnsbåndets løsning)
307. Sommerdag i efterhøst – Grundtvig/Tysk folketone – (Thomas Thaarup)
308. I hundrede år satte fjenden ej fod – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Englænderne 1801)
309. De gång te di ve Kjøvvenhawn – St. St. Blicher/De va en sønda, eller: Velkommen i den grönne lund – (Æ skjætåsda-slaw 1801)
310. Ved toldboden steg en matros i land – Chr. Winther/Nutzhorn – (Matrosen 1807)
311. Ved Kristjansand – St. St. Blicher/Cora Nygård og Morten Eskesen – (Søkampen ved Odden 1808)
312. Kommer hid, I piger små! – Grundtvig/Weyse og Berggreen – (Villemoes)
313. Söner af ett folk, som blödt – Runeberg/Svensk folketone – (Björneborgarenas marsch)
314. Lynildsmand! som for vort öje – Grundtvig/Lindeman, eller: Sol er oppe – (Henrik Steffens)
315. Da gennem dampen – C. Hostrup/Berggreen – (Oehlenschläger)
316. Der klang en livlig sejerssang – Ingemann/H. Nutzhorn, eller: Velkommen i den grönne lund – (Thorvaldsen)
317a. Ved Vordingborg i Sælland, i Udby præstegård – Morten Eskesen/Morten Eskesen – (N. F. S. Grundtvig)
317b. Efter kongedybets torden – Grundtvig/Lynildsmand, som for vort öje, eller: Sol er oppe – (Povel Dons)
318. Guds fred! hvor I bygge – Grundtvig/A. Winding – (Grundtvigs ungdom)
319. Hvad kvidre I om, I spurve grå! – Grundtvig/Vor alderdoms trøst og støttestav – (N. F. S. Grundtvig)
320. En kæmpe han var i al sin færd – C. Hostrup/Vor alderdoms trøst og støttestav – (Grundtvig)
321. Det flammed i vester, og himlen lued rød – Uffe Birkedal/Jeg så kun tilbage – (Ingemann)
322. Ikkun mellem skjaldens frænder – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Ser til fuglene i luften – (R. K. Rask)
323. Hedelærken, den liden fugl – C. Ploug/J. Glæser, H. Nutzhorn og Kirkegård – (St. St. Blicher)
324. Dronning over Dane-mark – Grundtvig/Mindes vi en fuld tro ven – (Kristi kirke til Dana)
325. Svend Grate var konning i Danemark – Grundtvig/Barnekow, eller: Hr. Tønne, han rider af Ålsø ud – (De rådgivende stænder)
326. Kong Kristjan sad på Silkeborg – Grundtvig/Vi sømand gör ej mange ord – (Himmelbjærget)
327. Der plöjed en bonde på Sønderjyllands grund – C. Ploug/Der vanker en ridder mellem grönne trær – (Laurids Skau)
328. Længe nok har jeg bondepige været – K. Karstensen/Skal jeg nu altid en bondepige være – (Det danske modersmål i Sønderjylland)
329. Vort modersmål han elsked, – hun var hans ungdomsbrud – C. Ploug/En dejlig ung ridder – (Christian Flor)
330. Der flöj fra Holstens stændersal – C. Ploug/Vi sømand gör ej mange ord – (Året 1848)
331. Den gang jeg drog af sted – P. Chr. Faber/E. Hornemann – (Den tapre landsoldat)
332. Hvad er liv uden ros, hvad et folk uden sprog – Th. V. K. Rumohr/Nu han sväfvade kring (Vikingabalk) – (Til de frivillige 1848)
333. Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst – C. Ploug/Færøisk folketone – (Slaget ved Slesvig)
334. På Danmarks rige slette – C. Ploug/På Sjølunds fagre sletter – (Juni-grundloven)
335. Dagen med sit lyse öje – Grundtvig/Lindeman, eller: Jesus Kristus, frelsermanden – (Rigsdagen)
336. Ved Frederits blev holdt et slag – Chr. K. Fr. Molbech/Vi sømand gör ej mange ord, eller: Menuetten af “Elverhöj” – (Olaf Rye ved Frederits)
337. Med sværdet i den ene hånd – Mads Hansen/På søen, når den skummer vred – (Det andet Danevirke)
338. Det var en sommermorgen – Grundtvig/P. Heise, eller: På Sjølunds fagre sletter – (Isted-slaget)
339. Midt under Isted-slaget – Grundtvig/L. N. Bojsen og J. Malling – (Den danske menigmand)
340. Slumrer sødt i Slesvigs jord! – H. P. Holst/J. P. E. Hartmann – (Til de faldne)
341. Søndret lå det sidste værn hist på Slesvigs grund – J. Helms/Påskeklokken kimed mildt – (Mindesang)
342. Nu tabte vor konge en fuldtro ven! – Björnson/Glæser og H. Nutzhorn – (Frederik den syvendes død)
343. Rundet har sig årets kreds fra hin søndag stil’ – C. Ploug/Påskeklokken kimed mildt – (Frederik den syvendes minde)
344. Stå fast, du lille flok, stå fast – C. Ploug/Kong Kristjan stod ved höjen mast – (Stå fast)
345. Den lyse vår sit anker – Chr. Richardt/Barnekow, eller som: Vift stolt på Kodans bølge, eller: På Sjölunds fagre sletter – (Til den lille helteskare)
346. Med dæmpet hulken rinder Ejdrens vover – K. Karstensen/Der er et land, dets sted er höjt mod norden – (Snart kommer Dagen)
347. Blev nu til spot dine tusendårs minder? – E. Lembcke/J. Malling, eller som: Klang, mina flickor – (Danmarks nød)
348. Vi har et håb, der ej er bygt – Mads Hansen/Kong Kristjan lægger ned sit sværd – (Vort håb)
349. Brat af slaget rammet – Fr. Paludan-Müller/Snart er natten svunden – (Fremtidsmålet)
350. Dansker-folk! hvor er du henne? – Grundtvig/J. Glæser – (Der kommer dag efter denne)
351. Alfader! du, hvis navn i Nord – Grundtvig/J. Malling, eller: Sin vogn gör han af skyer blå – (Danmark i havsnød)
352. Ligesom völven i Nord-folkets gry – Björnson/Yderst mod Norden ligger en ø (Langt i auster i kråkalund) – (Ved Grundtvigs død)
353. Eja! hvor man nu tumler med Sønderjyders land! – K. Karstensen/H. Nutzhorn og J. Malling, eller: Hvad vindes på verdens. – (Den sønderjyske bonde)
354. Danmark, delt ved hav for inden – C. Hostrup/Danmarks rige i höjnorden – (Båndet er dit modersmål)
355. Hel trang er nu tiden i Sønderjylland – E. Lembcke/Om Danemarks kvide der lød en sang – (Hans Krüger)
356. Der er håb i vort bryst; ti da Herren os slog – M. Rosing/Barnekow, eller: Vikingebalk – (Opråb)
357. Jeg spörger solen, når dagen gryr – K. Karstensen/Det er så yndigt at følges ad – (Håbet lever)
358. Den ti, te do drow fra mæ, da bløw a så aljen’ – J. Lohmann/Barnekow – (Befrielsesdagen)
359. Det haver så nyligen regnet – J. Ottosen/Gammel folketone – (Væntetiden)
360. I åben mark du står for stød – C. Hostrup/Jeg véd et land i höjen Nord, eller: Vi sømænd gör ej mange ord – (Til den danske Sønderjyde)
361. Hvad synger du om – C. Hostrup/Barnekow og J. P. – (Lærken)
DANMARK
362. Der er et yndigt land – Oehlenschläger/H. E. Kröyer
363. Der er et land, dets sted er höjt mod norden – C. J. Boye/Weyse
364. Danmark! fostermoder kære! – St. St. Blicher/Danmark! dejligst vang og vænge
365. Danmark! dejligst vang og vænge – Grundtvig/P. E. Rasmussen
366. Danmark, vor moder! – Fr. Barfor/Længe var Nordens
367. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme – H. C. Andersen/H. Rung
368. I Danmark er jeg født og båren – Grundtvig/H. Rung
369. Jeg elsker de grönne lunde – J. Helms/Nu vågner blomsten af dvale, eller: I alle de riger og lande
370. Langt höjere bjærge så vide på jord – Grundtvig/H. O. C. Zinck
371. Vi har et hus ved alfarvej – C. Ploug/Vi sømand gör ej mange ord
372. Vort land, vort land, vort fædreland! – C. Ploug/Vårt land, vårt land, vårt fosterland
373. Mit fagre hjem, hvor bølgen blå – Chr. Richardt/Kong Kristjan lægger ned sit sværd
374. Danevang med grönne bred – Ingemann/Vil du være stærk og fri
375. Jeg véd, hvor der findes en have så skön – Mads Hansen/Nys fyldte skön Sired sit attende år
376. Morgendug, der sagte bæver i den lune vind – C. Hauch/C. V. Mortensen
377. Op, sjung og glæd dig, Danmarks sön! – Ingemann/Berggreen og Johanne Fenger
378. Danmark! dine kæmpegrave – C. Ploug/Heise, eller: Danmark! dejligst vang og vænge
379. Liflig flöjte Vælsklands nattergale – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
380. Droslen slog i skov sin klare trille – V. Esmann/J. Glæser
381. Underlige aftenlufte! – Oehlenschläger/Rung og J. Malling
382. O, Danmark med din blomsterkyst – C. Hostrup/Rolf skattekonge fejg og ræd
383. Vi har en lille snekke – C. Ploug/På Sjölunds fagre sletter (Gade)
384. Vi har et gammelt fædreland – Grundtvig/Jeg véd et land i höjen Nord, eller: Vi sømænd gör ej mange ord
385. Fæderneland! ved den bølgende strand – Grundtvig/H. Nutzhorn og E. Hartmann
386. Rugen bølger over Danmarks vænge – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
387. Vi elske vort land – Holger Drachmann/Lange-Müller
388. Perle på havets – Mads Hansen/Længe var Nordens – (Fyn)
389. Jeg er en simpel bondemand – Mads Hansen/Dansk folketone
390. Vift stolt på Kodans bølge – Ingemann/R. Bay
391. Vaj höjt, vaj stolt og frit, vort flag – C. Ploug/Vårt land, vårt land
392. Hil dig, vor fane! – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
393. Hjærter og løver i sit skjold – Grundtvig/Dankonning og hr. Asbjörn Snare
394. Der er så lidt af kærlighed – Chr. Richardt/Jeg er en fattig bondemand
395. Byg på sletten, ej på tinden – Zakarias Nielsen/Joh. Egeberg og Hoffman, eller som: Hvordan skal jeg dig beskrive, eller: Herrens röst, som aldrig brister
NORGE
396. Vær hilset, Norges klippeland – Grundtvig/Vi sømand gör ej mange ord
397. Der ligger et land mod den evige sne – Björnson/R. Nordråk
398. Ja, vi elsker dette landet – Björnson/R. Nordråk
399. Jeg vil værge mit land – Björnson/L. Nielsen og H. Nutzhorn
400. Fremad, fremad! fædres höje hærtag var – Björnson/Edv. Grieg og A. Kirkegård
401. Ja, vist er her trangt, er her strængt og goldt – Kr. Elster/Der ligger et land mod den evige sne
402. Dej vil altid klaga og kyta – Ivar Åsen/Norsk folketone
403. Millom bakkar og berg ut med havet – Ivar Åsen/Lindeman, eller som: Dej vil altid klaga og kyta
404. Den norske sjømand er – Björnson/Edv. Grieg
405. Mens Nordhavet bruser mod fjældbygt strand – K. N. Schwach/L. M. Ibsen
406. Til fjælds over bygden står min hu – Welhaven/H. Rung
407. Hu hej! kor er det vel friskt og lett – Kr. Janson/H. Kjerulf, eller som: Når gjenta bære blir femten år
ISLAND
408. Yderst mod Norden lyser en ø – A. Munch/Langt i auster i kråkalund (norsk folketone)
SVERIGE
409. Mandom, mod och morske män – Dybeck/Svensk folketone
410. Hell dig, du höga Nord! – Cöster/B. Crusell
FINLAND
411. Vårt land, vårt land, vårt fosterland! – Runeberg/F. Pacius
412. Hör, hur härligt sången skallar – E. v. Qvanten/F. Pacius
NORDEN
413. Længe var Nordens – C. Ploug/B. Crusell
414. Unge genbyrds-liv i Norden! – C. Ploug/J. H. Stuntz
415. Ej bjærgene mødes, men vennerne vel – Grundtvig/Mens Nordhavet bruser
416. Höje Nord, friheds hjem! – C. Hostrup/J. Glæser
417. Midt i en jærntid, som ikkun tror – Jonas Lie/Menuetten af “Elverhøj”
418. Hvor de hvide bræer skinne – C. Ploug/Hvor der vindes laurbærkranse, eller: “Björn og Frithiof”
419. Norröna-stammens længsel – Björnson/Vift stolt på Kodans bølge
420. Hvad sjunge de bølger ved Nordhavets strand – C. Hostrup/Winding, eller som: Vi lystige svende (J. P. E. Hartmann)
421. Når linden grönnes, og når gøgen kommer – C. Hauch/Der er et land, dets sted.
422. I rosenlund under Sagas hal – Welhaven/Menuetten af “Elverhöj”
423. Här stå vi på toppen af jorden – C. W. Böttiger/Tysk tone
424. Du gamla, du friska, du fjällhöga Nord – R. Dybeck/Svensk folketone
425. En tro, så fast som fjældets fod – C. Ploug/Vårt land, vårt land.
426. En skål for det blinkende søernes bånd – Chr. Richardt/Og det var i året 1807
427. Nu det lufter jo friskt, og de drivende sky’r – C. Ploug/Nu han sväfvade kring
428. Folkeånder rejser sig – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
429. Vår svenska fana, gul och blå – E. Beckman/I höga Nord vår vagga stod (K. Collan)
430. Årene skride, ungdomskraften svinder – C. Ploug/Hil dem, som kæmped
GEOGRAFISKE SANGE
431. Mellem mig og Kattegat – Grundtvig/Lindeman, eller som: Kommer hid, I piger små – (Østersøen)
432. Der ligger en ø ved hav og sund – Ingemann/Der vanker en ridder – (Sjælland)
433. Dejlige Øresund – C. Ploug/C. J. Hansen – (Øresund)
434a. Sorø! krans af sø og skove – Ingemann/Danmark! dejligst vang og vænge – (Sorø)
434b. Ej, naturen her vi møder – Lars Nielsen/Morgendug, der sagte bæver – (Det minderige Sorø)
435. Du, som så höjt dig bryster – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans bølge, eller: Du, som har sorg i sinde – (Stævns)
436. Du skönne ø, som her du står – Lucianus Kofod/Glæser, eller som: Vårt land, vårt land, vårt fosterland – (Bornholm)
437. Der er et land så kosteligt – Grundtvig/Hvor bølgen larmer höjt fra sø – (Jylland)
438. Jylland mellem tvende have – H. C. Andersen/P. Heise – (Jyllands pris)
439. Det raske folk, som plöjer – C. Ploug/Vift stolt på Kodans bølge – (Jyderne)
