Storken sidder på bondens tag

Baggrund Året

B.S. Ingemanns digt indgår i Morgensange for børn, der i eftertiden har haft stor betydning. Teksten skildrer storken som en sikker forårsbebuder, og sangen har en klassisk melodi af Weyse.

Ingemanns digt indgår i Morgensange for børn

Storken sidder på bondens tag indgår i Morgensange for børn, som blev skrevet til brug i de københavnske asyler. Det var ikke noget, han selv tillagde den store betydning. Han fandt sine store historiske værker langt vigtigere. Men eftertiden har vurderet det lige omvendt.

Digtet skildrer storken som sikker forårsbebuder

I de to første vers sidder storken på taget, og i de to sidste flyver den. Først ud i engene for at hente mad, men i fjerde vers forsvinder den mod sydligere himmelstrøg, når det bliver efterår – for næste år at vende tilbage som en sikker forårsbebuder.

Morgensange for børn er skrevet til ugedagene

Morgensange for børn består af en morgensang til hver af ugens dage suppleret af en forårssang, Storken sidder på bondens tag

I Højskolesangbogen er medtaget seks af de syv morgensange. Kun fredagssangen, Morgenstund har guld i mund, er udeladt. Til gengæld er Grundtvig og Laubs version af Morgenstund har guld i mund med i Højskolesangbogen.

Storken sidder på bondens tag

1. Storken sidder på bondens tag,
han ser over mark og enge.
Det bliver så dejlig en forårsdag;
nu kommer den fagre tid, jeg vented så længe.

2. Storken klaprer på bondens tag,
og gøgen kukker i skoven.
Med majløv nu kommer skøn Valborgsdag,
nu stiger der pinseglans med sol over voven.

3. Storken flyver fra bondens tag;
han spanker i grønne enge.
Han kommer som gæst til skøn Valborgsdag;
han bringer den fagre tid, jeg vented så længe.

4. Storken flyver til høsten bort;
han kommer igen ad åre.
Du sommerens gæst, dvæl ikke for kort!
Velkommen, du fagre tid, jeg elsker så såre!

Ordforklaring

2.3   Valborgsdag: gammel festdag ved forårets komme. I 1700-tallet fastlagt til 1. maj.

Weyses klassiske melodi viser hans sikre greb om genren

Melodien har stor lighed med flere af Weyses andre melodier til morgensangene: den glidende og vuggende 6/8-rytme med lette punkteringer (”sidder på”), den klassiske opbygning med en højtone mod slutningen (”favre tid”) og en rolig trinvis afspænding herefter. Netop denne kulmination viser hans sikre greb om genren.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til Højskolesangbogen for børn. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (SpotifyiTunes og andre online tjenester) 

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Fakta om Storken sidder på bondens tag

Nr. 314 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: B.S. Ingemann, 1837

Melodi: C.E.F. Weyse, 1837

Artiklen er skrevet af Finn Slumstrup, melodibeskrivelsen af Lars Davidsen.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere