MORGENSANGE
1a. Den signede dag med fryd vi ser – Grundtvig/Weyse
1b. Skummel nat er overvunden – Gammel salme/Nu velan, vær frisk til mode, eller: Tag det sorte kors fra graven
2a. Du nat hin mørke forgangen er – Sthen/Rung og Winding, eller som den gamle folketone
2b. O Gud ske lov til evig tid – Sthen/Der sad en svend i det sorte hul, eller: For dig, o Herre, som dage kun
3a. Nat, sövn og slum og sæng, far vel – Th. Kingo/Rektor Bojesen, eller som: Vidunderligst af alt på jord
3b. Søde Gud, min lyst og glæde – Th. Kingo/Himlen åbnes, mørket svinder, eller: Kommer sjæle dyrekøbte
4a. Nu står jeg op i Herrens navn – Th. Kingo/O gode Gud, jeg takker dig, eller: Som forårssolen morgenrød
4b. Du bedst min tarv og trang – Th. Kingo/Nu rinder solen op
5a. Se, natten er forsvunden – Foersom/Nutzhorn
5b. Morgenstund har guld i mund – Grundtvig/Barnekow
6. Morgenhanen atter gol – Grundtvig/Til vor lille gerning ud, eller: Dannevang ved grönne bred
7. Løft dig, sjæl, på lysets vinger – Grundtvig/Jesus, frelser og forsoner
8. Giv mig, Gud, en salmetunge – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
9. Lovsynger Herren, min mund og mit indre! – Grundtvig/Egen tone
10. Alt, hvad som fuglevinger fik – Grundtvig/L. Nielsen, eller: Som forårssolen morgenrød
11. Lysets engel går med glans – Ingemann/Weyse
12. Nu titte til hinanden de favre blomster små – Ingemann/Weyse
13. I østen stiger solen op – Ingemann/Weyse
14. Nu vågne alle Guds fugle små – Ingemann/Weyse
15a. Gud ske tak og lov! – Ingemann/Weyse
15b. Herre, Fader! lad min tunge – Ingemann/Nu velan, vær frisk til mode, eller: Vil du kirkens spir forgylde, eller: Tag det sorte kors fra graven
16a. Bleg morgenstjærnen smiler og forsvinder – Ingemann/Nutzhorn, eller som: Vi takke dig, o Gud, vor Fader kære
16b. Til himlene rækker din miskundhed, Gud! – Ingemann/J. P. E. Hartmann
17. Nu sol i øst oprinder mild – C. J. Brandt/I østen stiger solen op
18. Gud! du, som lyset og dagen oplod – C. J. Brandt/A. Winding
19. Dagen er oppe, glæden tændt – Björnson/H. Rung og Lindeman
20. Lyset har vi alle kær – Kr. Østergård/L. Nielsen
21. Se, nu stiger solen af havets skød – Jakob Knudsen/L. Nielsen
22. Han, som på jorden bejler – Grundtvig/Hjælp Gud, at jeg nu kunde
23. Min mund og mit hjærte – Grundtvig/Lindeman
24a. På Jerusalem det ny – Grundtvig/H. Rung
24b. Det livsens ord, vi bygge på – Grundtvig/H. Nutzhorn
25a. Hyggelig, rolig – Grundtvig/Gether og Lindeman
ÅNDELIGE SANGE
25b. Nåden hun er af kongeblod – Grundtvig/Glødende tunger kom til jord, eller: Kirken den er et gammelt hus
26. O, kristelighed! – Grundtvig/Lindeman
27a. Op dog, Sion! ser du ej – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
27b. Stille, stille Sions døtre små! – Grundtvig/H. Rung
28. Herrens røst, som aldrig brister – Grundtvig/Lindeman
29. Frelseren er mig en hyrde god – Ingemann/Barnekow
30. Alle mine kilder skal være hos dig! – Grundtvig/Emil Hartmann
31. O, hør os, Jesus milde! – Grundtvig/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
32. O Jesus, morgenstjærne – H. Thomissön/Så er vor høst til ende, eller: Jeg vil mig Herren love, eller: Nu ledet er min lille
33. Usporlig er Vorherres vej – Grundtvig/Som hönen klukker mindelig, eller: Sin vogn han gör af skyer blå
34. Helligånd, vor sorg du slukke! – Grundtvig/Glæser og Hoffmann, eller: Jesus, Kristus, frelsermanden
35. Kom, sandheds ånd, og vidne giv – Grundtvig/Det kimer nu til julefest
36. Guds ord det er vort arvegods – Grundtvig/Vor Gud han er så fast en borg
37. Med Jesu ånd – Grundtvig/Barnekow (“Der er en vej”)
38. Blomster i vår – C. J. Brandt/A. Winding
39. Udrundne er de gamle dage – Grundtvig/Så vidt som solens stråler stiger (L. Nielsen)
40. Alt står i Guds faderhånd – Grundtvig/H. Rung
41. Op al den ting, som Gud har gjort – H. A. Brorson/Berggreen
42. Dejlig er jorden – Ingemann/Schlesisk folketone
43. Har hånd du lagt på Herrens plov – Grundtvig/Glæser og A. Winding
44. Altid frejdig, når du går – Chr. Richardt/Heise, Lindeman og Kirkegård, eller: Dagen går med raske fjed
45. Går det, Herre, som jeg vil – Grundtvig/Smuler under Herrens bord
46. Gud, giv mig barnekår – L. Maltesen/Velkommen, lærkelil
47. Guds fred er mer end englevagt – Grundtvig/Barnekow
48. Est du modfalden, kære ven – Grundtvig/Winding og Hagen, eller som: I østen stiger solen op
49. Syng med os både mark og skov – Grundtvig/Lovet være du, Jesu Krist
50. Dig vandrer vi så gærne med – Efter Kingo ved Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord
51. Man siger, livet har bange kår – Hans Rørdam/Nu tak for alt, ifra vi var små
52. Vor trængsel er en gave – Brorson/Så er vor høst til ende, eller: Nu ledet er min lille
53. Herre! lær mig ret at blive lille – O. Bertelsen/Kirkeklokke, ej til hovedstæder
54. Julen har bragt velsignet bud – Ingemann/Weyse
55. Julebudet til dem, der bygge – C. Hostrup/J. P. E. Hartmann
56. Ind under jul, hvor er det trist – Jonas Lie/Eskesen
57. Velkommen igen Guds engle små – Grundtvig/Berggreen
58. Skyerne gråner, og løvet falder – Grundtvig/Thora Borch
59. Hil dig, frelser og forsoner! – Bernhard af Clairveaux, ved Grundtvig/C. Chr. Hoffman
60. Som forårssolen morgenrød – Grundtvig/Emil Hartmann og L. Nielsen
61. Jeg tror det, min genløser! – Grundtvig/Jeg vil din Pris udsjunge, eller: Den tro, som Jesum favner
62. I al sin glans nu stråler solen – Grundtvig/H. Rung
63. Du guddoms sol, fuld stærk og blid – Gammel salme ved Grundtvig/O, gode Gud, jeg takker dig, eller: Som forårssolen morgenrød
64. Herren, han har besøgt sit folk – Grundtvig/C. C. N. Balle
65a. Han, som har hjulpet hidindtil – Grundtvig/L. Jastrau, eller: Som hönen klukker mindelig
65b. Give Gud, jeg efterhånden – Grundtvig/Barnekow (Kom igen nu Jesus søde), eller som: Jesus, frelser og befrier