440. Jyden, han æ stærk å sej – St. St. Blicher/H. C. Simonsen – (Jyden)
441. Kær est du, fødeland, sødt er dit navn – St. St. Blicher/H. Nutzhorn og A. Kirkegård – (Heden)
442. Gold er den jord, som lyngen bær’ – C. Hostrup/P. Heise – (Livet på heden)
443. Gamle Jylland, hvor du trofast skyder – Uffe Birkedal/Droslen slog i skov sin klare trille – (Hedens fremtid)
444. Hyp, min hest! lad ploven gå – Chr. Richardt/Glæser, Tofte og H. Matthison Hansen, eller som: Dejlig er den himmel blå – (Sønderjylland)
445. Ud for verdens herregårde – Chr. Richardt/Danmark, dejligst vang og vænge
446. Den kyst, der blåner bag de blanke vover – Peder R. Møller/Der er et land, dets sted er höjt mod norden – (Sønderjyderne)
447a. Norge, Norge! blånende op af det grågrönne hav – Björnson/K. Wendelborg – (Norge)
447b. Gud signe vårt dyre fedraland – E. Blix/Den signede dag med fryd vi ser – (No er det i Norig atter dag)
448. Se Norges blomsterdal! – M. A. L. Abel/Tysk folketone – (Blandt fjæld og li og fjord)
449. Jag vet ett land långt upp i högan Nord – Nyblæus/Otto Lindblad – (Dalarne)
450. Ack Värmeland, du sköna, du härliga land – Anders Fryxell/Gammel svensk folketone – (Värmeland)
451. Hil dig, drot på havets strömme – C. Ploug/Danmark! dejligst vang og vænge – (England)
452. Hvorfor svulmer Weichselfloden som et heltebryst – J. C. Hauch/N. W. Gade – (Polen)
453. Du store, rige frie land – Adam Dan/Vårt land, vårt land, eller: E. Hartmanns: Vort land, vort land – (Amerika)
454. Vi vil elske den jord – F. L. Grundtvig/Jeg vil værge mit land – (Danske i Amerika)
455. Vor forsknings rige er så vidt – Chr. Richardt/Vi sømand gör ej mange ord – (Forskningen og Guds værk)
456. Jeg løber igennem Ægypti land – Grundtvig/Lindeman, eller: Der sad en svend i det sorte hul – (Nilen)
457. Herre! vi har set dit tegn – Vilh. Esmann/Blomstre som en rosengård – (Santalerne)
458a. Jeg elsker den brogede verden – H. V. Kaalund/Hos herren i det höje, eller: Ingerid Sletten af Sillegjord – (Den brogede verden)
458. En kokosnød på havet flød – H. V. Kaalund/I sne står urt og busk i skjul – (Sydens Kokos-skove)
BLANDEDE SANGE
459. Menneskelivet er underligt – Grundtvig/Abraham sad i Mamrelund
460. Der stander et hus i vort höje Nord – Reitan/Billed sig Gud har skabt af støv (V. Kalhauge), eller: Apostlene sad i Jerusalem
461. Öjeblikket for hvert et barn – Grundtvig/J. Glæser
462. Til dagens liv og solens skin – C. Hostrup/Til Myklegård og Spanienland (H. Rung)
463. Du slægt, der som en storm i høst – C. K. F. Molbech/J. C. Larsen, eller som: Gud Helligånd, vor trøstermand
464. Der går et stille tog – Björnson/Der er et yndigt land
465. De ranke bøge, vårens sol – C. Hostrup/I sne står urt og busk i skjul
466. Velkommen, lærkelil! – Chr. Richardt/C. Mortensen, N. P. Hillebrandt og J. Glæser
467. Fremtidens land! – Björnson/F. P. J. Lund
468. Barndommens vang! – J. P. Kristensen-Randers/Härliga land
469. Jeg vælger mig april! – Björnson/Lindeman
470. Vær glad, når faren vejer – Björnson/Lindeman
471a. Jeg rutter med glædens og håbets ord – C. Hostrup/Mens Nordhavet bruser
471b. Ungdom med det kække mod – Anton Andersen/H. Tofte eller som: Jeg vil sjunge om en helt
472. Den sømand, han må lide – A. Recke/Egen tone
473. Rosen blusser alt i Danas have – Poul Møller/J. C. Gebauer og C. Mortensen
474. Fo ajle di små blomster dæ dow æ te i år – Mads Hansen/H. Hansen
475. Jeg gik mig hen ad ensom sti – Mads Hansen/Nu lakker det ad tiden småt
476. Du, som har sorg i sinde – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann og H. Rung
477. Og ræven lå under birkerod – Björnson/H. Kjerulf
478a. Se, det summer af sol over engen – Holger Drachmann/Egen melodi
478b. Herligt, en sommernat – J. L. Heiberg/Fr. Kuhlau
479. Flyv, fugl! flyv over Furesøens vove! – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann
480. Man må rejse til fods for at sprænge med hast – C. Hostrup/Ernst Bruun
481. Der er så travlt i skoven – Chr. Richardt/N. W. Gade og H. Nutzhorn
482. Grön er vårens hæk – Poul Møller/N. W. Gade
483. Storken sidder på bondens tag – Ingemann/Weyse
484. Våren er kommen, luften er lind – Vilh. Bergsøe/Egen melodi
485. Nu vågner blomsten af dvale – Julius Gerson/Gebauer
486. Den kedsom vinter gik sin gang – Ambrosius Stub/J. P. E. Hartmann
487. Ak! ingensteds er roserne så røde – Jens Baggesen/Der var en tid, da jeg var meget lille
488. Tornebusk! du er min søskendplante – Runeberg/Kirkeklokke, ej til hovedstæder
489. Vingede skarer – Welhaven/Evig naturen (Integer vitæ)
490. Sig nærmer tiden, da jeg må væk – St. St. Blicher/Jakob Knudsen
491. Lad dit hoved hvile – Povl Hansen/Egen tone
492. Min unge elskov bærer slør – B. Björnson/Johan Selmer og Joh. Egeberg
493. Nu løftes laft og lofte – Henrik Ibsen/Heise og Emma Dahl
494. Når du vil på fjældesti – Björnson/Kallenbach og Lindeman, eller: Vil du være stærk og fri
495. Min vän är ljuf, min vän är mild – Erik Sjøberg/Christoffer Bågø
496. Nu skal det åbenbares – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
497. Vi har sagt det så tit, og du véd det så godt – Mads Hansen/Barnekow og Hillebrandt, eller som Vikingabalk
498. Det lysner over Norden fra Frejas blanke rok – Chr. Richardt/Nej, nej, min ædle herre, eller: Hvad vindes på verdens det vildsomme hav
499. Husker du i høst, da vi hjem ad fra marken gik – C. Ploug/P. Heise og C. J. Hansen
500. Det haver så nyligen regnet – Folkevise ved Svend Grundtvig/Folketone
501a. Det er den störste sorg, som verden en kan lære – Folkevise fra Agersø ved Skelskør/Folketone
501b. Æblet, det vokser jo aldrig så höjt – Folkevise fra Slagelse-egnen/Folketone
502. Det var en lördag aften – Folkevise, omdigtet af Svend Grundtvig/Folketone
503. Det var sig jomfru Svanelil – Chr. Richardt/P. Heise
504a. Jeg kan se på dine öjne, at du har en anden kær – (Fra Fyn)/Folketone
504b. Gud vidne skal i himmelen, at jeg har elsket dig, min ven – (Fra Thy)/Folketone
505. Jeg mindes vel et sted, gid jeg var der igen! – C. Hauch/P. Heise
506. Aftnen er stille – Björnson/H. Kjerulf, Haslerud, Agathe Grøndal og Glæser
