Sangen er en bøn
En bøn er en genre, og en genre er snarere defineret ved sin form end ved sit indhold. Bønnen henvender sig til en anden, en tilstedeværende som i dagligsproget eller en allestedsnærværende som i det religiøse sprog. Karakteristisk for genren er brugen af imperativ (bydemåde), fx ”Kom nat …”, som hvert af de fire vers i Halfdan Rasmussens Aftenbøn begynder med. Det er en ældgammel religiøs genre, han her har bevæget sig ind i med sit ikke-kirkelige sindelag.
Natten og daggryet kommer med hver deres forløsning
Både metrisk og tematisk knytter Aftenbøn sig til velkendte aftensange som Sig månen langsomt hæver og Nu hviler mark og enge. Aftensange som disse udtrykker et håb om en fredfyldt nattesøvn oven på dagens strabadser. Men helt så entydigt er forholdet mellem dag og nat, mellem vågen og søvn, ikke hos Halfdan Rasmussen.
I hans Morgenbøn kan også daggryet komme som en forløsning: ”Forlad dem bitterhed og trods / hvis nat var lang og ond.” I Aftenbøn udtrykkes netop et ønske om at undgå sådanne mareridt, som forlænger og forvrænger dagens fortrædeligheder: ”Kom nat og dæk vort feje, / forpinte hjertes mørke bund.” (2.1-2). Digtet er skrevet i et komplekst billedsprog, men munder ud i den sammenligning, som indgår i mange aftensange: Når vi sover, bliver vi ”barnlige og små” (4.2), vi glemmer, tilgiver og forstår.