66. Lille Guds barn! hvad skader dig? – Grundtvig/Johanne Fenger
67. Frihed bedre er end guld – Grundtvig/Dejlig er den himmel blå
68. Det er så yndigt at følges ad – Grundtvig/Weyse
69. Til klart Guds åsyn vi skal se – Grundtvig/Som hönen klukker mindelig, eller: Sin vogn gör han af skyer blå
70. Till österland vill jag fara – Folkevise/Svensk folketone
71. Helgen her og helgen hisset – Grundtvig/Herrens røst, som aldrig brister
72. Vær stille, hjærte, bi på Gud! – C. J. Brandt/Vor alderdoms trøst, eller: Som hönen klukker.
73. Herrens venner ingen sinde – Jens Schjörring/Sælandsk folketone
74. Vor alderdoms trøst og støttestav – Grundtvig/Barnekow
75. Det vi véd, at siden slangens – C. Hostrup/Barnekow
76. Jord, i hvis favn der hades og der myrdes – Chr. Richardt/Hil dem, som kæmped (Weyse)
77. Frem ad er verdens vilde røst – O. Arvesen/Eskesen
78. Se ind ad, om ej du dit hjærte kan finde – Hans Rørdam/Jeg så ham som barn med det solrige öje
79. Vort jordliv er kun regn og rusk – H. C. Andersen/I sne står urt og busk i skjul (Malling)
80. En vej eller anden, Vorherre véd råd – Fra engelsk ved C. J. Brandt/Engelsk melodi
81. Jeg så kun tilbage. Mig livets lyst bortklang – Ingemann/J. Jørgensen
82. Jeg så ham som barn med det solrige öje – V. Birkedal/Ifjor gjætt e Gjeisten ti djupaste Dalom
83. Sig mig den gamle sage – Fra engelsk ved C. J. Brandt/Engelsk melodi
84. Der strömmer en flod mod det evige hav – Ingemann/J. P. E. Hartmann
85. Kærlighed fra Gud – Jens Schjörring/L. Nielsen, eller som den engelske tone
86. Et undres jeg på ved morgen og kvæld – Marie Wexelsen/Apostlerne sad i Jerusalem
87. Har vi toppet, må vi dale – Grundtvig/H. Nutzhorn, Kalhauge og G. Matthison-Hansen
88. Om alle mine lemmer – P. Dass/Jydsk folketone
89. Dage ilte, lykke smilte – Zakarias Nielsen/Viggo Sanne, eller som: Her vil ties.
90. Betragt mit svage spind – Oehlenschläger/Jeg tjænte på Kjölsta ifjor
91. Lad lykkens ganger springe – Chr. Richardt/H. S. Paulli, eller: Velkommen fra de døde
92. Hvad vindes på verdens det vildsomme hav – Ambrosius Stub/Dansk folketone
93. Uforsagt, hvordan min lykke – Ambrosius Stub/Anna Teilmann og Nebelong, eller som: Jesus, Kristus, frelsermanden
94. Jeg har båret lærkens vinge – M. Rosing/Egen tone
95. Velkommen lærkelil! – Chr. Richardt/N. P. Hillebrandt og Glæser
96. Lær mig, nattens stjærne – Chr. Richardt/Malling og Nutzhorn
97. En ungbirk stander ved fjorden – J. Moe/Marie Dedekam
98. Nu falmer skoven trindt om land – Grundtvig/Vidunderligst af alt på jord
99. Klokken slår, tiden går – C. J. Brandt/Tysk melodi
100. I sne står urt og busk i skjul – Ingemann/Rung, Nutzhorn og Malling
101. Nødig siger vi: far vel! – Ingemann/A. Winding
102. Når en gang i fjærne tider – O. Arvesen/Borch
103. Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund – J. Paulli/J. P. E. Hartmann
HJEM OG SKOLE
104. I Nasaret i trange kår – Grundtvig/Lindeman
105. Ej spörges om kvinden fra gyldne palads – Zakarias Nielsen/Langt höjere bjærge.
106. Når somrens sang er sungen – C. Hostrup/Tysk minnesang
107. Barnelivets favre dage – Grundtvig/Glæser, eller: Tag det sorte kors fra graven
108. Der var en tid, da jeg var meget lille – Jens Baggesen/Egen tone
109. Mod barnets lykke stræbes – Björnson/Lindeman
110. Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord – Grundtvig/Lindeman