507. Prinsessen sad höjt i sit jomfrubur – Björnson/H. Kjerulf, Haslerud og Kristjansen
508. Kanske vil der gå både vinter og vår – Henrik Ibsen/P. Heise og Grieg
509. Ingerid Sletten af Sillegjord – Björnson/P. Heise og Nordråk
510. Nu tak for alt, ifra vi var små – Björnson/Nordråk, H. Kjerulf, Nutzhorn og Eskesen
511. Holder du af mig – Björnson/Kallenbach, Nordråk, Hornemann og Kirkegård
512. Træet stod færdigt med blad og med knop – Björnson/Nordråk og H. Lund
513. Og jeg vil ha’ mig en hjærtenskær – Cl. P. Riis/Aug. Söderman
514. På Vossevangen, dér vil jeg bo – C. Hauch/N. P. Hillebrandt
515. På solen jeg ser, det lider alt frem – J. Moe/Ole Bull
516. I strömlejet bruser den stærke flod – Jannik Lindbæk/Apostlerne sad i Jerusalem
517. Vi plöjed og vi såede – Efter Mathias Claudius, ved Jakob Knudsen/Schultz
518. Flickan gick på ängen och räfsade hö – Folkevise/Folketone
519. Fjorton år, tror jag visst, att jag va’ – H. Lilliebjörn/Folketone fra Tyrol
520. Fjerran han dröjer från grönskande dalar – Den finske sang “Tuoll’ om mun kultani”, overs. Karl Wetterhof/Gammel finsk tone
521. Se, sländan hon går – Björck/Jacobsen, eller som: Å jänta å ja
522. Gossen min bor i Alunda – Folkevise ved A. Afzelius/Svensk folketone
523. Anders, han var en hurtiger dräng – C. Ekeman/Svensk folketone
524. Mads Doss, han war en kon koltringsknæjt – St. St. Blicher/H. Chr. Simonsen eller som folkemelodien
525. I Sønderjylland der er æ føjt – Karsten Thomsen/Morten Eskesen
526. Når vinteren rinder i grøft og i grav – Joh. Skjoldborg/Joh. Torrild
527. Du husmand, som ørker den stridige jord – Johan Skjoldborg/Joh. Torrild og Madsen-Stensgaard, eller som: Vi alle dig elske, livsalige fred
KÆMPEVISER OG FOLKESANGE
528. Udi de dybe dale for Norden under ø – C. J. Brandt/Dansk folketone
529. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – Grundtvig/Dansk folketone
530. Agnete, hun stander på höjelands bro – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
531. Hr. Vismer, han red sig til elverbro – Kæmpevise/J. P. E. Hartmann
532. Hr. Villemand og hans mø så pur – Kæmpevise/Svensk folketone
533. Jeg var mig en fattig ungersvend – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
534. Hr. Oluf, han rider så vide om land – Kæmpevise/Gammel folketone
535. Jeg tjænte mig i kongens gård – Kæmpevise/Aug. Winding
536. Den jomfru tog over sig kåben blå – Kæmpevise/Johanne Fenger
537. Og det var rigen Runegård – Kæmpevise/Barnekow
538. Og det var ungen Svejdal – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
539. Hr. Peder kasted runer over spange – H. Hertz/H. Rung
540. Hr. Bjørn, han rider sig op under ø – Kæmpevise/Gammel dansk folketone
541. Och liten Karin tjänte – Kæmpevise/Svensk folketone
542. Prinsessen sad i höjeloft – Kæmpevise/Danske folketoner
543. Roselil’ og hendes moder, de sad over bord – Folkesang. Bearbejdet af C. K. F. Molbech/Dansk folketone
544. Så mange sad de riddere – Folkevise/Barnekow
545. Og det var om en løverdag – Folkevise/H. Nutzhorn og Morten Eskesen
