Nu ringer alle klokker mod sky

Baggrund Morgen

Sangen er den første af syv morgensange i Ingemann og Weyses Morgensange for børn, der er udgivet til Prinsesse Caroline Amalies børnasyl. Ingemann fortæller om glæden ved Jesu opstandelse i sin tekst hvor kirkeklokkernes ringen skildrer himlen som klangbund for den jordiske lovprisning.

Samlingen er til Prinsesse Caroline Amalies børneasyl

I 1837 udkom Ingemann og Weyses samling Morgensange for børn, til brug ved det nyoprettede Prinsesse Caroline Amalies asyl for børn.

Ingemann fik inspiration fra H.C. Andersens børneventyr

Ingemann var på det tidspunkt på højden af sin livsbane, folkekær forfatter af nationalromantiske, historiske romaner og lektor i dansk ved Sorø Akademi. Peter Rørdam, som var en af mændene bag asylerne, opfordrede Ingemann til at skrive sangene. Herudover fik han inspiration til at digte for børn af de netop udkomne Eventyr for børn, skrevet af hans ven H.C. Andersen. Her fik han blik for, at man godt kunne skrive for børn, så også voksne kunne have glæde af at lytte med.

Morgensange for børn er skrevet til ugedagene

Morgensange for børn består af en morgensang til hver af ugens dage suppleret af en forårssang, Storken sidder på bondens tag.

Søndag: Nu ringer alle klokker mod sky
Mandag: Lysets engel går med glans
Tirsdag: Nu vågne alle Guds fugle små
Onsdag: I østen stiger solen op
Torsdag: Gud ske tak og lov!
Fredag: Morgenstund har guld i mund
Lørdag: Nu titte til hinanden

I Højskolesangbogen er medtaget seks af de syv morgensange. Kun fredagssangen, Morgenstund har guld i mund, er udeladt. Til gengæld er Grundtvig og Laubs version af Morgenstund har guld i mund med i Højskolesangbogen.

I teksten anskuer Ingemann tilværelsen

I morgensangene anskuer Ingemann tilværelsen under evighedens synsvinkel ud fra den dagligdag, som børnene kender. Derved gør han det himmelske nærværende.

Himlen er klangbund for den jordiske lovprisning

Det ses allerede i de første to linjer af den første sang. Søndag morgen ringer kirkerne til gudstjeneste, og med det samme hører vi, at det også kimer i fjerne riger. Himlen ringer således med og er klangbund for den jordiske lovprisning.

undefined
B. S. Ingemann

Sangen minder os om glæden ved Jesu opstandelse

For Ingemann er livet knyttet sammen med opstandelsen og tanken om, at vi kan flyve ind i Paradishaven til Gud, lige som frelseren søndag morgen stod op af graven (vers 2). Hver søndag er således en nærværende påmindelse om Jesus’ opstandelse.

Over for Paradishaven stiller Ingemann haven med Jesu grav.

I vers 5 møder vi Guds sendebud, englen. Han peger for os på det sted, Jesus opstod og derved spredte en glæde på jorden, som er lig glæden i himlen. Således skal også vi løftes ud af dødens rige og ind i Paradishaven. Her kan det at bede, som børnene kender fra jorden, blive til en jublende bøn sammen med englene.

Hvad børnene og vi voksne kender så godt her fra jorden er således en afspejling af det himmelske.

Nu ringer alle klokker mod sky

1. Nu ringer alle klokker mod sky;
det kimer i fjerne riger.
Hver søndag morgen højt på ny
stor glæde mod Himlen stiger.

2. Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradis-haven:
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

3. For os han i gravens dyb steg ned,
han gik til de dødes rige.
Til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.

4. Al verdens glæde begravet lå;
nu frydes vi alle dage:
Den glæde, søndagssolen så,
den har i verden ej mage.

5. Der sad en engel på gravens sten
blandt liljer i urtehaven;
han peged med sin palmegren,
hvor Jesus stod op af graven.

6. Og der blev glæde på jorderig
lig glæden i engles Himmel:
Livskongen løfter op med sig
til livet sin børnevrimmel.

7. Guds børn skal holde med engle bøn
med jubel i Paradis-haven.
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.

Ingemanns tro på Paradiset fremgår af hans sidste tekst

For Ingemann var paradiset en realitet. I hans sidste tekst, Den hemmelighedsfulde port, sammenligner han døden med juleaften, hvor børnene venter på at blive lukket ind til det lysende juletræ. Og da hans hustru Lucie bekendtgjorde Ingemanns død, skrev hun:

”Han gik over fra dette liv til en højere tilværelse, hvori hans tanker alt i flere år daglig havde levet"

Lucie Ingemann

Se Henrik Wivel for yderligere læsning

For yderligere tolkning af teksterne i morgensangene henvises til Henrik Wivel: B.S. Ingemann, Morgen- og aftensange. (Forlaget Taarnborg)

Weyse arbejede tæt sammen med Ingemann

C. E, F. Weyse har komponeret melodierne til alle Ingemanns Morgensange for børn, og samarbejdet fortsatte med Syv aftensange i 1838, som Weyse tog initiativ til.

Melodierne til morgensangene er alle enkle, men herudover ganske forskellige alt efter teksten.