111. Det bødes der for i lange år – J. P. Jacobsen/And. Kirkegård
112. Ungdomstiden som en bro – C. Hostrup/F. P. J. Lund
113. Undrer mig på, hvad jeg får at se – Björnson/H. Kjerulf, R. Nordråk og M. Eskesen
114. Løft dit hoved, du raske gut – Björnson/R. Nordråk og Kallenbach
115. Ord, som kan flagre – O. Arvesen/Flemming (“Integer vitæ”)
116. En stormvind går over jorden – Marie Wexelsen/Dej vil altid klage og kyta
117. Jeg kører frem gennem strålefryd – Björnson/Lindeman og A. Winding
118. Jeg véd en kilde så sommersval – Reitan/Lindeman
119. Flyv ud, mit korn, i mulde – Chr. Richardt/J. Malling og C. Mortensen
120. Hvad solskin er for det sorte muld – Grundtvig/Det er så yndigt at følges ad
121. Frem, bønder, frem på valen! – C. J. Brandt/Vift stolt på Kodans bølge
122. Den bonde, som vil lede – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans bølge
123. Rejs dig, hus med lave tinder – Fr. Barfod/H. Rung
124. Velkommen hver, hvis glæde – O. Arvesen/Velkommen fra de døde, eller: Nu dækker natten over
125. Nu velkommen enhver under ungdommens tag – L. Budde/Nu han sväfvade kring, eller: Der er håb i vort bryst
126. Der, hvor vi stred og sang – C. Hostrup/Dejlige Øresund
127. Den trænger ud til hvert et sted – C. Hostrup/Menuetten af “Elverhöj”
128. Er skolen for andre end pilt og pog – C. Hostrup/At slyngler hæves til ærens top
129. Er lyset for de lærde blot – Grundtvig/Vi sømænd gör ej mange ord
130. Der skinner en sol i lys og lön – Grundtvig/Barnekow
131. Det, som lysner over vangen – C. Hostrup/Ja, vi elsker dette landet
132. Derfor kan vort öje glædes – Chr. Richardt/Hvordan skal jeg dig beskrive
133. Naturens ædle dyrker begærer ej den krans – C. Hauch/Og der er ingen ting, der kan stige så höjt
134. Der går en tanke gennem al naturen – A. Munch/Der er et land, dets sted er höjt mod Norden
135. Vi fik ej under tidernes tryk – C. Hostrup/Ur Ossians dunkle sagoverld.
136. Takt, takt, pas på takten! – Björnson/H. Nutzhorn
137a. Stræk din fod! – Vilh. Gregersen/N. P. Hillebrandt
137b. År har ej ældet oldtidens lære – Peder R. Møller/Vikingemoder, dronning på havet
138a. Den ungdom, som er stærk og sund – Björnson/Egen tone
138b. Sönner af et folk, hvis færd – Peder R. Møller/Björneborgernes marsch
FOLKELIV OG MODERSMÅL
139. Til våben, brødre! tag bøssen fat – Mads Hansen/E. Hornemann
140. Danmarks ungdom, skulderbred – Holger Drachmann/Vil du være stærk og fri
141. Skal atter vi til forår nå – Chr. Richardt/Kong Kristjan stod ved höjen mast
142. Folkeligt skal alt nu være – Grundtvig/Lindeman, eller som: Sol er oppe
143. På det jævne! på det jævne! – H. V. Kålund/På den dag, da Kristjans öje
144. Det hørtes sige, da vi fik fred – Chr. Richardt/Å køre vatn, å køre ve
145. Frihed er det bedste guld – Biskop Thomas af Strengnæs, ved Thurah/A. Winding
146. Frit at tænke, tro og tale – Grundtvig/Sol er oppe
147. Frihedens hjem er det höje Nord – Grundtvig/Nutzhorn
148. Frihed! du Nordens kække mø – Chr. Richardt/H. E. Kröyer og F. Andersen
149. Frihed er det bedste ord – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
150. Frihed sejer i kampen forjætter – Wergeland/Marseillaisen
151. Hvor trives noget godt og skönt – Wergeland/Kong Kristjan stod ved höjen mast
152. Foragtet af de store, men elsket af de små – Björnson/Ed. Grieg og Kr. Videbæk
153. Folkekraft er friheds far – Björnson/Manddom, mod og morske män
154. En fri mand kendes på sin gang – O. C. Molbech/C. C. Christensen
155. Vårens budskab flyver over lande – C. Ploug/C. Mortensen
156. Så længe Danmark har en bøg i skoven – Mads Hansen/Hr. Peder kasted runer over spange
157. Der kom en vår til Danevang – C. Hostrup/Der står et slot i vesterled
158. Er vor trældomstid forbi – C. Hostrup/Jyden han æ stærk å sej
159. I tider så lange lå vinteren hård – Hans R. Egebjerg/Langt höjere bjærge så vide på jord
160. Vi lå på hynder bløde – Peder R. Møller/Det var en lørdag aften
161. Helt tungt han efter sig foden drog – C. Hostrup/Ej spörger vi druen (Kunzen)
162. Over vidt udstrakte lande – Jonas Lie/Ja, vi elsker dette landet
163. Ej skansen blot og havet – Chr. Richardt/Vift stolt på Kodans bølge, eller: Der lå en stad på marken (H. Nutzhorn)
164. Den sag er aldrig i verden tabt – Kristjan Østergård/Egen tone
165. Moders navn er en himmelsk lyd – Grundtvig/Weyse og H. Rung
166. De siger, at mit sprog er en ussel tiggerkvind – Ploug/Ack Värmeland, du sköna
167. Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang – Lembcke/En dejlig ung ridder
168. Sangen har lysning, og derfor den gyder – Björnson/H. C. Simonsen og Nutzhorn
HISTORISKE SANGE
169a. Gud planted en have fra øst til vest – Grundtvig/Lindeman, eller: Apostlerne sad i Jerusalem
169b. Mennesket er et vidunder stort – Grundtvig (efter Kædmon)/Lindeman, eller: Kirken den er et gammelt hus
170. Arildstiden kom i hu – Grundtvig/Nutzhorn
171. Fra afguders altre slog røgen i sky – Grundtvig/Barnekow
172. Abraham sad i Mamre-lund – Grundtvig/L. Nielsen og Lindeman
173. Sara var død; i sin enlighed – Grundtvig/Lindeman
174. Kong Farao var en ugudelig krop – Grundtvig/Nutzhorn
175. Jeg havde min vugge ved Nilens bred – Grundtvig/Barnekow
176. Som solen oprinder morgenrød – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
177. Jeg gik i marken og vogtede får – Grundtvig/Barnekow og Lindeman
