Ludvig Holstein er "den årlige naturs lyriker"
Ludvig Holstein er blevet kaldt ”den årlige naturs lyriker”. I digtsamlingen Mos og Muld fra 1917 danner fyrre digte en cyklus, der beskriver årets gang begyndende med november. Fra al hans digtning strømmer der en glæde over naturens tilbagevendende under: det groende, frugtbarheden – og kvinden.
Årstidernes gang overføres på menneskelivet – drømme forløses, når våren brister (Det er lærkernes tid), når sommernatten tryller (Vi sletternes sønner), og ”hele jorden drømmer om et dyb af lykke, som den ej kan nå” (Fyldt med blomster blusser). Efterårets løvfald bebuder både død og opstandelse, når livet går videre i naturens orden (Høstdrøm, 1915).

Enkle og mundrette digte
Ludvig Holsteins digte er enkle og mundrette med gennemførte versemål med enderim. De kan være enkle fletrim som i Det lysner over agres felt: a-b-a-b, eller sindrige arabesk-rim som i Nu rider vårens glade svend: a-b-b-c-a-a-c-b.
Det er i dag et vejr – et solskinsvejr! er sammen med andre forårs- og sommerdigte trykt i Digte 2. udg., 1903.
Rimstillingen er enkel: a-a-b-b-a. Sproget er ligetil og umiddelbart forståeligt og lyser af forår, ungdom og glæde.