AFTENSANGE
546. På Gud alene – Gl. dansk salme ved Brandt/Winding
547. Den lyse dag forgangen er – Sthen, ved Brandt/Zinck, eller som en gammel folketone
548. Sov sødelig, sov blødelig – Efter tysk/Dansk folketone
549. Tiden skrider, dagen rinder – Th. Kingo/Kommer sjæle, dyrekøbte
550. Skriv på min seng og sovetræ – Th. Kingo/Vor Fader udi himmerig
551. Dagen nu sin afsked tager – Th. Kingo/Kommer sjæle, dyrekøbte
552. Hvilestunden er i vænte – Th. Kingo/Emil Hartmann
553. Dig vandre vi så gærne med – Efter Kingo ved Grundtvig/Vidundeligst af alt på jord
554. Min Jesus, lad mit hjærte få – Grundtvig (efter en dansk hernhutisk salme)/J. Glæser, eller som: Fred hviler over land og by
555. Sov sødt, barnlille! – Grundtvig/Cora Nygård og H. Nutzhorn
556. Kirkeklokke! ej til hovedstæder – Grundtvig/H. Rung og A. Winding
557. Søde Gud! din engleskare – Grundtvig/Tone af en unævnt og af J. P. E. Hartmann
558. Det lakker nu ad aften brat – Grundtvig (efter Nik. Selneckers “Ach bleibey uns”)/Barnekow, eller som: Det kimer nu til julefest
559. Der står et slot i Vesterled – Ingemann/Weyse
560. Dagen går med raske fjed – Ingemann/Weyse
561. Til vor lille gerning ud – Ingemann/Weyse
562. I fjærne kirketårne hist – Ingemann/Weyse
563. Bliv hos os, når dagen hælder – Ingemann/Weyse
564. Den skönne jordens sol gik ned – Ingemann/Weyse
565. Den store, stille nat går frem – Ingemann/Weyse
566. Fred hviler over land og by – Ingemann/R. Bay
567. Vær lovet, du, som evig våger – Ingemann/Gebauer eller som: Udrundne er de gamle dage
568. Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred! – Ingemann/Berggreen
569a. Jeg lægger mig så trygt til ro – Chr. Winther (?)/Egen tone, eller: Jeg véd et lille himmerig
569b. Alt solen gik til senge – Chr. Richardt/Velkommen fra de døde
570. Klokken slår, tiden går – C. J. Brandt/Tysk tone
571a. Jesus, min drot! klippe og slot – Brandt. Efter en islandsk salme af Hallgrimmr Petursson/Johanne Fenger
571b. Så vide om land, som sol mon gå – Wexels/Apostlene sad i Jerusalem, eller: Der stander et Hus i vort höje Nord
572. Når dagen er træt og vil gange til ro – Chr. K. Fr. Molbech/E. Hornemann
573a. Jeg er træt og går til ro – Kr. Arentzen efter Luise Hensels: Müde bin ich, geh’ zu Ruh'”/Berggreen og J. Malling
573b. Sig månen langsomt hæver – M. Claudius v. Hauch/Egen tone
574. Sov, mit barn, sov længe! – Chr. Richardt/P. Heise, M. Brynjulfsson og C. Mortensen
575. Altid frejdig, når du går – Chr. Richardt/Heise, Lindeman og Kirkegård, eller: Dagen går med raske fjed
576. Ved solbjærgs-lag – Anton Nielsen/J. Malling
577a. Nu mørket bryder på – H. Nutzhorn/H. Nutzhorn
577b. Tunge, mörke natteskyer – Jakob Knudsen/Ind i haven Jesus gik (Barnekow) eller: Til vor lille gerning ud
578. Når solen ganger til hvile – V. Thisted/Sofie Dedekam
579. Når mörket jorden binder – Anders Arrebo/Egen tone – *( Vægterversene)
TILLÆG
” Frankrigs sönner! Op nu at fægte! – J. Rouget de l’Isle (På Dansk ved Harald Holm)/J. Rouget de l’Isle – *( Marseillaisen)