178. Mellem brødre kaldt den lille – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
179. Der var en kæmpe stor og stærk – Grundtvig/Sin vogn han gör af skyer blå
180. Blomstre som en rosengård – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
181. Ved Babylons floder – Grundtvig/Nutzhorn og Lindeman
182. Herrens hus var lagt i støvet – Grundtvig/H. Matthison-Hansen, eller: Öjne, I var lykkelige
183a. Foragter ej de ringe dage! – Grundtvig/Så vidt som solens stråler vige (L. Nielsen)
183b. Den store mester kommer – Ingeman/Barnekow
184. Venner! sagde Guds engel blidt – Grundtvig/Rung, Lindeman, G. Matthison-Hansen og L. Jastrau
185. Et barn er født i Bethlehem – Efter en gammel salme, ved Grundtvig/Dansk folketone
186. Julen har englelyd – Efter en gammel salme, ved Grundtvig/Th. Fenger
187. Dejlig er den himmel blå – Grundtvig/Egen tone
188a. Der ganger sagn så vidt om land – C. J. Brandt/Vor alderdoms trøst, eller: Som hönen klukker
188b. Vorherre han er en konge stor – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
189. Mellem disse grönne höje – Chr. Richardt/L. Nielsen, eller som: Kommer sjæle dyrekøbte
190. Ved Jordans færgesteder – Grundtvig/Lindeman, eller: Med strålekrans om tinde
191. Fuglen har rede, og ræven har grav – Grundtvig/Du, som går ud fra den levende Gud
192. Der sad en fisker så tankefuld – Grundtvig/J. P. E. Hartmann og H. Nutzhorn
193. Kvinden på sin krykke – Grundtvig/H. Nutzhorn
194. Blomst kan visne, för sol nedgår – Grundtvig/J. P. E. Hartmann og A. Kirkegård
195. Kvindelil! din tro er stor – Grundtvig/Berggreen og Lindeman
196. Ånden opgav enkesönnen – Grundtvig/Lindeman og Barnekow, eller: Med sin alabasterkrukke
197. Med strålekrans om tinde – Grundtvig/Winding, Madsen-Stensgård og Weyse
198. Han sidder til bords i de kæres stad – Ingemann/Rung
199. Den störste påske, verden har set – Ingemann/Rung
200. Mindes vi en fuldtro ven – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
201. Syng höjt, min sjæl, om Jesu død! – Grundtvig/G. Mathison-Hansen, eller: Op, alle, som på jord
202. Krist stod op af døde – Grundtvig/H. Rung og Berggreen
203. Tag det sorte kors fra graven – Grundtvig/H. Rung
204. Kommer sjæle, dyrekøbte – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
205. Apostlerne sad i Jerusalem – Grundtvig/Lindeman, eller efter en folketone
206. Var I ikke Galilæer? – Grundtvig/Balle, eller: Kommer sjæle, dyrekøbte
207. Ung Savlus rider sin ganger rask – C. J. Brandt/Vorherre han var et lille barn
208. Der ligger en stad i det tyrkiske land – Grundtvig/Barnekow
209. Vidunderligst af alt på jord – Grundtvig/Barnekow
210. Kirken er som himmerige – Grundtvig/Balle
211. Der var en gammel hyrde – Grundtvig/Med strålekrans om tinde – (Polykarp)
212. Tre folk som disse ej verden så – Grundtvig/H. Nutzhorn
213. Jeg var et land så lysteligt – Grundtvig/Lindeman – (Grækenland)
214. Vikinger af moders liv – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Angelsakserne)
215. Jeg førte ret et kongeliv – Grundtvig/Lindeman – (Kong Edvin)
216. Åndesyn fra gamle dage – C. Ploug/Winding, eller: Hvor der vindes lavrbærkranse, eller: Vikingebalk – (Nordens fællesskab)
217. Asken, som ved Urdas kilde. Grundtvig/Kongehånd og folkestemme, eller som: Herrens røst var over vandet. (Nornerne)
218. Skön Freja hun havde et smykke af guld – Grundtvig/Johanne Fenger – (Frejas guldsmykke)
219. Hvordan skal jeg dig beskrive – Grundtvig/Nutzhorn – (Asamål og kæmpevise)
220. Velkommen, Idunne, fra jættens gård! – C. J. Brandt/Langt höjere bjærge så vide på jord – (Idunne)
221. Vågner op nu alle hjærter – Ole Vig/Glæser
222. Ung Sigrun sad på Sevafjæld – Grundtvig/Barnekow og Malling – (Helge Hundings-båne og Sigrun)
223. Ingeborg stod på höjen fjæld – Grundtvig/Barnekow og Rung – (Hjalmar og Ingeborg)
224. Der gik et sagn i lunden – Grundtvig/Og det var liden Gudrun – (Sigrid og Odder Ebbesön)
225. Habor kom fra Norges fjælde – Efter Sakse ved Grundtvig/Joh. Fenger – (Habors svanesang)
226. Lytter I, som end har lyst – Grundtvig/Glæser og L. Nielsen – (Skjold-sagnet)
227. I gamle dage det var en gang – Grundtvig/Barnekow, J. Malling og Nutzhorn – (Kong Skjold)
228. Du, som våged over barnelivet – Grundtvig/Barnekow – (Danmarks engel)
229. Se, jeg gammel er og grå – Af Bjovulvs drape v. Gr./Danevang med grönne bred – (Hrodgars afskedsord)
230. Sol er oppe – Bjarkemålet ved Grundtvig/Lindeman, Th. Fenger og J. Malling – (Bjarkemålet)
231. Nu luren gjalded – Efter Sakse ved Grundtvig/Nutzhorn – (Stærkodders sang om Bråval-slaget)
232. Velkommen fra de døde – Grundtvig/M. Bredsdorff – (Nornegæst)
233a. Ved Lejre græsser nu får på vold – Ingemann/N. W. Gade – (Holger Danskes vugge)
233b. Til rosengården gik jeg i jomfruens bånd – Ingemann/N. W. Gade – (Holger om det skönneste)
234. Til sagn og sange og æventyr – Ingemann/Nutzhorn – (Holger om sangens fugl)
235. I alle de riger og lande – Ingemann/Gebauer – (Holger Danskes mærke)
236. Vær hilset, mit gamle fædreland! – Ingemann/N. W. Gade – (Holgers hilsen til frænderne)
237. Nu vågner Holger Danske – Ingemann/“Partant pour la Syrie”, eller: Kung Karl den unga hjelte – (Holgers morgensang)
238. Kong Vermund den gamle, af alderdom blind – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Uffe hin spage)
239. Han var ingen mægtig ånd – Grundtvig/Blomstre som en rosengård – (Ansgar)
240. Herren taler: Øer, hører – Grundtvig/Winding – (Ansgar og Adelgar)
241. Danmark, dejligst vang og vænge – Efter L. Koch, ved Grundtvig/P. E. Rasmussen – (Danevirke)
242. Ragnhild, den kongemoder god – Heyerdahl/Lindeman – (Ragnhilds dröm)
243. Kom en yndling frem og sagde – Björnson/C. A. Hansen, Kirkegård og Lindeman – (Ved Norges tusendårsfest)
244. Brede sejl over Nordsjø går – Björnson/Nordråk og Reissiger – (Olav Trygvason)
245. Ljud sång om Thorgny lagman väl – Nicander/Efter en svensk folketone – (Thorgny lagman)
246. En vise nu ville vi sjunge – St. St. Blicher/H. Kristiansen, J. Malling og H. Nutzhorn – (Tym sællandsfar)
247. Hellig Olaf stod ved fjorden med sin hær – Welhaven/Norsk folketone – (Hellig Olav)
248. I Albans-kirken, da messen lød – Vedels kæmpevisesamling/Marsk Stig han vågner om midjenat – (Knud den hellige)
249. Her er så stille, her er så tyst – Grundtvig/Barnekow og Bredsdorff – (Jorsalfarerne)
250. Vor Gud er død hinsides hav – Grundtvig/Jeg var en munk i Saksenland, eller: Nu ringer alle klokker mod sky – (Det store korstog)
251. Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud – C. Hauch/N. W. Gade, Nutzhorn og Rung – (Knud Lavard)
252. Slaverne rådte på Østersø – Grundtvig/Dankonning og hr. Asbjörn Snare – (Valdemarstiden)
253. Vindene suser, og voverne gå – Lembcke/Barnekow – (Danebrog og Volmer-slaget)
254. Fra fjærne lande kom hun, dronning Dagmar – Hertz/H. Rung – (Dronning Dagmars komme)
255. Dronning Dagmar ligger i Ribe syg – Folkevise/Gammel folketone – (Dronning Dagmars død)
256. Öm over ældgamle Danemarks ære – Grundtvig/L. N. Bojsen – (Sakse)
257. Höjt op imod Norden der ligger et land – St. St. Blicher/Så kæmped de helte af anden april, eller: Der vanker en ridder – (Island og Snorre)
258. De ere så mange i Danemark – Kæmpevise/Berggreen – (Erik Glippings drab)
259. Om Danemarks kvide der lød en sang – Grundtvig/A. P. Berggreen – (Niels Ebbsen)
260. Habsburg var et jarlesæde – Grundtvig/Lindeman – (Svejtsernes frihedskamp)
261. Den snor, som lægges af strænge tre – Rim kröniken/Jeg ved vel, hvor der stander et slot – (Dronning Margrete)
262. Kolombo leged ved havets rand – Grundtvig/Lindeman, eller: Mens Nordhavet bruser – (Kristoffer Kolombo)
263. Fra Gehmen kom en hædersmand – Grundtvig/Hel sjælden rörtes pen og bog – (Rimkrøniken)
264a. Alle små fugle, i skoven er – Folkevise/H. Nutzhorn og C. Bull – (Kristjan den anden)
264b. I Wittenberg i Saksenland – Grundtvig/H. Matthison-Hansen og Lindeman – (Morten Luther)
265a. Jeg var en munk i Saksenland – Grundtvig/Barnekow, eller: Vidunderligst af alt på jord – (Luther i Worms)
265b. Det var en yndig majdag, da i de svenske skær – P. L. Møller/Eja, hvor man nu tumler, eller: Hvad vindes på verdens.. (Gustav Vasa)
266. I Skanderborrig enge – St. St. Blicher/A. P. Berggreen og H. Madsen-Stensgård, eller: I alle de riger og lande – (Morten Børup)
267. I Morten Luthers dage – Grundtvig/Der lød fra gamle dage – (Kristen Pedersen)
268. På Tave bondes ager ved Birkende by – Ingemann/Hvad vindes på verdens, eller: Eja, hvor man nu tumler – (Hans Tavsen)
269. Danmarks guld og grönne skove – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Dagen gryr, og hanen galer – (Anders Vedel)
270. Solen sank bag grönne lund – J. L. Heiberg/Weyse – (Tyge Brahe)
271. Og det var mester Ole Vind – Grundtvig/Berggreen, eller: Hvor bølgen larmer höjt fra sø – (Ole Vind)
272. Hr. Sinklar drog over salten hav – E. Storm/Norsk folketone – (Hr. Sinklars vise)
273. Stemmer i, ti nu ville vi sjunge! – St. St. Blicher/H. Rung – (Kristjan den fjærde)
274. Kong Kristjan stod ved höjen mast – J. Ewald/D. L. Rogert
275. Hvor vittige dværge – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Gustav Adolf)
276. Förfäras ej, du lilla hop! – Gustav Adolf/Häffner – (Gustav Adolfs krigs-salme)
277. Konning havde sig København – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Københavns belejring)
278. Tungt kongedatrens tåre flød – Ingemann/Barnekow, eller: Menuetten af “Elverhöj– (Leonore Kristina Ulfeldt)
279. Thomas Kingo er salmisten – Grundtvig/Lindeman, eller: Dagen gryr og hanen galer – (Thomas Kingo)
280. Gammel ven og gammel vej – Grundtvig/H. Nutzhorn – (Peder Syv)
281. Kung Karl den unga hjelte – Tegnér/Westermark – (Karl den tolvte)
282. Jeg vil sjunge om en helt – Efter en folkesang, ved Gotfred Rode/Folketone – (Peter Tordenskjold)
283. Trindt i Norden og vidt om land – Grundtvig/Olav konning og broder hans (folketone) – (Ludvig Holberg)
284a. För var der knap skrevet på dansk en bog – Wilster/N. W. Gade og H. Nutzhorn – (Holbergs minde)
284b. Træd sagte ind i denne mindehal – Uffe Birkedal/H. Nutzhorn – (Johannes Evald)
285. For bønder himlens fugle mer – Grundtvig/Gebauer, eller: Velkommen i den grönne lund – (Bondefriheden)
286. Da var løst den værste knude – C. Hostrup/Jylland mellem tvende have – (Stavnsbåndets løsning)
287. Sommerdag i efterhøst – Grundtvig/Tysk folketone – (Thomas Thaarup)
288. I hundrede år satte fjenden ej fod – Grundtvig/Så kæmped de helte af anden april – (Englænderne 1801)
289. De gång te di ev Kjøvvenhawn – St. St. Blicher/De wa en sønda, eller: Velkommen i den grönne lund – (Æ skjætåsda-slaw 1801)
290. Ved toldboden steg en matros i land – Chr. Winther/H. Nutzhorn – (Matrosen 1807)
291. Ved Kristjansand – St. St. Blicher/Cora Nygård og M. Eskesen – (Søkampen ved Odden 1808)
292. Kommer hid, I piger små! – Grundtvig/Weyse og Berggreen – (Villemoes)
293. Söner af ett folk, som blödt – Runeberg/Svensk folketone – (Bjørneborgarenas marsch)
294. Lynildsmand! som for vort öje. Grundtvig/Lindeman, eller: Sol er oppe. (Henrik Steffens)
295. Da gennem dampen – C. Hostrup/Berggreen – (Oehlenschläger)
296. Der klang en livlig sejerssang – Ingemann/H. Nutzhorn, eller: Velkommen i den grönne lund – (Thorvaldsen)
297. Efter Kongedybets torden – Grundtvig/Lynildsmand! som for vort öje, eller: Sol er oppe – (Povel Dons)
298. En kæmpe han var i al sin færd – C. Hostrup/Vor alderdoms trøst og støttestav – (Grundtvig)
299. Hvad kvidrer I om, I spurve grå! – Grundtvig/Vor alderdoms trøst og støttestav
300. Det flammed i vester, og himlen lued rød – Uffe Birkedal/Jeg så kun tilbage – (Ingemann)
301. Ikkun mellem skjaldens frænder – Grundtvig/Thomas Kingo er salmisten, eller: Ser til fuglene i luften – (R. K. Rask)
302. Hedelærken, den liden fugl – C. Ploug/Glæser, H. Nutzhorn og Kirkegård – (St. St. Blicher)
303. Svend Grate var konning i Danemark – Grundtvig/Barnekow, eller: Hr. Tønne han rider af Alsø ud – (De rådgivende stænder)
304. Kong Kristjan sad på Silkeborg – Grundtvig/Vi sømænd gör ej mange ord – (Himmelbjærget)
305. Der plöjed en bonde på Sønderjyllands grund – C. Ploug/Der vanker en ridder – (Laurids Skau)
306. Vort modersmål han elsked. hun var hans ungdomsbrud – C. Ploug/En dejlig ung ridder – (Christian Flor)
307. Der flöj fra Holstens stændersal – C. Ploug/Vi sømænd gör ej mange ord – (Året 1848)
308a. Den gang jeg drog af sted – Faber/E. Hornemann – (Den tapre landsoldat)
308b. Hvad er liv uden ros, hvad et folk uden sprog – Rumohr/Nu han sväfvade kring (Vikingabalk) – (Til de frivillige 1848)
309. Påskeklokken kimed mildt fra den danske kyst – C. Ploug/Færøisk folketone – (Slaget ved Slesvig)
310. Ved Frederits blev holdt et slag – Chr. K. F. Molbech/Vi sømænd gör ej mange ord, eller: Menuetten af “Elverhøj– (Olaf Rye ved Frederits)
311. Det var en sommermorgen – Grundtvig/P. Heise, eller: På Sjølunds fagre sletter – (Isted-slaget)
312. Midt under Isted-slaget – Grundtvig/L. N. Bojsen – (Den danske menigmand)
313. Slumrer sødt i Slesvigs jord! – H. P. Holst/J. P. E. Hartmann – (Til de faldne)
314a. På Danmarks rige slette – C. Ploug/På Sjølunds fagre sletter – (Juni-grundloven)
314b. Dagen med sit lyse öje – Grundtvig/Jesus Kristus, frelsermanden – (Rigsdagen)
315. Land, som har adlydt fædrenes love – C. Ploug/Häffner – (Sønderjylland)
316. Nu tabte vor konge en fuldtro ven – Björnson/Glæser og Nutzhorn – (Frederik den syvendes død)
317a. Rundet har sig årets kreds fra hin søndag stil’ – C. Ploug/Påskeklokken kimed mildt – (Frederik den syvendes minde)
317b. Stå fast, du lille flok, stå fast – C. Ploug/Kong Kristjan stod ved höjen mast – (Stå fast)
318. Den lyse vår sit anker – Chr. Richardt/Barnekow, eller: Vift stolt på Kodans bølge – (Til den lille helteskare)
319. Blev nu til spot dine tusindårs minder? – E. Lembcke/Klang, mina flickor – (Danmarks nød)
320. Danmark, dejligst vang og vænge – C. Ploug/Danmark, dejligst vang og vænge – (Fremtiden)
321. Vi har et håb, som ej er bygt – Mads Hansen/Kong Kristjan lægger ned sit sværd – (Vort håb)
322. Brat af slaget rammet – Fr. Paludan-Müller/Snart er natten svunden – (Fremtidsmålet)
323. Danmarks folk har stille samlet – J. Andersen Bo/Danskerfolk, hvor er du henne – (Danmarks arv)
324. Dansker-folk! hvor er du henne? – Grundtvig/Glæser – (Der kommer dag efter denne)
325. Alfader! du, hvis navn i Nord – Grundtvig/J. Malling, eller som: Sin vogn gör han af skyer blå – (Danmark i havsnød)
326. Lige som Völven i Nord-folkets gry – Björnson/Yderst mod Norden ligger en ø – (Ved Grundtvigs død)
327. Dronning over Danemark – Grundtvig/Mindes vi en fuldtro ven – (Kristi kirke til Dana)
328a. Eja! hvor man nu tumler med Sønderjydens land! – K. Karstensen/H. Nutzhorn og Malling, eller: Hvad vindes på verdens. – (Den sønderjydske bonde)
328b. Danmark, delt ved hav for inden – C. Hostrup/Danmarks rige i höjnorden – (Båndet er dit modersmål)
329. Hel trang er nu tiden i Sønderjylland – E. Lembcke/Om Danemarks kvide der lød en sang – (Hans Kryger)
330a. Der er håb i vort bryst; ti da Herren os slog – M. Rosing/Barnekow, eller: Vikingebalk – (Opråb)
330b. Håbet er som en liden fugl – J. Helms/Moders navn er en himmelsk lyd – (Håbets sang)
331a. De ti, te do drow fra mæ, da blöw a så aljen’ – J. Lohmann/Barnekow – (Befrielsesdagen)
331b. Det haver så nyligen regnet – J. Ottosen/Gammel folketone – (Væntetiden)
332. Hvad synger du om – C. Hostrup/Barnekow og J. P. – (Vårtid)
DANMARK
333. Der er et yndigt land – Oehlenschläger/Krøyer
334a. Der er et land, dets sted er höjt mod Norden – Boye/Weyse
334b. Danmark! dejligst vang og vænge – Grundtvig/Rasmussen
335. I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme – H. C. Andersen/Rung
336a. I Danmark er jeg født og båren – Grundtvig/H. Rung
336b. Jeg elsker de grönne lunde – J. Helms/Nu vågner blomsten af dvale, eller: I alle de riger og lande
337. Langt höjere bjærge så vide på jord – Grundtvig/Zinck
338. Vort land, vort land, vort fædreland! – C. Ploug/Vårt land, vårt land, vårt fosterland
339a. Mit favre hjem, hvor bølgen blå – Chr. Richardt/Kong Kristjan lægger ned sit sværd
