Gud ske tak og lov

Baggrund Morgen

Morgensange for børn er en samling af syv morgensange - én til hver dag i ugen. Sangene blev skrevet til brug på asylerne i København. Gud ske tak og lov rummer en række direkte henvisninger til børnenes levevilkår på asylerne. Den danske forfatter Tove Ditlevsen blev senere hen meget rørt over tekstens enkelhed og melodiens euforiske forløb.

Sange til asylerne for fattige børn

I 1837 udkom Ingemann og Weyses Morgensange for Børn til brug ved de nyoprettede asyler i København. Asylerne var en slags børnehaver, hvor børn fra fattige familier kunne blive passet og undervist, mens forældrene arbejdede. Tanken var, at de fattige småbørn skulle undervises, så de som voksne kunne blive fuldgyldige borgere i et samfund under forvandling. Der fandtes også asyler i andre lande, men ingen andre steder fik sangen og fortællingen så stor plads.

Karen Stougaard Hossy, som har skrevet om asylernes historie, skriver i Højskolebladets nr. 40, fra 1986:

”Ingemanns morgensange er uden sidestykke ved deres naturpoesi og ved at være fuldstændig blottet for den sentimentalitet, den pålæggelse af ydmyghed og lydighed over for autoriteter, der f.eks. findes i franske og engelske asylsange. I Ingemanns sange står barn og voksen lige i deres fælles betagelse og undren over sneglen med sit hus og solens gang ’på gyldne skyer i det høje’.”

Morgensange for Børn består af otte sange. Ligesom Thomas Kingos Aandelige Siunge-Koor over 150 år tidligere, har Ingemann digtet en sang til hver ugedag, suppleret med en forårssang, Storken sidder på bondens tag.

Morgensange for børn er skrevet til ugedagene

Morgensange for børn består af en morgensang til hver af ugens dage suppleret af en forårssang, Storken sidder på bondens tag.

Søndag: Nu ringer alle klokker mod sky
Mandag: Lysets engel går med glans
Tirsdag: Nu vågne alle Guds fugle små
Onsdag: I østen stiger solen op
Torsdag: Gud ske tak og lov!
Fredag: Morgenstund har guld i mund
Lørdag: Nu titte til hinanden

I Højskolesangbogen er medtaget seks af de syv morgensange. Kun fredagssangen, Morgenstund har guld i mund, er udeladt. Til gengæld er Grundtvig og Laubs version af Morgenstund har guld i mund med i Højskolesangbogen.

Morgensolen hilser dyr og børn godmorgen

I torsdagssangen Gud ske tak og lov! knytter Ingemann børnenes verden til de dyrs verden, som de kender fra deres daglige landbomiljø: fuglen, fisken, hanen, musen og spurveungen. For hele den levende natur gælder det, at den nye morgens sol ser ind til alle, for nu ”er lys og lyst oprundet”.

Sangen har rytme, ord og sproglyde, der kan minde om H. C. Andersen.

Gud ske tak og lov

1. Gud ske tak og lov!
Vi så dejligt sov!
barnet lå med varme kind på puden.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Morgensolen titter gennem ruden.

2. Med hin glans fra sky
kom der lys i by,
kom der glimt af sol i alle sjæle.
Alle haner gol,
hilsed glad Guds sol,
alle vævre tunger små fik mæle.

3. Ej den mindste mus
savner tag og hus;
fattigst spurveunge har sin rede.
Ej den mindste fugl
savner ly og skjul;
vi skal heller ej om fristed lede.

4. Lystig hanen gol,
hilsed glad Guds sol;
for hver sjæl er lys og lyst oprundet.
Nu som fuglen frisk!
Rask som havets fisk!
Vi har kærligheds-asylet fundet.

Børnenes levevilkår på asylerne

De udgivne sange blev solgt til fordel for asylerne, og netop Gud ske tak og lov! er skrevet med næsten direkte reference til livsvilkårene for børnene i asylerne. Det fremgår dog først og fremmest af de vers, der ikke er medtaget i Højskolesangbogen, da de er meget tidsbundne. Det ses fx af følgende vers:

Fader gik sin vej;

Moder see vi ej;

Dog i nød vi sidde ei tilbage

Arnens ild er slukt;

Hjemmets dør er lukt;

Gud dog sørger for os alle dage.

Sidste vers' sidste linje: ”Vi har kærligheds-asylet fundet” kan både opfattes som en henvisning til, at børnene har fundet ly i Prinsesse Caroline Amalies asyl for børn, som sangen er skrevet til, og til opfattelsen af, at Gud sørger for os alle.

Tove Ditlevsens første møde med sangen

Ligesom Dan Turéll blev Tove Ditlevsen i skolen ramt af morgensangene (se Lysets engel går med glans). Hun beskriver i sin erindringsbog Om sig selv sit møde med Gud ske tak og lov på den første skoledag:

”De skønne og jævne ord, rytmen, rimene og melodien fortryllede og bevægede mig så heftigt, at jeg brast i gråd. … I skolen blev jeg lang tid efter kaldt ‘den hellige’ og, endnu værre, ‘en fedthas’. For at genoprette mit gode navn og rygte (og ikke mindst min storebrors) vænnede jeg mig til at hakke og stamme godt i det, når jeg blev hørt i salmerne, skønt jeg på få dage lærte dem udenad.”

Weyses melodi

Weyses melodi til Gud ske tak og lov er udadvendt og helt bestemt af tekstdeklamationen: To korte udbrud, der rytmisk følger teksten, efterfulgt af en dobbelt så lang linje, hvor den syngende så at sige breder armene ud mod dagen. Et euforisk, gestisk forløb, der kommer igen to gange i hver vers. Melodien står i den af Weyse yndede vuggende 6/8-takt. Om Weyses melodier til morgensangene - se nærmere under Nu vågne alle Guds fugle små.