339b. Danevang med grönne bred – Ingemann/Vil du være stærk og fri
340. Jeg véd, hvor der findes en have så skön – Mads Hansen/Nys fyldte skön Sired sit attende år
341. Morgendug, der sagte bæver i den lune vind – C. Hauch/Mortensen
342. Op, sjung og glæd dig, Danmarks sön! – Ingemann/Berggreen og Johanne Fenger
343. Danmark, dine kæmpegrave – C. Ploug/Heise, eller: Danmark dejligst vang og vænge
344. Lifligt flöjte Vælsklands nattergale – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
345. Droslen slog i skov sin klare trille – V. Esmann/J. Glæser
346. Danmark, vort land! hver vår dig atter bringer – Peder R. Møller/Jord, i hvis favn der hades og der myrdes
347. O, Danmark med din blomsterkyst – C. Hostrup/Rolf skattekonge fejg og ræd
348. Vi har en lille snekke – C. Ploug/På Sjølunds fagre sletter (Gade)
349. Vi har et gammelt fædreland – Grundtvig/Jeg ved et land i höjen Nord, eller: En sømand med et modigt bryst
350. Fædreneland ved den bølgende strand – Grundtvig/H. Nutzhorn
351. Rugen bølger over Danmarks vænge – C. Ploug/Vintren rasat ut bland våra fjällar
352. Vi elsker vort land – Holger Drachmann/Lange-Müller
353. Jeg er en simpel bondemand – Mads Hansen/Dansk folketone
354. Dejlige Øresund – C. Ploug/C. J. Hansen
355. Der ligger en ø ved hav og lund – Ingemann/Der vanker en ridder
356. Sæland, Sæland med skov og med sø! – Caroline Recke/Frederik den 7de
357. I lille plet, en græsfrisk ø – Anton Nielsen/Egen tone
358. Der er et land så kosteligt – Grundtvig/Hvor bølgen larmer höjt fra sø
359. Jylland mellem tvende have – H. C. Andersen/P. Heise
360. Mit fødeland er lyngens brune land – St. St. Blicher/A. Kirkegård, eller: Kære moder, hvorfor sover du?
361. Gold er den jord, som lyngen bær – C. Hostrup/P. Heise
362. Gamle Jylland, hvor du trofast skyder – Uffe Birkedal/Droslen slog i skov sin klare trille
363. Jyden han æ stærk å sej – St. St. Blicher/H. C. Simonsen
364. Den kyst, der blåner bag de blanke vover – Peder R. Møller/Der er et land, dets sted er höjt mod Norden
365. Lillebæltets bølger bruser mod den grönne strand – Adam Dan/A. Winding, eller: Ja, vi elsker dette landet
366. Vi vil elske den jord – F. L. Grundtvig/Jeg vil værge mit land
367. Folket er gammelt – F. L. Grundtvig/Længe var Nordens.
368. Vift stolt på Kodans bølge – Ingemann/R. Bay
369. Vaj höjt, vaj stolt, vaj frit vort flag – C. Ploug/Vårt land, vårt land.
370. Hjærter og løver i sit skjold – Grundtvig/Dankonning og hr. Asbjörn Snare
371. Hil dig, vor fane! – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
372. Der sidder et folk ved bælt og sund – H. Drachmann/Egen tone
373. Der er så lidt af kærlighed – Chr. Richardt/Jeg er en fattig bondemand
374. O, måtte nu alle I danske mænd – St. St. Blicher/Det blæste en storm udi Kattegat
NORGE OG ISLAND
375. Vær hilset, Norges klippeland – Grundtvig/Vi sømænd gör ej mange ord
376. Der ligger et land mod den evige sne – Björnson/R. Nordråk
377. Ja, vi elsker dette landet – Björnson/R. Nordråk
378. Jeg vil værge mit land – Björnson/L. Nielsen og H. Nutzhorn
379a. Fremad, fremad! fædres höje hærtag var – Björnson/Edv. Grieg og A. Kirkegård
379b. Norge, Norge! blånende op af det grågrönne hav – Björnson/Egen tone
380. Ja, vist er her trangt, er her strængt og goldt – Kr. Elster/Der ligger et land mod den evige sne
381. Dej vil altid klaga og kyta – Ivar Åsen/Norsk folketone
382. Millom bakkar og berg ut med havet – Ivar Asen/Lindeman, eller som: Dej vil al tid klaga og kyta
383. Den norske sjømand er – Björnson/Edv. Grieg
384. Mens Nordhavet bruser mod fjældbygt strand – Schwach/L. M. Ipsen
385. Se Norges blomsterdal! – M. A. L. Abel/Tysk folketone
386. Til fjælds over bygden står min hu – Welhaven/H. Rung
387. Hu hej! kor er det vel frisk og lett – Kr. Janson/H. Kjerulf, eller som: Når gjenta bære bliver femten år
388. Yderst mod Norden lyser en ø – A. Munch/Norsk folketone
SVERIGE OG FINLAND
389. Mandom, mod och morska män – Dübeck/Svensk folketone
390. Hell dig, du höga Nord! – Cöster/B. Crusell
391. Jag vet ett land långt upp i höga Nord – Nybläus/Otto Lindblad
392. Ack Värmeland, du sköna, du herrliga land – Fryxell/Gammel folketone
393. Vårt land, vårt land, vårt fosterland! – Runeberg/F. Pacius
394. Hör hur härligt sången skallar – E. v. Qvanten/Pacius
NORDEN
395. Længe var Nordens – C. Ploug/B. Crusell
396a. Unge genbyrds-liv i Norden! – C. Ploug/Stuntz
396b. Ej bjærgene mødes, men vennerne vel – Grundtvig/Mens Nordhavet bruser
397. Höje Nord, friheds hjem! – C. Hostrup/J. Glæser
398. Midt i en jærntid, som ikkun tror – Jonas Lie/Menuetten af “Elverhöj”
399. Hvor de hvide bræer skinne – C. Ploug/Hvor der vindes laurbærkranse, eller: Björn og Frithiof
400. Norröna-stammens længsel – Björnson/Vift stolt på Kodans bølge
401a. Hvad sjunge de bølger ved Nordhavets strand – C. Hostrup/Winding, eller som: Vi lystige svende (J. P. E. Hartmann)
401b. Når linden grönnes, og når gøgen kommer – C. Hauch/Der er et land, dets sted.
402. I rosenlund under Sagas hal – Welhaven/Menuetten af “Elverhöj”
403. Här stå vi på toppen af jorden – Böttiger/Tysk tone
404. Du gamla, du friska, du fjällhöga Nord – R. Dübeck/Svensk folketone
405. En tro, så fast som fjældets fod – C. Ploug/Vårt land, vårt land
406. En skål for det blinkende søernes bånd – Chr. Richardt/Og det var i året 1807
407. Nu det lufter jo friskt, og de drivende sky’r – C. Ploug/Nu han sväfvade kring)
408. Folkeånder rejse sig – O. Arvesen/Kommer hid, I piger små
409. Ungdommens dröm – C. Ploug/Härliga land
410. Årene skride, ungdomskraften svinder – C. Ploug/Hil dem, der kæmped
BLANDEDE SANGE
411. Öjeblikket for hvert et barn – Grundtvig/J. Glæser
412. I tangens gråblege puder – Zakarias Nielsen/Når solen ganger til hvile
413a. Byg på sletten, ej på tinden – Zakarias Nielsen/C. C. Hoffman
413b. Til dagens liv og solens skin – C. Hostrup/Til Myklegård og Spanieland (H. Rung)
414. Du slægt, der som en storm i høst – C. K. F. Molbech/J. C. Larsen, eller som: Gud Helligånd, vor trøstermand
415. Der går et stille tog – Björnson/Der er et yndigt land
416. Fremtidens land! – Björnson/F. P. J. Lund
417. Venner! hvor er vort fædreland dog könt – C. Hostrup/Hvis et godt råd I følge kan
418. Jeg vælger mig april! – Björnson/Lindeman
419. Vær glad, når faren vejer – Björnson/Lindeman
420. Jeg rutter med glædens og håbets ord – C. Hostrup/Mens Nordhavet bruser
421. Den sømand, han må lide – A. Recke/Egen tone
422. Du brune hjort ved træets rod – C. K. F. Molbech/Georg Lumbye
423. Rosen blusser alt i Danas have – Poul Møller/J. C. Gebauer og C. Mortensen
424a. Fo ajle di små blomster dæ dov e te i år – Mads Hansen/H. Hansen
424b. Jeg gik mig hen ad ensom sti – Mads Hansen/Nu lakker det ad tiden småt
425a. Du, som har sorg i sinde – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann og H. Rung
425b. Ravnen flyver med skrig mod val – Ingemann/Bredsdorff
426. Og ræven lå under birkerod – Björnson/H. Kjerulf
427a. Herligt, en sommerdag – *ukendt/Herligt en sommernat
427b. Flyv fugl! flyv over Furesøens vove! – Chr. Winther/J. P. E. Hartmann
428. Man må rejse til fods for at sprænge med hast – C. Hostrup/E. Brun
429. Der er så travlt i skoven – Chr. Richardt/N. W. Gade og H. Nutzhorn
430a. Grön er vårens hæk – Poul Møller/N. W. Gade
430b. Storken sidder på bondens tag – Ingemann/Weyse
431a. Våren er i luften – Rasmus Nielsen/C. Faber
431b. Nu vågner blomsten af dvale – Julius Gerson/Gebauer
432. Den kedsom vinter gik sin gang – Ambrosius Stub ved Molbech/J. P. E. Hartmann
433. Ak, ingen steds er roserne så røde – Jens Baggesen/Der var en tid, da Jens var meget lille
434a. Tornebusk, du er min søskendplante – Runeberg/Vårens budskab, eller: Vintern rasat.
434b. Gyldenlak, för du din glans har tabt – H. Wergeland/H. Tofte
435a. Sig nærmer tiden, da jeg må væk – St. St. Blicher/Jakob Knudsen
435b. Da barnet sov ind – Björnson/H. Kjerulf
436a. Nu løftes laft og lofte – H. Ibsen/Heise og Emma Dahl
436b. Når du vil på fjældesti – Björnson/Kallenbach og Lindeman, eller: Vil du være stærk og fri
437. Min vän är ljuf, min vän är mild – Erik Sjøberg/C. Bågø
438. Nu skal det åbenbares – Grundtvig/J. P. E. Hartmann
439. Vi har sagt det så tit, og du véd det så godt – Mads Hansen/Vikingabalk
440. Det lyser over Norden fra Frejas blanke rok – Chr. Richardt/Nej, nej, min ædle herre, eller: Hvad vindes på verdens det vildsomme hav
441. Husker du i høst, da vi hjem ad fra marken gik – C. Ploug/P. Heise og C. J. Hansen
442. Det haver så nyligen regnet – Folkevise ved Svend Grundtvig/Folketone
443. Og der er ingen ting, der kan flyve så höjt – Folkevise/Folketone
444a. Det var en lørdag aften – Folkevise ved Svend Grundtvig/Folketone
444b. Det var sig jomfru Svanelil’ – Chr. Richardt/P. Heise
445. Og sneen den føg så vide om jord – E. Bøgh/E. Bøgh
446. Aft’nen er stille – Björnson/H. Kjerulf
447. Prinsessen sad höjt i sit jomfrubur – Björnson/H. Kjerulf
448. Kanske vil der gå både vinter og vår – Henrik Ibsen/P. Heise
449. Ingerid Sletten af Sillegjord – Björnson/P. Heise og Nordråk
450. Nu tak for alt, ifra vi var små – Björnson/Nordråk, Kjerulf, Nutzhorn og Eskesen
451. Holder du af mig – Björnson/Kallenbach, Nordråk, Hornemann og Kirkegård
452. Træet stod færdigt med blad og med knop – Björnson/Nordråk og H. Lund
453. Og jeg vil ha’ mig en hjærtenskær – C. P. Riis/Aug. Soderman
454. På Vossevangen der vil jeg bo – C. Hauch/N. P. Hillebrandt
455. På solen jeg ser, det lider alt frem – J. Moe/Ole Bull
456. Der ånder en tindrende sommerluft – A. Munch/H. Kjerulf
457. Hejmskringlas panna – Tegnér/Crusell
458. Nu han sväfvade kring på det ödsliga haf – Tegnér/Crusell
459. Kristallen den fina som solen månd’ skina – Folkevise/Folketone
460. Flickan gick på ängen och räfsade hö – Folkevise/Folketone
461. Fjorton år tror jag visst, at jag va’ – *ukendt/Svensk folketone
462. Å jänta å ja – Dahlgren/Svensk folketone
463. Se, sländan hon går – Björck/Jacobsen, eller som: Å jenta å ja
464. Gossen min bor i Alunda by – Folkevise ved A. Afzelius/Svensk folketone
465. Anders han var en hurtiger dräng – Svensk folkevise/Svensk folketone
466. Mads Doss, han war en kon koltringsknæjt – St. St. Blicher/H. Chr. Simonsen og P. Heise
467. Å hør min pig’! å si do mæ – Karsten Thomsen/Barnekow og H. Nutzhorn
FOLKESANGE
468. Udi de dybe dale for Norden under ø – Folkevise ved C. J. Brandt/Dansk folketone
469. Jeg gik mig ud en sommerdag at høre – Grundtvig/Dansk folketone
470. Dankonning han lader en havfru gribe – Kæmpevise/Gammel folketone
471. Agnete hun stander på höjelands bro – Kæmpevise/Gammel folketone
472. Hr. Vismer, han red sig til elvebro – Kæmpevise/J. P. E. Hartmann
473. Hr. Villemand og hans mø så pur – Kæmpevise/Svensk folketone
474. Jeg var mig en fattig ungersvend – Kæmpevise/Folketone
475. Hr. Oluf, han rider så vide om land – Kæmpevise/Gammel folketone
476. Jeg tjænte mig i kongens gård – Kæmpevise/Aug. Winding
477. Den jomfru tog over sig kåben blå – Kæmpevise/Johanne Fenger
478. Og det var rigen Runegård – Kæmpevise/Barnekow
479. Hr. Peder kasted runer over spange – H. Hertz/Rung
480. Hr. Björn han rider sig op under ø – Kæmpevise/Gammel folketone
481. Och liten Karin tjente – Kæmpevise/Svensk folketone
482. Prinsessen sad i höjeloft – Kæmpevise/Dansk folketone
483. Roselil’ og hendes moder de sad over bord – Efter en folkevise ved Chr. Molbech/Dansk folketone
484. Så mange sad de riddere – Folkevise/Barnekow
485. Og det var om en løverdag – Folkevise/H. Nutzhorn og Morten Eskesen
AFTENSANGE
486. Bliv hos os, når dagen hælder – Ingemann/Weyse
487. Den lyse dag forgangen er – H. Sthen/Zinck, eller gammel dansk salmetone
488. På Gud alene – Gl. dansk salme ved Brandt/Winding
489. Tiden skrider, dagen rinder – Th. Kingo/Kommer sjæle, dyrekøbte
490. Jesus, min drot! klippe og slot – Brandt (efter islandsk)/Johanne Fenger
491. I fjærne kirketårne hist – Ingemann/Weyse
492a. Dagen går med raske fjed – Ingemann/Weyse
492b. Den skönne jorden sol gik ned – Ingemann/Weyse
493. Fred hviler over land og by – Ingemann/R. Bay
494. Til vor lille gerning ud – Ingemann/Weyse
495. Jeg lægger mig så trygt til ro – Chr. Winther/Egen tone, eller: Jeg véd et lille himmerig
496. Sov sødelig, sov blødelig – Thomissöns Psb./Dansk folketone
497. Sov, mit barn, sov længe! – Chr. Richardt/P. Hejse og C. Mortensen
498. Lyksalig, lyksalig hver sjæl, som har fred! – Ingemann/Berggreen
499. Kirkeklokke! ej til hovedstæder – Grundtvig/Rung og Winding
500. Sov sødt, barnlille! – Grundtvig/Cora Nygård og H. Nutzhorn
501. Nu mørket bryder på – H. Nutzhorn/H. Nutzhorn
502. Når solen ganger til hvile – *V. Thisted/Sofie Dedekam
503. Ved solbjærgslag – Anton Nielsen/J. Malling
504. Vær lovet, du, som evig våger – Ingemann/Gebauer
505. Der står et slot i vesterled – Ingemann/Weyse
506. Når mørket jorden blinder – *Ukendt/Egen tone – (*Vægterversene)